Der er en Høj ved Lars Møllers Gård en lille Fjerdingvej i Sydøst for Vennebjærg Kirke, og den var de ved at føre væk, men kunde så ikke være i Gården, og nu pynter de den op med et Læs Grøntørv hvert År og har gjort den i Stand igjen. Johanne Katrine Madsdatter, Barsholt.
da.etk.DSnr_01_0_00435
For vrid af et led. Man sætter sig ned på gulvet i en mørk stue og siger: Da Jesus op ad bjærget red, da vred han der sit fodeled, så satte han sig der til at signe. Jeg siguer i sener, jeg signer i årer. Fadervor og tre kors over det forvredne sted. Vennebjærg. A. K. Jensen, Jelling.
da.etk.DS_07_0_01659
Damsig-Skrædderens Datter blev lokket, og så kom hun hjem til Forældrene og døde der, inden hun blev forløst. Hun måtte ingen Ting få med sig i Graven for Faderen, men så blev der ingen Ro i Huset. Der viste sig en hvid Skikkelse udenfor Vinduerne, og hun sang både, når hun kom og gik. Mens det stod på, var det som sagt rent galt i Huset. Så blev der...
Der skal i ældre Tid have været Kro i det Hus, der ligger lidt østen for Il-Bro ved søndre Side af Ugilt-Vejen, og der boede én, de kaldte Skytte-Kræn. Plan skal have været noget heksevorn, og der gik Sagn om, at han havde taget Livet af et Menneske. Folk har da ude i Haven funden et helt Skelet af én og Ploveder af to. Hjørring St. Olai S., Vennebjærg...
Trop var Præst i L'yilt og ejede to tiårde: llvilsledyoard i Tårs og Spanyhede i L'yilt. lian lod selv hans Grav anlægge i L'gilt Kirke og sagde, hvordan han vilde have det, og sådan og sådan skulde det være. Han havde jo Folk dagligdag til at arbejde på det og kom hver Dag op og så, hvordan det skred fremad. Han skyndte stadig på Arbejdet og sagde: »Nu...
Et Par Naboer i Skallerup lå i Klammeri med hinanden, og så forhegsede de hinandens Kreaturer. Den ene fik den andens Gris til at bej se, og den løb med Halen i Vejret så længe, indtil den løb Livet af sig. Købmand T. Kr. Kristensen, Hjørring. Skallerup S., Vennebjærg H.
Marta Tågeholt her i Sindal var ovre at besøge Munkskrædderens Kone, og så skulde hun gjøre Gjengjæld, men da blev hendes Grise syge. Marta fik nu Bud efter Hals Præstes Enke, og hun sagde, at de var forheksede, og den første, der kom ind ad Døren, den var Skyld i det. Så kom Munkskrædderens Kone først, og Marta spyttede hende ind i Ansigtet og forbød...
En stor Gårdmandskone siger til hendes Tjenestepige på St. Hans Aften: »Vil du ikke med ud at kjøre i Aften?« Det sagde Pigen jo ja til. Så kommer der en lukket Vogn og holder for Døren sådan ud på Aftenen, og de sætter dem da op både Konen og Pigen, og de kjorer. Da de havde kjørt noget, så bliver Pigen lige godt forskrækket, hun syntes ikke ret om den...
da.etk.DSnr_06_0_00522
I Rogntved i Ugilt hørte man for omtr. 70 År siden om Natten, at der blev hældt flere Kar Vand i en Kobberkjedel, der havde været brugt til Brændevinsbrænding. Om Morgenen var der ingen Ting at se. Der rumsteredes også med Kar og Ballier i Bryggerset, og en gammel Kvinde, der var i Gården, udbrød, når hun gik i Bryggerset, og Karrene begyndte at flytte...
Der var noget Skidteri i Uggerby Kro i et Gjæsteværelse der. En Lærer, der hed Lars Kristian Pedersen han har været Lærer her , han har ligget der og tykte om sig selv, han var en hård Karl, og mente, han kunde godt ligge der. Først hørte han, det spyttede på Gulvet, og det kom ned fra Loftet Klask i Klask, og så begyndte det at slæbe der inde med...
