Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Min Moder kom en Gang og vilde gå ind i Gjæsteværelset det var, mens vi boede i Frørup , hvor Sengene stod med Hovedenderne ind til den modsatte Væg. Men da hun kom, var de skubbede sådan til Side, at de stod for Døren, og hun kunde ikke få den op. Hun ser en død Mand ligge i den ene Seng, men kan ikke blive klog på, hvem det er. Så siger hun højt:...
1845 lige ind til Jul stod æ og min Broder ved Sande Kro, Østerløgum Sogn, mellem Åbenrå og Ribe, og ventede efter mine Forældre, der var til Stads i Åbenrå. Da hørte æ en Trampen i det fjærne, der immer kom nærmere, og så viste der sig en lådden Skikkelse med Øjne så store som små Tekopper og med Hænderne op ved begge Sider af Hovedet. Det kom forbi mig...
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
Min Moders Bedsteforældre boede henne i Søndergade her i Byen tæt ved Sønderport. Oldemoder så en Middagsstund en Mængde Småfolk af dem, de kalder Underbusser, ude i Gården tæt ved Stalden. De dandsede Kringelkrands med hverandre. Det havde til Følge, at Folkene brækkede Stalden ned og byggede den op et andet Sted. De troede altså, at deher Underbusser...
da.etk.DSnr_01_0_00152
Når man ser St.-Elmsild på sig selv og går over et Stykke Rugland, så viger det. Går man ind under Tag, er det også væk. Min Fader vilde en Aften prøve det. Han var fuld af det over det hele, og så gik han ind under Nordsiden af Laden under Taget. Men så var det også væk. Grindsted.
For at fa en bund til at blive tro og følge sig alle vegne, skal man rive et bar af sit hoved og give hunden dette at æde på et stykke brød. P. Jensen.
Huslog må ikke tages fra taget, ti sa viger lykken fra garden. H. V. K.
De vilde til at bygge en kirke ovre i Bræsten sogn, og det var den første kirke her i landet, så gammel er den. Men muren faldt ned om natten, og de kunde ikke komme nogen vegne med det; troldene heksede det vel ned . . . spænde to nybær køer for en tønde. Nu kunde de jo gå til hvad side, de vilde, og på den måde kom kirken til at ligge på sin nuværende...
Nissernes udvandring. "Der er kirker her og kirker der og kirker alle vegne." h. a. B.
Ser man storken flyvende, skal man forlade sin plads, Men stående, får man lov at blive. Vestgjæll. Mart. D.
Den, der forste gang i et år ser storken stående, barn vil præstens dreng hyppig komme over i sommerens lob (a: han bliver doven). J. A. Jensen, Balle.
I ældre tid var der så mange led for vejene alle vegne på Lolland. Xår vi kjorte ud, måtte vi have en dreng med, der skulde lukke led op for os. Der var led ved led. Sådan kan jeg mindes kirkeleddet og storkeleddet. Endnu er der et sted, som kaldes Storkeledshuset. Jeg har været med til som dreng at lukke led op lige herfra og til Nysted. Iver Larsen,...
En ung Mand på en 30 År lå for Døden, og hans Kones Broder hentede Læge til ham i Præstø. Da han nu kjørte hjem igjen til Kindvig og ned ad den lange Bakke mellem den By og Mern og havde den lille Skov, der kaldes Lund, på venstre Side, mødte han et stort Dyr, der lignede en Kalv eller en stor Hund, der gik i Skridtgang ad Mern til, veg så til højre, og...
St. Hans aften lægger enhver fornuftig husmoder gråboner alle vegne i huset, fornemmelig tre over hver åbning i huset, for at afværge forgjørelse. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00360
På Petersminde ved Kalundborg går der en jomfru om natten. På slotstrappen gik også en jomfru ved midnatstide; men skipper Kappel sagde så en gang, at han nok skulde få hende til at vige, og skød på hende med en sølvknap. Hun såes heller aldrig mere, men skipper Kappel blev syg og døde kort efter. jg. hansen.
da.etk.DS_05_0_01294
En gang under et regnvejr gik en mand ind i et hus, mens vejret drev over; men derinde var der ikke stort bedre end ude, ti regnen pladrede ned alle vegne gjennem loftet. Han sagde da til manden, at han skulde gjøre noget ved taget, at det skulde ikke sådan regne ned; men manden svarede, at det var det da ikke vejr til nu. Nej, men når det bliver...
»Er du en Kristen, så skal du svare, er du en Djævel, skal du tie og vige.« Det var i æ Skrywwhus (Skrivehuset), Karlen stod med et Lagen om sig for at forskrække Præsten. (Tvis S., Hammerum H.). Peder Skrædder, Tvis.
Min Fader gik en Aften over Volling Kirkegård. Da så han noget, der så ud, som det kunde være to gloende Tørv og stod midt i Gangen. Han blev meget forskrækket og tænkte på at vende om. »Nej, det skal du endda ikke,« tænkte han igjen, »du går jo i dit lovlige Ærende.« Så gik han da frem, og da veg det til Siden. Han syntes nu, det lignede en sort...
da.etk.DSnr_05_0_00478
En Mand fra Salling gik en Aften til Resen og kom da imod noget, ja, han vidste snart ikke, hvad det lignede. Så sagde han: »Et du en Djævel, så vig, eller er du et Menneske, så tal.« Så veg han, men da nu Manden skulde tilbage, så vilde Skikkelsen ikke vige, og tog og kylte ham langt hen. Manden døde snart efter. Ands. Kr. Madsen (Hammerum Højskole, fra...
