I gamle dage var der på Linderumgårds mark i Ugilt sogn et stort krat, hvori en rover opholdt sig, der kaldte sig StærkeOlger eller Stærke-Ole. Han røvede og plyndrede, hvor han så lejlighed dertil, men især var han bekjendt for at efterstræbe svangre koner. Derfor rustede mændene sig en gang, slog kreds om den hele skov og fangede ham, men da de havde...
Der er en stor gård oppe ved Mønsted, de kalder Bryrup. Her kom en gammel kjælling ind juleaften, og de trakterede hende ligesom de andre, og det var nu godt nok. Så bad hun om husly, men de vidste ikke ret, hvor de skulde gjøre af hende. Ja, blot hun måtte ligge i deres ovn, så var hun godt fornøjet. Men så var det pigen i gården, hende kom det så svært...
I Nimtoft ligger Ramten mølle, hvor der tidligere har boet meget rige folk. For mange år siden var her en møller, som endog havde skibe i søen. Møllen hørte den gang under Mejlgård, og herremanden der beskyldtes for både selv at ville røve på landevejen og stå i forbindelse med en røverbande, som huserede i Nørre herred. Endskjøndt mølleren betalte sine...
Der var en kræmmer eller Hamborger-Jøde, der gik på egnen, og han blev slagen ihjel. Det var her i Obbestrup, Gunderup sogn, det passeret, og kræmmeren han vilde til Nøvling. Der får han en karl til at følge med sig og vise ham vej, og så slog karlen ham ihjel og berøvede ham, hvad han havde. Inden han fik ham af med livet, så kom der syv grågjæs...
Karl Pølse på Asdal røvede meget ved stranden. Skibene lokkede han til land ved, når det var hårdt vejr, at tænde blus oppe i tårnkammeret. Dette antog disse så for at være Skagens fyr, og på den måde stødte mange skibe på grund ved Hirtshals. Om dagen tog Karl Pølse til stranden for at se, om der var nogle strandede, og hvis dette var tilfældet, tog...
Få gråww lænng siin va dæ en sørewer o Treeld nejs, dæ slaw mane menesker ihjæl å bræænd en gråww hogen skiiv, så at ålld dæmm, dæ sku sæjjl o æ sø, nåk sku våår si får a kom nær te de stæj. Jæn gang kam dæ da å et skiv, åde vahansnmer o. De ewerfåZd ban å, å da han håj fåt ålld di såger, dæ var o æskiv, vild ban te å slå æ falk ihjæl, lisom han va vand...
Sant-Sååren han sku væ føj i Fælind, de æ hie i sognet. Hans fåe han wa en buundmarød, å så gik han å plåwet, å drængen gik abåg æte fderen å snaket omm å vild væ præjst. Så såå hans f«e : »Ja lisålet ka do blyw præjst, som mi kjæpdæwd ka bæ jeegeblåå te muen få de war en jeegekjæp, han drøw o hæjstenmæj å så stak han dænd i joeren. Mæn om muenen,...
Der var én i Dronninglund, der hed Brigaderen, han havde været fangen i Tyrkiet, og der spiser de jo mennesker. Han var en tidlang spændt for ploven sammen med en Nordmand. De gav på nogle fanger og vilde have dem fedede, og en dansk pige gik og fodrede dem. Så sagde hun til dem, at de skulde nu se at flygte. De var to fanger og sad oppe på anden etage....
Der kom bud om til Fjand, at Polakkerne nu også kom derom. Gruelig havde de hærget og plyndret, hvor de havde været skrækken var stor over deres komme, og enhver søgte at gjemme sin ejendom det bedste han kunde. Der var en fattig, enlig husmand, der hed Per Hage; hans bedste ejendom var en ko, og den søgte han nu at redde tilligemed sig selv. Dagen før...
Dææ, hwå Majum sy no ær, hå dæ nåk wåt en går en gå;;g, som kaldtes Freglund. Mæn dæn sak mæ hiele sin mark, å de gik nåk søen te, ætte hwa dæ fåtælles: Falken poogå/z di sænd baj te præjsten, om han vild komm å beræt en syg. A præjsten han kam; men da han kam e//d i stowen, å bløw vist hæn te sæmgen, hwå dæn sygg skuld væær, så wa dær et ed syg mennisk,...
I Frørup findes der en vældekilde så langt som to pileskud sydvest fra Frørup oven på en temmelig høj ort og sted og kaldes Regisse kilde, løber idelig med klart og herligt vand, til hvilken mange udi gamle dage, både nær hos og langt fra fremmede steder haver heden søgt udi deres sygdom, bræk og skrøbelighed og er blevne hjulpne, og endnu undertiden...
I gamle dage var der fest ved Sværtckilden (d : Knud Lavards kilde) hver st. Hans og Frue nat. Med tilladelse fra herskabet på Skjoldnæsholm kjørte gamle Peder Pedersen fra Kildegården ud i Myrdeskoven og hentede løv og grønne grene, der blev stillet op, så der var som en lovhytte omkring med dør indtil kilden. En garnvinde var opstillet og omvundet med...
I æ smæjjgor i Lendtrop dær æ et et regde. Di sæjer, te hwær næt æ klok tøl så æ der lyst uå a en vender, dær æ i æ law. Jæn awten i law vi kam fræ æ ænge å kjor jærø, da så vi et, mi hosbond, æ kael å mæ, å da vi kommer lig dær tid får, så sir vi, æ venner æ lyst, å så stæjer æ hosbond a æ vttn, får han vil hæn å sie. va de var, å ha de åpdawet. Da han...
I Kværn sogn i Angel levede der i fyrrerne en karl, der kunde se mere end andre folk, fordi han var et søndagsbarn. En hellig-eftermiddag i 1847 stod han imellem en flok andre unge fra byen uden for en af gårdene. Han giver sig til at le af fuld hals, uden at de andre er i stand til at opdage noget latterligt. Han forklarede da, at hans busbonds tofteng...
Omtrent midt i Orre lober to små bække, den enes navn er Skasbæk, den andens husker jeg ikke. I den ene af de slunder (lavninger), hvor den ene bæk løber, går der ved nattetider en so med et læg grise. De gjor ingen fortræd, men man kan dog ikke godt se dem, uden at man kommer til at ryste efter det. I den anden slunde går der en hovedløs hest. Tæt ved...
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
A var en gang ved at grave efter skatte i deu høj, der er oppe på min mark. Før a gav mig til at kaste, havde a set et lys i den sondre side af den i en lyngbusk, og a var lige så tæt ved den, som a nu er ved vinduesposten. Da a fortalte min moder det, sagde hun: "Du må ikke kaste i den, mens a er levende, for a har hørt, te det skulde være slemt.* Det...
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Ser man i drømme meget hvidt linned, da spørges snart lig (hvidt tøj). L. Fr., A. L., H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01412
Hvis man drømmer om døde, får man skident vejr eller uvejr . . . forandring i vejret . . . regnvejr. L. Fr., P. Kr., P. J., Annette Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01400
