En kjøbmand i Kjæret ved Bjerget hed Johannes Smærup, men man kaldte ham Skringel. Der blev digtet et smædevers om ham: Her på kjærets tætte stræde, hor en kjøbmand, bred i sæde, snyder folket som en ravn, kjøbmand Skringel er hans navn. M. Sørensen.
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
En mand havde haft tre koner. Så gjorde han et grav vers over dem, der lød således: "Gud glæde din sjæl, Rimpehæl! bedre var burresat end bar side." e. t. k.
Ved en begravelse var der ingen til stede, der kunde synge for. Endelig var der en mand, som sagde: Ja, kan ingen anden, så vil a. Han sang da et par vers af: I alle de riger og lande, og så sagde han: Tag I nu fat, folkens! Lærer Thomsen, Møltrup.
Den klokke i Odense, som for mange 100 år siden skal være mirakuleusement faren ud af den gamle Albani kirke og falden i åen på det sted, som kaldes endnu Klokkedybet. Siden efter blev derved altid hørt en lyd på vers, hvorved klokken klagede sig over mesterens falskhed. j. bircherod.
Man har lov til at. kysse enhver ung pige, der kommer under den kristtorn, som sættes i loftet juleaften. H. V. Rasmussen.
I Stenild sogn, Gislum herred, er der en bro, lavet af seks sten, som siges opført af en vis Tyge og Sivard i følge dette gamle vers: Tyge Nold og Sivard Bo bygte Glenstrup kirke og Stenild bro.
En sypige fra Helium var bleven kjæreste med en ungkarl, der hed Niels Lind og havde hans hjem lige vesten for Madum sø. Så syede hun en vest til ham. Men det blev forbi med dem, og nu vilde han ikke give hende noget for vesten, hun havde syet. Så digtede hun et vers om ham: Den stor' Niels Lind han går så stind, han kan så mægtig prale, jeg syed' en...
Når to ugifte kvindfolk maler malt, og de så bliver færdige, lægges mærke til, om kværnen bliver ved at rende lidt rundt, når den sidste har sluppet ved den. Den side, som stangen vender hen til, når den standser, den side skal den pige få sin mand fra. Mors.
I Vesterborg er der kun én Kirkeklokke, men der har oprindelig været to. Klokkestøberne, der skulde lave den, brugte ikke Sølvet, som blev leveret ham, det beholdt han selv. Da Klokken så var bleven hængt op, og der ringedes første Gang med den, så sang den: »Jeg sjunger og runger.....« (mere kan jeg ikke huske). Da den havde sunget det Vers, fløj den ud...
Gud fader mig Regiere, Gud Søn min lyche formere, Gud den Hellig Ånd mig spare, Guds Engle mig bevare, så Kand mig intet Schade trosz alle dem, der mig hade. Dette Vers har Jeg fundet indskrevet i Bogen: Den rette Ordinants, Kjebenhavn 1582. Denne Bog findes i Askov Højskoles Bibliotek. E. T. K.
Vers, som bruges ved måling: Mo'rsot, vattersot, gulsot, svindsot skal svinde som duggen for solen. I navnet Gud Faders o. s. v. Ant. Nielsen. F. Olsen.
En pige havde bylder på benene, og så gik hendos husbond til en klog kone for hende. Hun gav ham det råd, at pigen skulde gå udenfor gården om aftenen og spytte gjennem en syring, og hun skulde samtidig sige et vers, som konen lærte ham. Det lød sådan: Jeg tager mine bylder, mit skidt ud af mine ben og sætter dem ind udi stok og sten. Hun var fra...
Der er et gammelt vers, der siger, at Lerkenfeldt den røde lagde både Bunderup og Kokholm øde. De har også fortalt, at præsten i Fovlum skal være bleven taget ude i heden og slået ihjel der, fordi han prækede over, at Lerkenfeldt den røde havde lagt Svingelbjærg kirke øde. Det blev herren på Lerkenfeldt gal over, og så gjorde han den slemme gjerning at...
I Rerslev sogn findes en lang dysse, der kaldes Langedys. Dog skal navnet ikke være kommet af dens form, men af en kjæmpe, som skal hvile der under, ved navn Esben Lange. Fra min barndom kan jeg huske begyndelsen af et vers om ham: Esben bispen Lange! der ligger en sten på din pande. a. n.
Gud fri os fra røde myre å mandholm tyre, fra vrinsk hæijst å katholsk præjjst, fra dæmm, dæ rywwe i mørke, å stikke i storke, ja, fri os for hrand hær ennd i æ stoww, så vel vi læg os te å soww. Jeg har hørt det vers fremsagt halvt i bogmål og halvt jydsk bondemål, som det står her. C. Sorensen (Thomaskjær .
Der var bakkefolk i Jakobs bakke i Udby, men de kunde ikke være der for ringlen og kringlen i Judi by. Så flyttede de ned i Trindelbjærg bakke, for de folk i skovhuset ved Trindelbjærg var de gode venner med. Når de bagte, lånte de en skade ved dem, og når de så bar den hjem, lagde de en kage ved siden af til folkene. A er født i det hus. Da bjærgmanden...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
