For mange år siden var det slemt med rotter i Lønstrup, så at de fortærede meget korn i et pakhus ved stranden. Kjøbmanden fik da en klog mand hentet for at fordrive rotterne, og han skrev på linien: Melardus befaler at rotter og mus skal vige bort fra dette hus. Så har der ingen rotter været før nu for 10 à 15 år siden, da de kom fra osten og udbredte...
Niels Knude fra Råsted var Skorstensfejer, og skulde gjøre de små Huse på Vosborg rene. Det skulde jo være om Natten, og så var det da en Nat, han kom med hans Trillebør og fik den læsset til. Nu skulde han jo uden om Borgegården og om ad gamle Fruens Have norden det nordre Hus, men der mødte han en lille, sort Hund, der stod lige foran Hjulet. Den vilde...
En Trold stod oppe på Rold Bakker og så ud over Egnen, hvor det ene Kirketårn rejste sig efter det andet, og alle Vegne fra hørtes der Klokkeklang. Da blev han så vred, at han tog en Sten og smed efter Arden Kirketårn og var også heldig nok til at ramme det. Så fik han Blod på Tand og greb en anden Sten for at ramme Torup Kirke. Men der var han ikke så...
I Urup, Rynkeby Sogn, kastede en Gang et Par Karle en Kat levende i en Grav og jordede den med samme Formularer, som når et Menneske begraves. Senere blev disse Karle fjollede og plagedes idelig af Rotter og Mus, der forfulgte dem alle Vegne og til sidst åd dem levende op. Rasmus Andersen, Høng Højskole.
En pige tjente hos en heks. Hun tog st. Hans aften en krukke og et kosteskait, smurte det og sagde: »Ris ras over alle piletoppe.« Pigen smurte bryggekarret, og kom også op igjennem skorstenen, og det gik lystig over trætoppene. Med ét kom hun til en stor sø, og da karret også tog til at fare derover, blev hun bange og råbte: »Jøsses dog!« I det samme...
En mand fra Fjeldsø blev henne sidste sommer, og de kunde ikke finde ham nogne steder. De ledte alle vegne om ham endog i åen nede ved Gjedsted bro, og gik der og prak med stager efter ham. Endeligtog de til den kloge kone i Vindhlæs, og hun sagde, at han lå i noget vand et sted, men hun kunde ikke sige dem, hvor det var. Endelig fandt de ham, hans lue...
I hr. Jesper Lauridsens tid var en degn i sognet ved navn Hans, som beskyldtes for trolddom og signeri. Pindes i skiftskisten copi af adskillige tåbelige signesedler, som han har solgt til folk, hvilke han alle vegne vilde indbilde, at de var forgjorte. Hr. Karl Bryske, høvedsmand på Rugård, skrev bispen M. Niels Jesperson mange breve til om degnen i...
lAldershave, Bregninge sogn, havde ungdommen en gang ved en dandseleg fundet på for spøg at uddele nadveren. Men allerbedst som de var i færd dermed, kom der en stor sort mand ind til dem, som de ikke kunde blive af med igjen. Der var ingen anden udvej end at hente præsten, og først da han begyndte at læse, veg den fremmede bort. Jg. Hansen.
Når det ringer for éns højre øre, da er det Djævelen, der søger én. Men så skal man sige: Gud, vær mig synder nådig! så viger han bort. P. K. Madsen.
En degnekone fortalte efter sin broder: Han lå en nat et fremmed sted, hvor han dog kom tit. Så vågnede han ved, at der sad et hvidt kvindemenneske på hans sengestok med hagen bojet ned over brystet. Han tænkte, at det mulig var en af hans søstre, der var kommen i besøg og nu sad sådan for at gjøre ham bange. Han tog da ved og lettede hendes hage op. Det...
