På en rude i Torsted præstegård har stået: Torsted er et lille kald, men det foder dog sin mand, hver, som her leve vil, leve kan. Mariane Sanddal, He.
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Et lille Gran til Nordvest for, hvor Præstegården i Tim nu ligger, der ligger en anden Gård, og Manden der han var så nærig og tykte, han havde for lidt Jord. Nu havde han sådan Lyst til at tilegne sig noget mere og gik og tænkte så meget på det, at han en Dag går hen og flytter Skj eistenene ind imod Præstegårdsmarken, der skulde han jo have Jorden fra....
En Morgen tidlig, inden det blev Dag, da sad der en Pige i Østerloft og malkede, og da Kreaturstalden er nær ved Laden, som det jo gjærne er Tilfældet, så tykkes hun, ligesom hun hører noget, der pusler der inde. Hun var ikke så dristig ved at se derind, men går lige godt derhen og lukker op, og da hun nu ser derind, så kan hun lige skimte, der står en...
Det hændte sig ude på Vedersø Klit, at nogle Fiskere skulde ud på Havet, for det var godt Havvejr, og de havde fået øset, så det kunde ikke opsættes. Men det var netop en Markedsdag, og en af dem vilde så grumme gjærne til Marked. Den Mand, der ejede Båden, han havde en Søn, der ikke var vant til at gå ud, og så vilde de have ham til at gå med i Stedet...
Der var en Bådfører på Stadilø, han hed Peder Thomsen og var altid så forvoven. I mange År havde han haft Held med sig på Havet, og så var det en Dag, det var et slemt Vejr, da vilde han igjen ud på Havet. Andre Folk sagde, at det var urimeligt, han gik ud i det Vejr, men han gjorde Alvor af det alligevel. Han havde to Sønner med, og de var 6 eller 8 i...
En Morgen tidlig, inden det blev Dag, da sad der en Pige i Østerloft i Stadil og malkede, og da Kreaturstalden er nær ved Laden, som det jo gjærne er Tilfældet, så tykkes hun, ligesom hun hører noget, der pusler der inde. Hun var ikke så dristig ved at se derind, men går lige godt derhen og lukker op, og da hun nu ser derind, så kan hun lige skimte, der...
Det var en Vinter, ilav a havde min egen Lejlighed her i Nabolaget, da gik a og hjalp min Datter her om Dagene, men så kunde hun ikke nænne, a skulde gå hjem i et koldt Kammer og ligge om Natten, for det var falden i med sådan en Vinter. Så lå a her inde i Stuen på en Chaiselongue. Men en Nat vågner a ved, de flytter med Stolene her inde ved mig og det...
En halv Snes Dage før vor lille Dreng Vagn blev syg, da hørte a en Nat en Røst, der sagde: »Hjælp mig, hjælp mig!« og så blev der sagt noget bag efter, der var så mumlende, og som a ikke kunde forstå. A har mit Værelse lige oven over Børnenes, men kunde ikke skjønne, hvorfra Lyden kom. A turde ikke sige det til min Datter, for det hun er så nervøs, men a...
Det hændte sig ude på Vedersø Klit, at nogle Fiskere skulde ud på Havet, for det var godt Havvejr, og de havde fået æset, så det kunde ikke opsættes. Men det var netop en Markedsdag, og en af dem vilde så grumme gjærne til Marked. Den Mand, der ejede Båden, han havde en Søn, der ikke var vant til at gå ud, og så vilde de have ham til at gå med i Stedet...
Klar op i Sky, la rææn i Ty, klar op for wos, læ rææn i Mås, læ Dogen dryww, læ Fowlen flyww, læ Suelen skinn, læ væær å rææn, læ fatte Mands Foer kom tøør te Bøj i Awten. Kristen Rasmussen, Egendal v. Silkeborg, ellers fra Mønsted. Marie Sanddal.
I forrige Tider var det jo meget mere småt ved Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Jeg kom ud at tjene, da jeg var 5 År. Så skulde jeg gå i Heden med Fårene og fik en Meldmad med mig. Så sad jeg ved en Høj og spiste den, og da hørte jeg et vældigt Skrald. Jeg sprang op og løb i største Hast derfra, og turde aldrig mere komme der, for jeg troede jo, det var Bjærgmanden, der havde været på Spil. Mariane Sanddal, He.
På vor mark er en høj, vi kalder Hcstbjærgbakken. Den stod der al tid et lys på, vi kunde se det i vore vinduer hjemme, men når vi gik efter det, så forsvandt det. Vi har også gravet i højen, men har aldrig endnu fundet noget. Jens Krist. Raj, Gassum.
da.etk.DS_01_0_01159
Man må ikke lægge gamle folk og børn sammen i sengen; ti de gamle trækker en del af de unges livskræfter fra hornene og meddeler hornene af deres gamle kræfter. A. E J.
Et drengebarn må aldrig holde, når én vinder garn, for så kan drengen ikke tåle at sejle. L. Fr.
En karl, der tjente ved en præst, havde eu kjæreste, som lian en aften var henne at besøge, og så korn han jo sildig hjem. Men der var dog lys i præstens kammer, og han var nysgjerrig og vilde kige derind. Da så han en stor sort hund, der lå ved præstens fødder, og den satte et par store gloende øjne hen ad imod ham. Så blev han ræd og skyndte sig...
da.etk.DS_06_0_00544
Hos Mads Sørensens forældre i Mosebol, Strellev, havde de et par gamle aftægtsfolk. Lav de var døde, så folk tit lys på de gamle deres vinduer. Det kunde sees af byfolkene, men når de gik derind, var der ingen ting. Der var julebojel en aften, og da var moder og nogle småpiger ude om aftenen. De kunde da se lyset brænde så tydelig indenfor vinduerne, men...
Der kom en aften en drage til en mands vindue i Klejstrup og sagde: Han skulde komme ud. Men han gav sig god ti d og kom ikke. Endelig kommer den igjen og sagde, at det nu var for sent at komme, nu var skatten hundrede alen inde i Storkbjærg. Således kaldes kalkværket ved Hole mølle. Vokslev.
