Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Deres loft var bøge- eller egelægter, som de havde skovet og kløvet, og rummene imellem dem var smækkede fulde af ler både foroven og forneden. Deres korn kunde de ikke lægge på sådant et loft, og så havde de det stående i store halmkurve. A kan huske to steder, hvor de havde sådant loft, det ene sted var her i byen, og det andet var i Tofthøj. Så havde...
Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
I en gård i Smidstrup by er et stykke af to øgsenhuse, som har stået i Refstrup. Den store lade der blev tømret i Norge og skibet her over. Men sa var der ingen her omkring, der kunde sætte den op. Nordmændene har vel ment, at folk her nok kunde samle det. men det kunde nu ikke lade sig gjøre. Sa matte de have bud efter tømmermanden i Norge, og han kom....
Alt vandet i Oadbjærg skulde ned gjennem Tøsby, for det skulde skaffe sig selv vej, der blev ikke kastet op for det sådan som nu, og undertiden blev det stemt for højt i tøbrud. Så gik det Gadbjærg vand ind og slukkede vandet på deres skorsten i Tøsby. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
Generalen på Engelsholm, Petersen, blev så gal, at galden flød over på ham, og han døde. Han havde en kusk fra Kjøbenhavn af, der hed Tyge og havde tilsidst et lille hus at bo i ude på marken. Generalen var en gang i Vejle, og der på gjæstgivergården blev han trædagtig sammen med andre fine herrer. Så begyndte de at trædes om, hvem der havde den villeste...
De var på Refstrup at kjøre hovesåd (lyngsåd til hove). Så var ladefogden et sær godt menneske, og han vilde ikke, at bønderne skulde forpresses, men de havde en stræng husbonde. Der var nogle, der gravede, og nogle skulde kjøre hjem, og dem, der gravede, de havde fået så stort et forlag, at de kunde få et spil kort. Der lå de i en lavning og lagde et...
1785 kom blyet af vor kirke, og 1788 blev det solgt. Der var 70 skippund. En tømmermand fra Horsens tog det af og lagde tagsten på, og det gav herren de 40 skippund for. Så havde han altså 30 skippund i fortjeneste på det bytte. Blyet blev solgt ned til potteegnen (Sorring og der omkring), de vilde have det til glassering. Ejeren på Refstrup var den gang...
da.etk.JAH_02_0_00056
Herren på Refstrup spurgte, om han måtte tage blyet af vor kirke og lægge tegl på, for kirken var brøstfældig, og han kunde ikke evne at sætte den i stand. Det tik han lov til, og sa. gav han kalk og disk til kirken, men det kunde ikke godt regnes til en gave. Hovbønderne kjørte til Randers med blyet, for de skulde jo gjøre det for hove. Peder Mikkelsen,...
Bonderne måtte ikke kjøre deres korn ind, inden der var taget tre tiender af clet ude på marken. Der var en teglovn inde i skoven, hvor de brændte sten til det store hus på Refstrup. De brændte dem ved træ, og det skulde bønderne skove. De skulde også kjøre vandet til at ælte leret i, og det skulde de have i en grumme stor tønde, som der var så stort et...
Fru Poulsen havde tre herregårde: Refstrup og Estrup og Sønderskov. De to lå ude ved Kongeåen i Malt herred, tror a. Hun boede på Refstrup. og der havde hun hovfolk. Så var hun kommen i tanker om, at hun vilde bygge sig et stort stuehus, og det blev bygget 1741, som står på det endnu. Hun akkorderer da med en murer, som skulde sætte det op, og han skulde...
Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
På sognefogdens mark i Lindeballe stod der en følhoppe, som havde et føl. og der kommer jo en ulv og vil tage foliet. Men så kommer ulven og følhoppen til at slas, for den vil jo forsvare sit føl, og den får ulven kast til jords, og om morgenen, lav de kommer ned og vil flytte den, da står den med den ene forrefod på halsen af ulven, der havde knavet...
Min faders moder hun hed Karen Jenster, og hun blev gift her i Gadbjærg med Jens Kristensen. Hun skulde have en ko i medgift fra Smidstrup, men i det samme kom kvægpesten. Smidstrup by ligger som i en dal mellem nogle banker, og der nede i det dalstrøg kom en blå tåge og lagde sig over, så de kunde tydelig se den, og med den fulgte pesten. Folkene i...
Da kvægsygen grasserede her i egnen, blev kræet alt sammen begravet i Tofthøj, det er lidt før man kommer til byen. Der er en rund lavning kjendt der endnu. Her i Gadbjærg by har vi ikke haft den syge. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Gadbjcerg hjordeng og Tofthøj hjordeng grændsede sammen til markskjel. De satte altid efter at slå det om søndagen, for bymændene skulde slå det for dem. Så fik de god levemåde ved hjorden den dag. Men vor hjordekjælling her i Gadbjærg, Gal-Marie hed hun, vilde drikke sig fuld. Så bagte hun pandekager og bar ud til dem, men hun var jo sluntefuld, når hun...