Det var galt med spøgeri i præstens have i Spellerup. Så en aften tog han to nøgler og gav sin hustru med de ord: "Denne er Fandens nøgle, og denne er min nøgle. Så kan du se på dem, hvem af os der står sig, ti nøglerne her inde kjæmper ligesom vi der uden for." Så gik han ud til Fanden med tre bøger. Da han begyndte at læse i den første bog, foer Fanden...
Fra Trente mølle i Ny-Stenderup til halvvejs ned til Vesterhæsinge færdes der en præst foruden hoved. Hans præstekjole svæver altid frem og tilbage, selv om det er blikstille, og dette er især mærkeligt, da han kun går ganske sagte; ingen har endnu set ham vige for nogen, selv vogne må kjøre forbi ham. jutta jørgensen.
Et sted på Fyen kom der en engel til en præstes hjorde og sagde til ham, at han skulde kalde på præsten, han vilde tale med ham. Men præsten svarte nej. Han skulde atter sige til ham om at komme. Men han svarte igjen nej. Hjorden blev sendt tredje gang, og så kom præsten. Så flyede han præsten et himmelbrev, der var skrevet med forgyldte bogstaver. Det...
Nisser er kjendte alle vegne. Der siges her, at når en mand gjor mere fremgang end andre under lige forhold, så har han en nisse. I en by på Nordfalster havde to naboer hver sin nisse, men kun den ene mand gjorde fremgang, hvorimod den anden stadig gik tilbage ; men det kom af, at den ene nisse hed Lystig, den anden Pas på. K. Toxværd.
Hans Eankenbjærg i Vorbasse kjørte til Fyen med potter. Han kjørte ad vejen til Lunderskov, og der var han et sted inde i en kro. Da han var rejst, savnede staldkarlen hans pibe. På Fyen gjorde Hans en god forretning, og så byttede han sin gamle vogn bort og fik en ny, der var egemalet. Alle vegne, hvor han nu kom, skulde han vise dem den vogn, og da han...
Morten Søremen på Søgård kom ved et festmåltid i Ringkjøbing til at sidde ved siden af amtmanden grev Schulin. Denne havde en dejlig broderet kalot på, og den fandt Morten sådan behag i. Så sagde han: Hvis a nu var grev Schulin, og De var Morten Vejlgård, véd De så, hvad a vilde gjøre? Nej. Så vilde a forære Dem den kalot, for a har mere brug...
En Juul til Nislevgård og Eavnholt døde pludselig i Kjøbenhavn kun 26 år gammel 1790. Han var slem til at kjore bonderne i grøften og prygle dem, når de ikke boldt af vejen for ham. Da ban kom til Kjøbenbavn, brugte ban det samme der. Så lod kronprinsen en bonde kjøre ud og tage imod ham, tog en bondekofte over sin uniform og satte sig op bagi. Bonden...
Hr. Christian Nielsen Krarup i Vivild-Vejlby var en velvillig og kristeligsindet mand, men i høj grad åndsfraværende, så han alle vegne vakte opsigt. Efter sin sædvane red han en dag ud på sin gule hoppe; pludselig står dyret stille og foler. Han var vel anskreven hos kong Frederik den 6. på grund af hans mange planer og forsøg til at fremme havevæsen,...
Der var en gang et hus, som havde sådan et stygt navn. Det kunde manden i huset ikke lide, for de titulerede jo ham efter huset. Han bad derfor alle bymændene sammen og lovede dem en tønde øl, hvis de kunde blive enige om et andet navn; de mente da, at Kronen kunde være et kjønt navn, og det var manden godt tilfreds med. Nå, han gjorde så gildet og gav...
Der var en pige, som tjente en præst, og ingen ting kunde forskrække hende, for hun troede hverken på spøgelser eller varsler. Så skulde hun gå op ved midnat og hente præstens alterbog. Det hk karlene at vide, og så forklædte de sig og listede ind i kirken efter hende. Da hun kom og vilde ned med bogen, gik karlene i hvide skjorter imod hende. Så viste...
