Langfredags væde bringer mange, fattige børn til at græde. O. Chr. Boye. Kornet bliver så stærkt, at de kan ikke vinde med.
Oven over den store dør på Engelsholm hænger en tårnklokkc. Den slår så højt, at den kan høres langt ud på marken. Ejeren af Engelsholm væddede med en anden mand om at ride et stykke vej, og hvem der først kom tilbage, inden et vist klokkeslæt, han havde vundet det, de havde sat om det (en vis sum). Så mens de red, var det, at ejeren fik én til at vride...
I 1852 eller 53 boede vi oppe på Grønvang. Min Faders Gård var udflyttet fra Vejen dertil. Han sad en Aften inde og vandt Garn, og hans Kone var ude at malke, og Pigerne var også ude. Det havde været et stort Tordenvejr med Regn, så jeg var kommen gennemblødt hjem og sad nu i Stuen og skiftede Tøj. Døren stod åben til Sovekammeret, hvor min Broder og...
da.etk.DSnr_02_H_00104
De ba^ ham et: han vandt ikke ved det, det v ir ham ikke til gavn. Gudum.
Finder man en tabt hestesko, skal man tage den med hjem, for den er der lykke ved. 1046 og 47. T. Kr., B.
Når en har uheld i kortspil, skal en gå ud og pisse over sin lillefinger, så skal en få held, når en går ind og fortsætter spillet. Chr. Møller. Ringive, Ant. Nielsen.
Den af pigerne, der synger først om morgenen tidlig den dag man bager, skal have den første fremmede karl, der kommer ind ad døren. Kristian Frederiksen. Hvornår man er gijtejcrræig.
Når deher hesteprangere kom til Nysum kro, kom der en på en hest for at hente Jens Smed i Årestrup, og så kom de til at spille kort, for han var en vældig kortspiller, og så kunde han sidde og vinde næsten pengene til hans skat. Jens Kristensen, Ersted.
"Der kan I se, hvad a har vundet; for a har om Lowerdag aften spundet," sagde tiggerkjællingen, idet hun fremviste sine vanskabte hænder. h. br.
Der ligger en forfærdelig stor sten, der kaldes Kjæmpestenen, nede i Ørris bakker; stedet kaldes Slusen, og den skal være kastet af en kjæmpe fra Roum, som var kjendt med en ellejomfru ude i Roum kjær. Han kastede den sten for at vinde hende, da han vilde vise, hvor stærk han var. Den skulde egentlig have været kylt ud i Ørris SØ. terkild Gregersen, ørris.
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
1 og 1 og 1 til, 5 og 5 og 5 til, 3 gang 9 og 4 gang 10 og 5 og 5 og 5 til, hvor meget er det? 100.
da.etk.JAT_06_0_00854
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. Å, du kommer så tit*, siger faderen, men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
Vejen fra Grenå til Randers går gjennem Fjeld skov. Midt inde i den lå en gård, hvorpå der kun boede en mand og en kone, der havde karl og pige og eu lille dreng, og så var der også en lille hund. En gang skulde der være legestue i Jtævind og der vilde de voksne med. Drengen bad så mindelig mi, at følge med dem, da han var ræd for at blive ene hjemme, og...
De havde også en mestertyv i Læborg, der hed Hans La^borg. Han var ret snild af sig men tog til sidst vist livet af sig selv. Man har det tyveord efter ham: Man bliver ikke straffet for hvad man gjør, men for hvad man bekjender. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
Madammerne Bollerup og Keldby i Rindum kom en dag i besg ben til madam Bonde. Ak, det var da dejligt, at I kom, sagdo hun, jeg er så glad ved jer, hvad skal jeg dog traktere jer med. vil 1 ikke have et stykke brunt sukker og dyppe i noget puddersukker. Fru Anna Holm, Vejen.
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
En velstående gårdmand var død, og de lavede til begravelse over ham. Der kom allerede fiere friere i gården, men enken sagde: Ti da stell, ok en orør, far Pæjer ær i æ jorør. Da hun nu går der ude i kjokkenet og laver til, kommer hunden derud og rykker hende i skjorterne. Hun troer, det er atter en frier, og siger igjen: Hår a ot så dæ ed, do sku ti...
Madam Koldby i Rindum skulde gjøre barsel, og der blev da sendt bud efter jordemoderen i Kingkjabing. Mandon sagde til kusken, at han skulde kjøre lidt hurtig, og det gjorde han også. Han fik godt nok jordemoderen med sig, og han Icjørte rask ud af byen. Men så gik stropperne itu, som hendes stol hængte i, og madammen gik bag over og lá bag i vognen og...
da.etk.JAT_04_0_00203
