183 datasets found
Danish Keywords: ven
En pige kom ind et sted, hvor de havde skræddere. "A så ingen svin herude", sagde hun, "og vores er bunden". — "Hvad mener du med det?" sagde de. "Ja, a tænkte, I var ræd for svinene, siden I er kløven op på bordet". Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_05_0_00018
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Sakse og knive kan venskab give, men nåle kan det ej tåle. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01137
Kjærner man under bjælken, får man intet smør. T. Kr., Marie Johansen.
da.etk.JAT_03_0_00182
Så mange saltkjæmer man spilder, så mange stykker brod vil man komme til at trænge til. p. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00173
Man må aldrig spise i et fattigt barns eller i en hunds nærværelse uden at give dem noget, ti ellers bløder deres hjærter. Nis Callesen.
da.etk.JAT_03_0_00172
Ven æ kukmand kukker o någen kwest, så vel dær manne onng pigger djffi moodom mest. Brftndemp mølle.
da.etk.JAT_01_0_01443
Når der kommer en loppe på ens håndled, er delen god ven, der gjærne vil tale med én. Postb. Pedersen, Fr.
da.etk.JAT_01_0_01403
Når en hest skal til marked, og den sætter det venstre hen forst over dørtræet, idet den trækkes ud af stalden, er det tegn til, at den bliver solgt.
da.etk.JAT_01_0_00978
Ven æ lyng blomstrer til st. Pals (Sebaldus (?) 19. august), skal en gu i sne til æ bals. H. F. F.
da.etk.JAT_01_0_00785
Ven det regner, og solen skinner, så himler der en skrædder. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00367
En præst kommer kjorende hen ad en vej og nåer en lille dreng, som han får op at kjøre. Præsten spørger ham så: „Hvad tro har du, lille ven?" — „A har den samme tro som Hellevad krokone. — Hun tror, at hun ingen penge får for de træsko, a har kjøbt af hende, og det samme troer a også". Kjøbenhoved.
da.etk.JAH_06_0_00583
De brændte selv og drak dygtig. Det daglige glas var til almindelige fremmede; de store glas til kjærkomne fremmede. En god ven skulde skjænkes af det store glas. Påbøl.
da.etk.JAH_05_0_00170
En kone sagde ved en forsamling: "Nitten børn, har jeg fået, og jeg véd den ven så huld, der vil gjøre mig snesen fuld." E. T. Kristensen.
da.etk.JAH_03_0_00425
Fåremarven brugte Mændene at æde selv, men Svinemarven måtte ingen få, for så blev man både doven og søvnig. Stenum S., Børglum H. J. M. Jensen, Stenum.
da.etk.DSnr_06_0_00695
I Slottet i Møgeltønder er en Stue, der aldrig bruges, og Greven er kun der inde en Gang om Året. Den er altid aflåset, og der siges, at en Pige skal være brændt der inde, ligesom der også skal være sket flere slemme Ting i den Stue. Møgeltønder S., Tønder Nørre A. Helene Abild, Møgeltønder.
da.etk.DSnr_05_0_00964
Der skal have været en Løngang fra Hvolgård og ud i Skoven. Der er siden fundet Spor af den.
da.etk.DSnr_03_0_00571
Knud Pedersen, Stensby mark, gik ved 1860 på vejen i Dallunds mark og møder der en stor høj, sort mand med en 4 alen lang stang rundjærn i hånden Den fulgte ham til Stensby mark, og da stod den sorte stille. Da sagde Knud god-nat, og så svarede den sorte: "God-nat, min ven!" jakob rasmussen.
da.etk.DS_05_0_00149
En præst vester ude vilde så gjærne gå fra byen om aftenen. Så kom karlen.....Han taler til ham 3 gange..... »Det er for sildig, min ven, jeg kan ikke redde dig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
da.etk.DS_04_0_01137
Lever af en gås og ikke af en ørn, min fader avlede sejsten børn, Krist give, jeg havde en ven så huld, der kunde gjøre mig snesen fuld. H. A. Bering.
da.etk.JAT_04_0_00123