Frederik Glarmester havde først været gårdmand i Ørting, men så kom han i proces med hans nabo, vandt sagen men gik fra gården og tjente så flere steder. Først havde han tjent på Gyllingnæs. Nu havde han fået skyld for, han kunde vise igjen, og han havde en heksehammer og et søm til at slå tyves øjne ud med. Så blev der et stykke lærred henne for én af...
Den svenske konge kaldtes også pustkongen og boede i Bilidt ved Bangbostrand. Han kunde lobe så forfærdelig. En gang havde han væddet med en kjorende mand om, at han kunde lobe om kap med ham til Hjørring og tilbage igjen. Så havde han et ærende på Hjørring apotek, og de der inde var i ledtog med den kjorende og gav pustkongen en slem dram. Da Jian kom...
En henemand vilde vædde med en kontrollør om. at han magelig kunde smugle noget ind. Nej, de passeele alt for godt på. Så væddede de. Han får nu en so klædt ud som deres præst, og så kommer han til kjøren med ham. Kontrolløren spørger, om han har noget. Nej, han kjørte med deres præst. Jaja, så kunde han kjore. Så kjørte han frem, og da gav soen et nik....
Se, her, veninde, hvad jeg har i sinde, at tilsende dig; en lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot. Vil du op til mig, skal du op ad Skorstensfejergade nr. 8. Jeg kiger stjæruer gjennem et støvleskaft, Jeg bor på en gård syv...
Del var ovre på Fin-, før kaffen kom i gang, te der var en gammel mand, som hed Jens Karlsen, og han kom sejlende fra Nvkjobing og havde kjøbt sig et pd. kaffe og vel sagt også et pd. sukker til det. Så kommer ban nu hjem til hans kone. Bør, bitte iuor, a er nøj skidt tepas i awten. Hær hår a kjøwt not kaffe, ka do go kæn å law od te å læ BS fo en...
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
Mads Tyklund skulde en gang rendes med et par unge karle over Hampen sø. Det var naturligvis om vinteren i frost. Han lod dem lobe æfor ud og kom selv et lille stykke bag efter. Så trådte han nogle rigtig hårde fcrad, og for hver gang slog han en ordentlig stor sk . . , te det rungede hen over soen, og isen bragede dygtig. Der over kom de til at grinne,...
En mand ovre på Sale hede sad på et marked og brovtede af, at han havde det stærkeste korn, der var fjærnt og nær. Især havde han da sådan stærk rug. Nu vidste tilhørerne godt, hvordan Sale hede er beskaffen, og flere tilbød at slå væddesmål med ham om, at deres dog var stærkere, og dagen blev bestemt, da de skulde møde at syne hans rug. Til den bestemte...
Der var to herremænd, den ene var en dag i besøg hos den anden. Så kom det på tale med en karl, han havde til at tærske sit korn for sig, og sa siger han til sin gjæst, at han måtte spørge ham om, hvad han vilde, det skulde både være ret og galt. Ja, det passede ikke for ham, sagde den anden, han mente, en kunde sagtens spørge ham sådan, at han blot...
Pludder-Mads var fra Vinde og blev så konfirmeret i Skive kirke. Den gang han gik til præsten, skulde han en dag til at læse om bespisningen af de 5000 mænd. Så falder det sådan ind, at provsten spørger ham om, bvor mange kurve der var blevet til levns. De w-wed a't, siger Mads, han var så pludder i snakken. Skulde du ikke nu kunne huske det, siger...
Per Lind var glarmester og gjorde blyvinduer, og han havde en stor gla'rkiste at gå med og en blytrækker at vinde blyet op med til vinduerne. Kroen Hansen tog dyr af, og prisen var 4 skilling for en kat, 8 skilling for en hund og 1 skilling for en helmis, om end den var frøøsen. Sådan sagde de det efter ham. Krikkerne lå jo tit i de tider og frøs ihjel...
Segs og fire er elleve, og kruset det er F. raspe mig mit endnu! sådan sagde en Fynbo, der var bosiddende i Voldby, til et dobbelgilde, han. var jo bleven ivrig, og vi véd nok, at Fynboerne er slemme til at bande. Enten var det et krus eller et klæde, de spilte om. Når én havde fået så mange øjne, at der var udsigt til, han vilde vinde det, kjøbte...
Der var en bygmester, som satte en lade på Lerkenfeldt, og de siger, at den skal stå der endnu. Han havde gjort akkord med madammen om, at han skulde hugge alle naglerne på en sten med øgsen uden at berøre stenen. Så gik hun ud til ham flere gange og fortalte historier for ham og førte flere ting i snak for at få hans tanker fra naglerne og få ham til at...
Der er en lang lade på Skårupgård med en fløjstang på hver ende. Så var det en gang, en af hovbonderne, eller det var en arbejdsmand, væddede med en anden, at han skulde løbe hen ad mønnen fra den ene fløjstang til den anden, mens den anden løb på jorden neden under, og så vilde den, der løb oppe på huset, endda komme forst til enden. Det satte de et...
Byfoged Skjønning i Lemvig var så stærk. Han kom til en rebslåer på Lemvig marked og sagde: De hammelrebe duer ikke.u Jo. siger han, hvis han kunde slå dem i stykker, så måtte han få æ hele læs. Så tog Skjønning også ved og rykkede dem i stykker. Byfogden og Ole Damgård i Lem de havde sat på, at de skulde flytte ovret af et hus, og hvem der kunde holde...
Kusken på Klavsholm kjørte en gang med herskabet gjennem Vissenbjærg gyde ovre på Fyen, og det var et forfærdeligt snefog. Så skulde de gjennem et led, hvor ledstolperne var kjæfterne af en hvalfisk. Men der kunde de ikke komme igjennem, og så måtte kusken tage gehejmerådinden på ryggen og traske af med hende, imedens gehejmeråden trippede så godt han...
Assessoren på Kds var en mand, som alting skulde gå for, sådan var han sindet. Han kom en gang ridende over isen fra Tyland og kom så for den høje stejle bakke, der kaldes HuebaÀ-(Hovedbakke), men helmisset kunde ikke komme derop, og det gik baglænds over, så han kom underneden, og der fik kan et knæk, som han aldrig forvandt. Han var også slem til at...
Der var en mand i Stistrup, de kaldte den gamle bjærgmand", han vilde heller ikke lade sig bukke. Så skulde de levere tienderne i Gunderupgård, men der var lige godt nogen lov for, hvor langt de var pligtige til at kjøre dem. Denne her mand vilde nok kjøre så langt han skulde, men heller ikke en prikke længere. For nu at måle vejlængden fandt han på at...
Der var en gammel Kone på Ribe-Vejen, de kaldte An' Troels, Manden hed nemlig Troels, han var Husmand og arbejdede meget af Tiden i Petersholm Skov, og han blev til sidst noget tunghør. Hun gav sig af med at spå Folk i Kort, og der var mange, der gik til hende. Så kom jeg og min Kone og en anden Kone fra Gammelhavn i Tanker om at gå derom en Aften for at...
En Dag sad der tre Mænd og spillede Kort i Hellevad Kro. Da kom der en Mand ind og spurgte, om han ikke måtte spille med. Han fik også Tilladelsen, men de lagde snart Mærke til, at den ukjendte Mand altid vandt. Da tabte en af dem Klør Es, og da han bukkede sig for at samle Kortet op, så han, at den fremmede havde en Hestefod, og han var strags klar...
