Den gamle Alstrupmand i Lisbjærq fortalte mig om en tildragelse, han selv havde været med til. »Vi sad en aften«, sådan fortalte han, »ved en husmand i byen og spilte kort, og der var der én, der tabte så grov meget. Så blev han vred og rejste sig og skrev et kors med kride på loftet i Fandens navn og føjede de ord til, at nu vilde han vinde. Så vandt...
På en banke på Rerslev byes mark ved Slagelse står seks høje ranke sten, og forneden en mindre kroget. Det var syv mænd fra Rerslev, som gjorde falsk ed. De var til tings tillige med nogle mænd fra Ogtved by om byskjellet, som de påstod at være nærmere ved Ogtved by, hvorpå de aflagde ed og fik det kjendt for ret. Men da de kom tilbage til det sted, hvor...
Gjengangeren i Palstrup skov råbte så højt, at det svarede igjen i grubekjedlerne i Kjellerup: "Palstrup skov og Døssing nårmark er vundet til Palstrup med stor uret." Hr Søren i Levring havde jævnlig for skik at tage sig en tår over tørsten, og en aften, da han havde gjort det, kom han gjennem skoven og hørte gjengangeren råbe som sædvanlig. Han gav sig...
Til hovedgården Palstrup hører et stykke jord, der nok nævnes som Døssing norremark. Herom siges det, at jorden, som nok en gang har hørt til Døssing by, kom til Palstrup på følgende måde. Herremanden på Palstrup vilde have jord, og Døssing bymænd påstod, at det var deres. Trætten blev afgjort således, at dersom herremanden kunde gjøre ed på, at jorden...
Sognefogden i Værslev var en trættekjær mand, som næsten altid lå i strid med folk, men han vandt for det meste sine sager, da han var klogere end andre folk. Dog mod præsten kunde han ikke vinde, hvorfor han blev ved at føre sag med ham, efter at de begge var døde. Folk så dem gå til tinghuset, hvor en rød mand sad ved deres side som dommer. Denne...
da.etk.DS_05_0_00539
Der er en høj lidt vesten for Kratgården i Ugilt, der kaldes Daniels høj. Her i den skal have boet en røver, som hed Daniel. Linderumgårds karle gik op og havde lidt selskab med ham, og så fandt de på en aften for løjer at bagbinde hverandre, og hvem der selv kunde rejse dem, når de var bundne, de var de villeste og de kraftigste. Karlene lod dem først...
Følger vi hovedlandevejen fra Varde til Ringkjøbing og Vj mil nord for Lyne kirke, kommer vi over en dyb dal, Nærild dal. En bæk løber der igjennem ud mod Stavning fjord. Her blev en gang en studepranger fra Nørrelaudet myrdet, idet han drog hjem ad, efter at have været syd på med en drift stude. Morderen havde gjort regning på at vinde en god skilling...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Fru Ingeborg og Otto Banner levede som fraskilte. Hun var jo et Satans menneske, et rigtigt asen. De havde en proces med hinanden om, hvor vidt hun skulde give Otto penge, og han skulde give afkald på Vorgård og flytte til Asdal; men under den proces, hvori ingen kunde vinde, da de jo dog var kone og mand, foreslog hun, at de skulde slagte et svin, og så...
Etatsråd Arnstorjf (den krogede) på Overgård han sagde i Svenskekrigen: »Taber min herre, så vinder min herre, og vinder min herre, så taber min herre.« Kort sagt, han holdt med begge parter, de var ham akkurat lige gode. Da freden var sluttet, blev han dømt for forræderi, og hele hans gods konfiskeret. Jørgen Lykke blev også dømt, for detj ban bavde...
Dronning Margrete kom ridende til Bavnhøj med hendes folk og vendte skoene avet, og så gik hun fra Bavnhøj og til Kobberup kirke, der sad hun med hendes kikkert og så på slaget, som stod på Fly eller Dommerby hede. Da kom der bud til hende, at nu havde de vundet slaget, men de vidste ikke, hvor kong Albrekt var bleven af. Ja, siger hun, han havde...
Om Margrete Dandronning fortælles, at hun på toget i Sverige tvivlede om sejren. Hun sagde: »Så vist som min ganger ikke kan sætte sine hove i denne sten, så vist får jeg ikke sejr«. Hun havde næppe sagt således, før hestens hove stod dybt i stenen, og hun vandt slaget. Stenen findes i Sverige som vidne derom. Margrete sendte sin søn til England at...
En gang kong Valdemar skulde stige til hest, blev han stående i lang tid i dybe tanker, så at hans tjener måtte vække ham op deraf. Han blev vred over at blive forstyrret og befalede tjeneren at skaffe ham at vide, hvad det var, han tænkte på, og hvis han ikke kunde det, skulde han aflives. Tjeneren blev nu meget ulykkelig og gik og græd og jamrede sig....
På Legårdslyst mark er en hel hoben kjæmpegrave, og der menes Niels Ebbesen at være begravet, for det var der, han faldt. Se, da stod Mos sø i forbindelse med havet, så de kunde sejle derop, og alle engene var under vand. Danskerne havde en flåde, og der kunde de søge ud på, da det kneb, men Tyskerne, der satte bag efter, de sad fast i dyndet. På den...
En kiste fuld af sølv og guld skal efter sigende være sænket ned i åen ved Højris i Ikast sogn. Det var i den tid småkongerne lå i strid og kiv med hinanden, at en konge kom til Højris for at angribe den der boende konge, som han også overvandt. Men i forvejen lod den overvundne konge sine skatte lægge i en kiste og sænkede den derpå ned i et høl i åen,...
Hvor herregården Lingsholm ved Frederikshavn nu ligger, var fordum en sø, derfor er jordsmonnet op til den ene længe endnu meget blødt og gyngende, og de gamle grave måtte man kaste til, fordi bygningerne begyndte at synke. Om gårdens første anlægger fortælles, at han vandt et væddemål fra sin broder ved at blive færdig med sin gård, forend denne med...
... at der i fordum tid skulle have været 2 kjæmper eller jætter, der skulle have villet forsøgt hverandre, hvo der snarest kunde grave den sjø, som kaldes Imell (der ligger imellem nogle vange, torper og Gjønge herred), ind i Ivø sjø. Den ene skulde grave oster ud ad, den anden sønder ud. Den, som oster udgravede, skulde have vundet. Den grøfte sønder...
Jorden skal en gang beklædes med hvidt om sommeren ligesom med sne om vinteren. Det er gået i opfyldelse, idet der bliver gjodet med mergel og kridt om sommeren. Der skal en gang blive et befordringsmiddel, der kan fare hen over jorden langt stærkere, end en hest kunde rende, hvilket jo er gået i opfyldelse ved togets fremkomst. En gang inden verdens...
Der groer en torn op i Viborg sø, og den er skudt op flere gange, for de sejler ud og skjærer den af. Det er lige ud for Kloster ug det ny brænderi, ikke så kort ude i vandet. Det skal komme så vidt, at tolvårs drenge skal vinde slaget, og der er spået, at der skal gro en hyld op på Nbrresogns kirke, men nu er den jo brækket ned. l. N., Vinkel.
Der skulde gro en hvidtorn op i Viborg sø, som den danske konge skulde binde hans hest ved, når han kunde ikke klare sig længere, og så skulde han gå i søen og drukne sig. De siger, at tornen er groet op. Fjenderne skulde være Tyskerne. Men Danmark skulde dog vinde slaget til sidst med tolvårs drenge og tredsårs mænd, de andre der imellem skulde være...