I Dalsager gik der Spøgeri. Juleaften skulde der lægges 1 lalm ved Rendestenen i Bryggerset til Spøgelset at ligge i, og der skulde sættes Grød og Brændevin hen, som det skulde have til Fortæring. Opt. af T. Kr. Kristensen, Hjørring. Meddelt af Hanne Rogntved, der er født i Dalsager. Ugilt S., Vennebjærg H.
Der er også én manet på Baggesvogn, og han skulde have Lov til at række Gården et Kokketrin hvert År. Der ligger en stor Sten osten for Gården, og der skal han være sat ned under den. De vilde have Stenen kløvet, da de anlagde den nye Chanssee og skod den i to Stykker, men Ejeren, Nyholm, vilde ikke have den flyt og forbød dem at tage den. For nogle År...
Der er ikke så kort fra Sindal til Astrup Kirke, og når det var Sidstepræken, blev det altid Aften, inden Provsten kom hjem. Så var det hele Tiden Skik for dem, dede de skulde vælte lige bag ved Laden, de kunde aldrig blive så fremmelige, at de kunde komme ind i Gården, inden de vælt. Nå, så var det en Aften, de vælt igjen, da gik Provsten sin Vej, og...
Der gik et Gjenfærd på Baggesvogn, og han blev manet ned under en stor Sten østen for Gården. Men de kunde ikke få ham manet ned, inden de gav ham Lov til at nærme sig Gården et Kokketrin hver Julenat. Det er så længe siden, at han har nået Gården én Gang, og da brændte den. Nu er han atter på Vej dertil. Sindal S., Vennebjærg H. Frederiksborg Højskole.
Der er en Bro lidt østen for Baggesvogn, der hedder Nybro, og der tæt ved er en Sten, der nu er kløven i tre, men forhen har været hel. Den kaldes Junkers Sten, og under den skal én være manet, der hed Junker og var Ejer af Gården. Han kunde ikke lade sig mane på andre Måder, end han skulde have et Kokketrin hvert År under Jorden, indtil han kom til...
Der har været en Røver, som boede i en Høj sydøst for Ugilt Kirke. Den er på Præstegårdens Mark og kaldes endnu Daniels Høj, for Roveren hed Daniel. Han tog Folk op og tog deres Penge og slog dem ihjel, og på den Måde skal han have taget Livet af flere hundrede. Denher Røver havde gjort sig så stærk, for han havde spist to Barnehjærter, og hvis han havde...
Ikke ret langt østen for Mygdal Kirke ligger Gården Hoven, og ude på Marken sydøst for er en Plads, hvorpå står en hel Del store Sten i en Rundkreds. Det er et Sted, hvor der har været holdt Gudstjeneste i gammel Tid. Det kaldtes en Hov, og deraf har Gården Navn. Dette Sted er nu fredlyst. På Bjærgby Mark er Præstehøj, hvor en Præst er bleven brændt for...
da.etk.DSnr_03_0_00176
For nogle Folk oppe i Vennebjærg blev et Barn forbyt. Det græd altins, og Konen vågede over det og døjede svært med det. Det groede blot med Hovedet og var så elendigt. En anden Kone rådede Moderen til at give Agt på det, når hun gik ud. Da hun så gik ud, lo det ad hende. Så gik hun ind igjen og gav ham dygtig i Røven. Da kom Bjærgkonen .... Kristian...
Lars Møller i Vennebjærg kjørte hvert År to Læs Digetørv (Tørv, der graves af Agrene) op til en Høj, der lå lige vesten til Gården og lagde dem oven på den. Der havde været tre Høje, men den ene havde han ført ud. Så blev der sådan en Mængde Tusser i Gården, de Folkene kunde ikke være for dem, og for at blive fri for dem var det, han lagde de Tørv op....
Vi havde en gammel Avlskarl hjemme på Søndergård, som hed Søren Lak, og han havde først i mange År tjent på Vanggård. Han har fortalt mig, at den Gang han tjente på den Gård, var han en Dag i Hjørring og kom kjørende hjem om Aftenen. Så som han kom for Enden af Laden på Vanggård, så står Hestene lige med et stille og vil ikke gå af Stedet. Han piskede på...
