301 datasets found
Danish Keywords: vente Place of Narration: Bræsten Vejle
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
da.etk.JAH_05_0_00121
En Mand i Underup, den gamle Hans Jørgen, han skulde på Tamdrup Kirkegård om Natten en Gang hvert År. En Gang var han og hans Kone i Horsens, og da de tog hjem om Aftenen og kom til, hvor Vejen deler sig, gik han efter Kirken og sagde til Konen: »Nu kan du jo gå til Nim, og vente efter mig der, så kommer a, når a bliver færdig.« Søren Nielsen Brønd, Nim....
da.etk.DSnr_05_0_00483
Min Konefader og en anden Mand havde været nede ved Gjedesby Mølle og skulde have malet. Det blev sent, inden de kom tilbage, for de vilde vente og have deres Korn med dem. Da de så kom kjørende over Bøtø Fang, var det, ligesom Hestene gik i Vand, men så sagde den anden Mand: »Det bliver jeg ikke bange for, jeg lader mig ikke føre vild.« Lidt efter satte...
da.etk.DSnr_02_J_00053
I Skjendes mose imellem Jordbro mølle og Dommerby, lige midt mellem møllen og Korsbakken, går der en mand om aftenen og råber: "Hvor skal a sætt 'en, og hvor skal a sætt 'en?" Så svarte én: "Sæt 'en, som du tav 'en." - "Nu skal du have tak, det svar har a ventet efter i 100 år." kristian lem og kone, viborg véstermark.
da.etk.DS_05_0_01508
IVeflinge sogn sønden for vejen mellem Hindevad og Mørkenborg kro og i nærheden af Ventelykkegården findes en stor og vel vedligeholdt torn, som kaldes Ventetornen. Her skal en konge en gang på sin rejse have ventet efter noget. LÆREKEN I SVOSTRUP.
da.etk.DS_03_0_01913
Nede fra Hersom å lod en stemme en gang om året, for den skulde i det mindste have en hvert år. Men tog den flere på én gang, kunde den godt vente lige så mange år, som den havde taget mennesker. Så råbte den f. eks.: «I år tager jeg to eller tre, til næste år ingen.* Niels Jensen, Glenstrap.
da.etk.DS_02_D_00046
En søndag, da grev Petersdorff på Einsiedelsborg kom til kirke i Krogsbolle, med sin frue var der kun én mand til. Præsten vilde nu præke og gjorde forberedelser til at gå på stolen. Da rejste graven sig og sagde: “For min skyld skal De sku ikke præke, for jeg kan nok vente til en anden søndag”. Dermed gik han. Knud Jensen, Krogsbølle, Særslev højskole.
da.etk.JAT_06_0_00435
En hvid jul giver en skiden fastelavn. Man har også et ordsprog: Det ser ud til en mørk jul og en skiden fastelavn, når der er ubehageligheder i vente. p. Jensen.
I en vis by skulde herredsfogden modes med nogle bønder. Men de kom ikke til tiden, og herredsfogden, der var kommen, blev noget utålmodig. Da de kom, råbte han: „Hvem skal vente?" Da svarede en: „Det skal den. der kommer forst". Kjøbenhoved.
Den, der pintsemorgen forst får hovederne ud, kaldes kongen, den, der får dem sidst ud, kaldes hisekongen eller svinehoved. Den, der kommer hjem i gården pintseaften, før solen tager jorden, kaldes sultenso, fordi han ikke kan vente med sin nadver, til solen er gået ned. Den, der får hovederne sidst ind, kaldes natravn. p. k. Madsen.
Den, der spilder salt på bordet, kan den dag vente prygl af sin kone. Ant. N.
da.etk.JAH_03_0_00418
Pastor Høegh i Sunds kunde vise igjen, og han kunde også mane, for han havde været på den sorte Skole. Der var en Mand i Sunds, der kjørte om Natten hen i Præstens Mark og vilde stjæle Korn. Det kunde Præsten mærke, og han gjenner ham til at komme med det den samme Nat og holde der uden for Præstegården med det, og så bliver han der holdende, for han...
Da jeg for 10 År siden tiltrådte Præste-Embedet her, blev det mere end én Gang sagt mig, at jeg måtte vente, at Præstegården snart afbrændte, da der flere Gange var set Forbrand på den. E. H. Seidelin, Jandrup.
Ude på Gimming mark ved Randers gik folkene en nat og bandt rug. De vidste godt, at der gik spøgeri på den mark, det var én, der havde flyttet en skjelsten. Så hørte de ham også gå og sige flere gange: o"Hvor skal a sætt' den?" Så var der en livlig pige, der siger: "A, du kan jo sætte den, hvor du har taget den." Så siger spøgelset: "Tak skal du have for...
En pige gik en aften med en vej. Lidt foran så hun en skikkelse gå. Hun syntes, den lignede hendes kjæreste, og råbte derfor, at han skulde vente, men der kom intet svar, og skikkelsen blev ved at gå. Hun gik nu hurtigere, men den gik også hurtigere. Da råbte hun, om han ikke kunde vente, han plejede ellers nok at vente og følge med hende. Da standsede...
En mand fra Alielev kom ind til præsten og vilde mælde ham om en datter, han vilde have gift. Da præsten var færdig med at skrive, vender han sig om til ham og siger: “Værsågod og sid ned”. — “Nej tak, nu har a stået så længe, nu må De have farvel, nu vil a til at gå”. Så havde præsten den. Manden kommer så ind til degnen i samme ærende. Da han vilde til...
Povl Fiik på Holmslands Klit kom op til præsten i Nysogn for at få tiden bestemt til en begravelse. Aftalen blev så gjort derom, og Povl drog af. Til den bestemte tid mødte prægten ved kirken, men der kom intet lig, og efter at have ventet længe gik han hjem igjen. Han mødte også næste dag. men det var lige nær. Forst tredje dag kom liget. Så sagde...
Det første æg, en kylling lægger, skal man tage og slå i stykker. Så kan man af de forskjellige figurer, der danner sig i det, se, hvad der vil møde én i årets løb. Marie Fink, Bøffelkobbel.
da.etk.JAT_03_0_01093
Når to, mand og kvinde, eller rettere pige og karl, tørrer sig på én gang på et håndklæde, kommer de til at løbe efter hinanden, de bliver kjærester. A. E. Jakobsen.
I hoveritiden blev folk ordrede til en bestemt dag at levere deres skattekorn i Panders eller Århus. Efterærsskatten skulde betales før jul, og det længste det kunde vente, var i halvhelligdagene. Tre tønder var et stærkt læs. Søren Favrholt, Sønder-Ørum.