317 datasets found
Danish Keywords: vindue Place of Narration: Rynkeby Fyen
Når man ubemærket ser ind ad et vindue nytårsaften, viser det sig, hvo der af husets familie skal do inden årets omgang, ti den pågjældende er da uden hoved. M. G. Krag.
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
En Pige skulde have Bryllup, og den Slemme kom ned for at hente hende. Men han kunde ikke komme af Sted med det, for der var slået Kors for Vinduer og Døre. Endelig fik han dog fat i hende, men så var det atter galt, han kunde ikke tage Brudekrandsen af hende, for den var sat på i Vorherres Navn. Så kom han til en Hjørde og forlangte ham til at tage den...
I en Gård i Bording inde i Storstuen var der et Vindue, hvor en Rude altid var itu; hver Gang en ny blev sat ind, var den itu næste Morgen. I Storstuen var det slemt med Spøgeri, og en Pige, som tjente i Gården, skulde ligge der om Natten. Hun vågnede mange Gange og hørte sådant Spektakel, som om en halv Snes Mennesker flyttede Møbler omkring. Det gjorde...
Nede i Slotsgården i Silkeborg lod en Pige et Barn falde ud af et Vindue, og til Straf for det, så blev hun put i en Pigtønde, og der blev spændt et Par Heste for, og så løb de med hende. De løb så om til Sejs med hende, og deraf fik den Egn det Navn, for Pigen sagde, da de kom derom: »Å, det er da sej.« Linå S., Gjern H. Lavrids Madsen, Logager.
da.etk.DSnr_03_0_01304
Der boede en gammel Pige i Sejling, og hun fortalte tit om, at der kom én og talte ved hendes Vinduer om Natten. Når det skete, så døde altid den kort efter, der havde talt. Der var to Mænd i Byen, der var syge på samme Tid. Den ene hed Jens Larsen og var brystsvag, og Folk troede, at han snart skulde dø, den anden var Niels Kristensen. Så i den gamle...
På Lergrav i Avlum havde de en Nisse. Han gik over til Skjerk og stjal Foder. Der gik da Vej derover. Han fra Skjerk kom imod ham, og så kom de til at slås. Skjerk-Nissen kom til Mandens Vindue og vilde have Hjælp. »Tag Bagploven!« Der var sådant et Halmbad nede i Engen næste Morgen, hvor de mødtes og sloges. Erik Jensen, Haderis.
En mand fra Gjesing holdt heksene ret for nar. Det var en midsommersaften, da red de om forved hans vinduer med ovnrafter og sagde: »Hvist, vil du med, hvist, vil du med?« Manden blev jo ræd, han vilde ikke med. Om morgenen, da han kom ud i skorstenen, kunde han se, at de havde redet op og ned med ovnrafterne. Simon Bøjsen, Billum.
Præjst Jens i Borup og Anders Vinter i Hvinningdal sad i Resenbro kro og svirede. Sà væddede de om, hvem der kunde komme forst hjem. Da Præjst-Jeus var kommen hjem og i hans seng, da kom der én til hans vinduer og kaldte og bad manden komme op og vise ham vejen til Hvinningdal. Han kommer op og ud, og de hilser påhinandeu. Da var det ham, han havde...
På Bavnehøj-møllen ved Grenå forsvandt karlen pludselig. Folk mente, at nogen havde slået ham ihjel og brændt ham op i bagerovnen. Siden spøgte det der, og kort efter solgte ejeren møllen. Den ny ejers broder var der i besøg og skulde ligge der om natten. Han vågnede ved at se to mennesker slås ved siden af sengen. Alle døre og vinduer var sprungne op,...
I Oårslev sogn findes i klokketårnet et vindue eller et hul for at indlade lyset. En pige, som hed Marta Johansdatter, sprang ud af dette hul, idet hun flygtede for eu polsk rytter, som vilde voldtage hende; men hun kom ikke til skade og lever frisk og som enke i Fredericia. Resen, VI. 742. 43.
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
De havde smidt kirkenøglen væk til Vodder kirke, og det blev opdaget løverdag aften. Nu var degnen så bieløs, og han kunde ikke bie til om morgenen, han vilde absolut have kirkedøren lukket op den samme aften. Så skulde der én gå ind ad et vindue og lukke op indefra. Da han så var kommen ind, råber degnen ind til ham: “Er du ikke ræd, Martinus?” Han...
da.etk.JAT_06_0_01176
Den gamle pastor Hellemann i Ryde stod en søndag på prækestolen og talte, og lige overfor ham var et vindue. Allerbedst som han nu var i færd med det, borte man et rædsomt spektakel udenfor, og præsten, der kunde se ud, hvad der gik for sig, holdt op med prækenen og råbte : “I Gud Fader bevares, der tog ræven én af mine høns”. L. A. Larsen, Vindinge.
Der var en jæger på en herregård et sted, han var noget sløv i det og vilde gjærne give sig ud for at være klog. En dag kommer han hjem og siger, at han havde intet skudt den dag. “Men bag ved haven ligger en vildgås, og den skal jeg skyde”. Det var nu aften og helt mørkt. Så lukkede han et vindue op og skød ud, og da de så skulde ud at se, fandt de også...
Niels Pedersen fik hans gård flyt ud. men den gamle gård blev imidlertid forelobig stående. En sundag vilde hans broder til kirke, og så gik han ind i den gamle gård og vilde tænde hans pibe. Der kom ild op. og gården brændte. Folk fortalte rigtig nok, at da han kom op ovenfor Stenhule ved Randbøl, da vendte han sig om for at se, om det havde taget fat....
da.etk.JAT_05_0_00233
Ved pintse brugte man at meje busene eller udsmykke dem med grønt. Lange bøgegrene blev satte ved begge sider af dørene, og småkviste indstukne ved lofter, vinduer og bylder. På gulvene strøedes der engblommer og grønne blade. M.G.Krag.
da.etk.JAT_04_0_00045
Her på egnen har i stuehusene aldrig været vinduer ud til gården. Indretningen var simpelthen sådan: a. forstue, b. dagligstue, c. 3 senge, d. kjøkken, e. kammer, f. storstue, g. fåresti. .lens K. Raj, Gassum.
Det var her nør på i landet i Asdal de havde en gammel rolling, og folkene var bange for ulvene, de skrabte på vinduer og på døre og vilde gå ind til dem, for det havde været så svær vinter, og ulvene var så grådige og vilde have noget i dem, enten mennesker eller dyr. Folkene rådførte sig så med hverandre om det, De havde en stor ståhest (o: hingst),...
da.etk.JAT_01_0_01337
En mand og hans karl stod og tærskede pa loen en dag, men sa vilde karlen ikke sla mere end ét slag, når manden slog to. Det var manden naturligvis ikke fornøjet med og spurgte karlen, hvordan det kunde være. "Jo,” siger han, "i middags fik jeg kun et æg, da du fikto, altså vil jeg heller ikke slå mere end halv sa mange slag” — ”Ja,” siger manden, "gå sa...
da.etk.JAH_03_0_00466