En dreng, der tjente på Skjersø, gik en aften igjenneni en skov lidt fra gården. Der fik han oje på to rode svin, men da han kom nærmere til, var det to røde mænd. Hvad der videre skete, véd han ikke, han kom først til sig selv igjen, da han lå på kjøkkengulvet på Skjersø. Kokkepigen og hendes kjæreste, der var til stede, sagde, at drengen var kommen ned...
da.etk.DS_02_H_00110
I farris: i morges, farris: morgen; i strås : i aften; remplier: ungkvæg; buser: halmknipper; skåpper: får; løwwuer: kreaturer; puus: mødding ; krotte: murke over; du skal stå pa2 : parat; vast lidt: vent lidt; akatø: hurtig; mawlet: muggent: de hæwter: vejret bliver bedre; plasnie: tusmørket: polldtræer: bygningstræer på huse; fjeel: skjule: skask:...
Pastor Esmarch (Cognac) i Lem sagde til degnen en sondag, da de havde siddet i kirken og ventet længe, at han skulde gå ud og se, om der kom ingen folk. Han går ud. Nej, der kom ingen. Han går atter ud. Nej, der kom endnu ingen. Ja, det kunde han ikke forstå, at der kom slet ingen. A, de passer vel deres ho, siger degnen, da det er så godt et vejr i...
Pastor Dybdahl i Sennels kunde gå ude i stalden, hvor moget havde strittet op på ham, og derefter gå ind og tage præstekjolen ovenpå og så gå i kirke. Han var en gang ude at spasere, og da korte han kirkeklokken ringe. Hvad kan det dog være? siger han til sig selv. Endelig fandt han ud af, at der måtte være begravelse. Han kommer hjem og far kjolen på,...
Kapellanen ved den gamle pastor Poulsen i ØsterLindet skulde en dag begrave et lig. Men de lod vente på sig, og så gik han i den tid og spillede søsling med de unge karle ude på gaden. Han sagde da: Her kan man gå i sin præstekjole en hel time og vente efter et skidte barn fra Stenderup. Jens Bojesen, Stndsbøl.
I 1839, da stormfloden kom, stod vandet helt op over skyvrengene ved Helligsø. Så kom det på tale, om man nu kunde vente, at de blev lige så gode som før med græs. Da siger en mand, der hed Lars Graversen, meget bestemt: Nej, det duer aldrig mere. Men året efter blev det en høgrøde, der ikke har været set mage til i mands minde. Det kommer så igjen på...
De havde en byfoged i Hjørring, som hed Kofod, han havde tilsagt sognefogden i Ugilt K listen Pedersen til at møde ved Ilbro, for der var noget galt med broen, som de skulde have efterset. Byfogden kom først og ventede så en tid på sognefogden. Til sidst blev han lynende gal, for det han skulde sidde der og vente med befordringen. Imidlertid kom...
da.etk.JAT_05_0_00435
En bov om sol eller mane er forbud på uvejr. Er hoven lille og tigger nær om solen, kan vi vente uvejret snart. Jo større ringen er. des længere vil det vare. før uvejret bryder los. P. J.
En gang skulde der være bryllup i Estvad, og alle bryllupsfolkene var komne i kirken, men de måtte som sædvanlig vente på præsten. Så blev der sendt bud ned til ham, om han vilde ikke komme, for de ventede på ham. Jo, han skulde strags komme, men det varede endnu en stund. Så siger en mand: Da skal a, som han kunde sige, hente ham. Han går så ned i...
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
Her nord på skete det, at der kom nogle ind en dag og vilde gjøre dem alting mægtige. Konen var ene hjemme og lå med et bitte barn ved hendes bryst. Så bad hun dem da i det mindste at skåne barnet. Men de var hårde, og der var ikke nåde at vente. De svarede, at deres hund det var en stor sort en havde ikke fået noget at æde i dag, og her kunde da...
For 55 år siden var det brug i Stobberup, at én røgter (en jænnhjoor) passede alle byens får om vinteren ude på marken. Om morgenen, når han drog igjennem byen for at samle fårene, blæste han i et stort kohorn, og det kjendte fårene og fulgte så efter ham. Han blæste al tid signalet to gange. Lidt pa afstand lød det sådan: E hjoor han tuude i hans...
Min Svigermoder har tit fortalt mig, at hver Gang hendes Mand var ude, hørte de ham altid komme gående op mod den ydre Dør og tage fat i Håndtaget, en halv Time før han i Virkeligheden kom. Men pludselig hørte også det op. Vi talte med ham om det, og han vidste ikke at forklare det på anden Måde, end at han i det Øjeblik tænkte på, at det nu var Tiden at...
da.etk.DSnr_06_0_00017
Imens a tjente på Hønsholm i Jetsmark, sad a en Aften ved en anden Karl inde i Staldkammeret, der var ved Enden af Kostalden. Det var jo i den Gård, hvor han tjente. Han bad mig nu om at vente til ved Tolvtiden, for a skulde høre en Måslen, der vilde blive i den nærmeste Kobås ved Karlekammeret. A ventede også, og så hørte a det. Karlen fortalte mig, at...
Flere i Jebjærg og Vææl, også nogle Medlemmer af Lærerfamilien i Orurn har for et Par År siden set en Brand i Værum, efter Retningen at dømme i Nærheden af Skolen. Denne Brand har dog hidtil ladet vente på sig. C. N. Klinge, Værum
Jens Kristian Lorensen, der boede i Kirkegården i Grurup, hans Kone Helveg var synsk. En Aften skulde hendes Tjenestepige gå ud og hente Vand, og hun gik med et Åg på Skulderne. Der gik en alf ar Vej gjennem Gården, og da hun nu kom ned på den, så siger Konen, der står i Kjøkkendøren: »Å, vent lidt, før du går.« Pigen troede, hun havde set noget igjen,...
Der var en heks i Skjærbæk. Så var der en karl i Tåstrup, som skulde giftes med en pige fra Bredstrup ved Grenå. Heksen vilde derimod, at han skulde have hendes datter. Hun sagde, at de skulde lave til bryllup så meget, de vilde, men han skulde aldrig få hende i sine dage. Det var så vidt, at de var på vognen og skulde til kirke, da siger han, at de...
Min fader vilde gå ud og se efter vågeild st. Hansaften. Så gik han op på en lille agerhøj, hvorfra han kunde se noo kon (noget korn) omkring, og han havde hans sorte hund med sig. Da gav den lige et stort hop i vejret og var benne med det samme. Han gik så hjem og i hans seng efter at have stået lidt og ventet efter hunden og kaldt på den. Den var så...
da.etk.DS_07_0_00374
Jens Plovgård boede et sted omme ved Vesterhavet, måske i Ramme, og han var en rigtig ægte heks. En gang var der en mand ovre i Store-Ty, der kom til ham, for han havde nogle svin, der var blevet borte for ham det var nemlig i den tid, da svinene gik ude. Da han nu kom, var Jens Plovgård ikke hjemme, men konen mente, at han skulde nok komme hjem om...
En mand fra Gjern var en aften reden til nabosognet. Da det varmeget mørkt og tåget, vildemanden, han besøgte, have ham til at vente, så meget mere, som han ikke troede, vejen var sikker. Men Gjern-manden vilde nu af sted, han var ikke bange, ikke en gang for Panden selv. Da han nu red på vejen hjem ad, sprang der en stor sort hund op bag påhestenved...
