I min moders tid kom to mandbvolme tyre til at gjøre skrab i Fredbjerg hede, og sandet blæste op, og der blev en sande så stor, at de måtte have strandhavre at stille det med. De sagde, at sandet blæste ind på Farsø glarvinduer. Jens Begs enke, Smidstrup.
I Gundesbøl havde de sådan små vinduer. Ud til vejen sad der lige et par glas, som var sat ind i lervæggen. For landevejen gik lige der om ved, men det var jo ikke hver dag, der kom nogen ad den. Mand og kone var meget nysgjerrige, og de kunde lige stå og kige ud ad hver sit glas. Så siger manden til konen: "Du vil nu altid sta i det bedste hul, og du...
da.etk.JAH_03_0_00033
Der er en mile, som kaldes Franskmandsbakken. Sagnet har gået, at eu Franskmand her er kommen i land på et stykke vrag, så blev undlivet der og kastet ued i bakken. Den, der slog ham ihjel, siges at hedde Mads Jensen og var fraKannerød. Når det var ondt vejr, kom der én til hans vindue og råbte: »Kom og bær mig,« og så måtte han ud til havet om natten og...
Et gammelt sagn fortæller, at bønderne i Vejstrup i Sønderjylland slog deres præst, hr. Hak, ihjel inde i kirken. Der er et vindue i kirken, som altid er i stykker, og der siges, at der mange gange har været sat et nyt vindue ind, men det er altid gået i stykker. I dette vindue skulde hr. flak være sprungen op for at frelse sig, og der skal de have slået...
En kone på Ris mark havde været i besøg et sted, og Hans Henrik fulgte hende på vej. Han fortalte det sideu ved et barntå, hvordan det gik dem. De så en vogn komme ud fra Tammestrup med to lygter på. Så vilde de stræbe at nå hen til vejen og se, om den kjorte sønder eller nor på. Så kom den og til den side, de var ved, og det skjærede stærkt i Niels...
For fire år siden, da jag var hjemme, fortalte to af vore piger en morgen, at de midt om natten havde hørt én kalde tre gange ved vinduet. De tænkte, at det var en rejsende, og den ene af dem stod op og gik hen til vinduet for at se, hvem der var. Men da hun ingen kunde se, og alt var roligt, gik hun i seng igjen og mærkede intet mere den nat. Omtrent et...
Om morgenen efter brylluppet kommer der én ind ad en bagdør eller af et vindue, som er blevet lukket op om aftenen, og bar et fad og en stor ske, som ban tvinger brudeparret til at spise med. Marie Schmidt, Lebøl, Als. Til 7. Barsel m. m.
Når man ubemærket ser ind ad et vindue nytårsaften, viser det sig, hvo der af husets familie skal do inden årets omgang, ti den pågjældende er da uden hoved. M. G. Krag.
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
En Pige skulde have Bryllup, og den Slemme kom ned for at hente hende. Men han kunde ikke komme af Sted med det, for der var slået Kors for Vinduer og Døre. Endelig fik han dog fat i hende, men så var det atter galt, han kunde ikke tage Brudekrandsen af hende, for den var sat på i Vorherres Navn. Så kom han til en Hjørde og forlangte ham til at tage den...
I en Gård i Bording inde i Storstuen var der et Vindue, hvor en Rude altid var itu; hver Gang en ny blev sat ind, var den itu næste Morgen. I Storstuen var det slemt med Spøgeri, og en Pige, som tjente i Gården, skulde ligge der om Natten. Hun vågnede mange Gange og hørte sådant Spektakel, som om en halv Snes Mennesker flyttede Møbler omkring. Det gjorde...
Nede i Slotsgården i Silkeborg lod en Pige et Barn falde ud af et Vindue, og til Straf for det, så blev hun put i en Pigtønde, og der blev spændt et Par Heste for, og så løb de med hende. De løb så om til Sejs med hende, og deraf fik den Egn det Navn, for Pigen sagde, da de kom derom: »Å, det er da sej.« Linå S., Gjern H. Lavrids Madsen, Logager.
Der boede en gammel Pige i Sejling, og hun fortalte tit om, at der kom én og talte ved hendes Vinduer om Natten. Når det skete, så døde altid den kort efter, der havde talt. Der var to Mænd i Byen, der var syge på samme Tid. Den ene hed Jens Larsen og var brystsvag, og Folk troede, at han snart skulde dø, den anden var Niels Kristensen. Så i den gamle...
På Lergrav i Avlum havde de en Nisse. Han gik over til Skjerk og stjal Foder. Der gik da Vej derover. Han fra Skjerk kom imod ham, og så kom de til at slås. Skjerk-Nissen kom til Mandens Vindue og vilde have Hjælp. »Tag Bagploven!« Der var sådant et Halmbad nede i Engen næste Morgen, hvor de mødtes og sloges. Erik Jensen, Haderis.
En mand fra Gjesing holdt heksene ret for nar. Det var en midsommersaften, da red de om forved hans vinduer med ovnrafter og sagde: »Hvist, vil du med, hvist, vil du med?« Manden blev jo ræd, han vilde ikke med. Om morgenen, da han kom ud i skorstenen, kunde han se, at de havde redet op og ned med ovnrafterne. Simon Bøjsen, Billum.
Præjst Jens i Borup og Anders Vinter i Hvinningdal sad i Resenbro kro og svirede. Sà væddede de om, hvem der kunde komme forst hjem. Da Præjst-Jeus var kommen hjem og i hans seng, da kom der én til hans vinduer og kaldte og bad manden komme op og vise ham vejen til Hvinningdal. Han kommer op og ud, og de hilser påhinandeu. Da var det ham, han havde...
På Bavnehøj-møllen ved Grenå forsvandt karlen pludselig. Folk mente, at nogen havde slået ham ihjel og brændt ham op i bagerovnen. Siden spøgte det der, og kort efter solgte ejeren møllen. Den ny ejers broder var der i besøg og skulde ligge der om natten. Han vågnede ved at se to mennesker slås ved siden af sengen. Alle døre og vinduer var sprungne op,...
I Oårslev sogn findes i klokketårnet et vindue eller et hul for at indlade lyset. En pige, som hed Marta Johansdatter, sprang ud af dette hul, idet hun flygtede for eu polsk rytter, som vilde voldtage hende; men hun kom ikke til skade og lever frisk og som enke i Fredericia. Resen, VI. 742. 43.
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
De havde smidt kirkenøglen væk til Vodder kirke, og det blev opdaget løverdag aften. Nu var degnen så bieløs, og han kunde ikke bie til om morgenen, han vilde absolut have kirkedøren lukket op den samme aften. Så skulde der én gå ind ad et vindue og lukke op indefra. Da han så var kommen ind, råber degnen ind til ham: Er du ikke ræd, Martinus? Han...
