Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
På et sølvbæger, der har været brugt ved dobbelgilde, og som nu tilhører realskolebestyrer H. P. Neisig i VesterBrdnderslev, står folgende vers: Enhver hav ynch med mig, Og giv en liden gave Til hjælp og trøst for mig, For det, Gud nedlagt haver I ask ved grume brand, Gud fri enhver i sin stand.
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Nar de graver kjelder i Nordby, synger de, idet de kaster jorden fra afsats til afsats: Der gik én, hurra for én, én og est der gået, ja, mer end til bekom, hiv en op med sang, for hundred er så lang. Under afsyngelsen af dette kastedes seks spadefulde i vejret. Derefter begyndte man igjen: Der gik to o. s. v, og når man havde sunget 100 vers (altså...
Når det Kyndelmisse dag gav sne og uvejr, var det tegn til tidligt forår. Herom lyder verset: Kyndelmis knuud holder deruud mæ to broget stuud.
Hr. Peder Tang var præst i Velling, og han lavede følgende vers over naboegnens præster: Den gode præst i Skjern, hr. Jordan, han drikker nok ikke det bare vand. Den gamle præst i Stadil, hr. Storm, han bliver nok lige så gammel som Gorm, og så er der hans kapellan, hr. Bache, han er så forfærdelig til at snakke. Den nye præst i Stavning, hr. Valeur, ham...
Præsten Albert Schmidt i Hjordkjær var meget afholdt som prædikant og især for sine vers, som han anbragte i ligtaler. Over en skrædder gjorde han følgende vers, som han anførte i ligprækenen: Yor salig Jesse, som i livet var en skrædder, syede mange klæder nu til kvinde, nu til mand, som man ej opregne kan. Nu da døden til ham trænger, strags han sags...
Hellig-tre-kongers nat, da klokken slog 12, slukkede pigerne lyset i deres kammer, og tre af dem gik ned gjennem gården hen i porten, hvor de satte sig ned på en vognstjært og bar sig ad, som når børn hører hverandre i deres lektier. Det var Hellig-tre-kongers verset de gjentog for hverandre, og når de kunde det, begyndte Hellig-tre-koogers rejsen. 3...
En parodi af dette vers er følgende: Jeg ønsker eder alle et glædeligt nytår med alt hvad som eder kan fornøje, et stumphalet lam og et rundrovet får, en trebenet kat med ét øje, to kyllinger små med ingen hår opå og vuggen på gulvet mon dundre. E. T. E.
Ovenstående vers lyder og således: Kavelotljeger så te Smæær: So du et en Swisser hæær? i gowr sto a få falden fod, i då stor a o mi æjen rod å er en mægtig herr'. Lemvig-egn. Om dårlige slættere. J. O. Pinholt.
For 55 år siden var det brug i Stobberup, at én røgter (en jænnhjoor) passede alle byens får om vinteren ude på marken. Om morgenen, når han drog igjennem byen for at samle fårene, blæste han i et stort kohorn, og det kjendte fårene og fulgte så efter ham. Han blæste al tid signalet to gange. Lidt pa afstand lød det sådan: E hjoor han tuude i hans...
I gammel Tid havde Aggerboerne meget for Skik at give hverandre Øgenavne, og det har de vel for en Del endnu. Så var der også en Mand imellem dem, som de havde givet Navnet æ Kåldreng. Han var Handelsmand, og efter hvad der kan skjønnes af hans Gravvers, må han have været meget afholdt. Da han var død, og hans Lig blev sænket i Graven, sang Aggerboerne...
Min Bedstefader Johan Andresen hørte en sen Aften Forsang, da han gik hjem fra Byen. Han stod stille foran et Hus ved Vejen. De sang så dæmpet, at han kun hørte sidste Vers, og han var heller ikke klar over, fra hvilket Hus Tonerne kom. En lille Måned efter dode Manden i et af Husene der, hvor Forsangen var hørt. Han dode uden videre. Johan var med til...
En mand skulde lære en anden at signe. »Du kan jo sige sådan: Et sort får og en sort bede, når de er lige fede, er de lige gode at æde, så skal det nok hjælpe.« Dette vers brugte vedkommende i mange år som signeremse og belbredede mange dermed, indtil han endelig også blev kaldt op til den mand, der havde lært ham verset, for at helbrede noget, hvad det...
Imellem Ejby og Gjelsted kirke ligger en stor sten med aftrykket af fem fingre. Kjæmpen Ranke kastede den efter Gjelsted kirke, men kunde ikke kyle den så langt, og den faldt da omtrent midtvejs. Denne Ranke skal være den samme, som der synges om i verset i "Riberhuses indtagelse": . . . Ridder Rank . . . fru Bengjærd blank. Byen Blanke i Rorslev sogn...
Den gang Kristoffer Madsen havde Eskelund, Gislev isogn, i forpagtning, var det en morgen tidlig, at Soren Vævers svigermoder i Raviulrnp gik om forbi gården, hun skulde nd i Strarup-marken, hvor de havde køerne, og da hørte hun, at der rumlede vogne inde i gården, men hun tænkte, at de vilde til Svendborg, og i det samme så hun, at der gik et stort,...
For mange år siden var manden på Kjærsgård en nat ude at kjøre. Så siger han til kusken, ligesom de kjorer forbien kirke: «Hold stille, der er nogeu, som synger inde i kirken.» Kusken holdt og sagde, at han havde også hort det. «Guds hus er for godt til det,» sagde manden, «nu går jeg der ind. Hvem der nu end kommer ud til dig, og om der end aldrig...
På en hispevisitats i Børglum spurgte bispen en pige, om hun kunde læse et salmevers for ham, hun måtte selv vælge et passende vers. Hun så da bispen fast ind i øjnene og sagde: Lyset er i verden kommet, véd du også, at du tror? Har du nogen tid fornummet, at din Jesus i dig bor? Har hans nådes strålekraft i din sjæl sin virkning haft? Kan du i dit...
Der skulde være brudevielse, og pastor Petersen i Ørting var mødt, men ikke brudefølget. Han ventede længe, og så sagde han til degnen: Hm hm, vi må hellere kjøre hjem, der bliver ikke noget af i dag. Degnen fandt nu anledning til at ytre: Lad os dog vente et kvarter. Ja, så gjorde de det, og endelig kom toget, og de kom ind i kirken. Så blev der...
Degnen i Guclbjærg havde en hjælpelærer, der hed Madsen. En anden lærer i sognet, der hed Thomsen, vilde gjærne føre sangen an i kirken og være den fornemste. Ved en barnedåb var slutningssalmen kun et enkelt vers, og Thomsen begyndte, men begyndte helt fejl. Han slog da til Madsen, at han skulde hjælpe ham. Efter tjenesten gik han op til præsten for at...
