Efter de gamle sloges Anholterne tit og lovede hverandre solen til månen (en trusel). En gang sloges et selskab på havet i en sydost-storm. Da de kom i land. tog en mand sit tøj og bad farvel, idet han sagde, at hans fødder skulde ikke mere træde i båden. Han gik hjem, byggede en anden båd og fik sig et nyt selskab i stand. Der var og to mænd, den ene...
Grev Bah en, der boede på....., havde også et gods ovre på Låland. Han havde så mange penge, at han kunde sige: Om jeg også satte 500 daler til om dagen, så kunde jeg ikke do fattig. De penge hovmodede han sig sådan af, og han var tillige så ustyrlig, at når han kom ind på en gjæstgivergård, kunde han ikke hl i ve loseret ind der, for ingen gj æstgi...
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Sidsel Rollands var egentlig fra Store-Ring, og hendes mand, Døve-Lars, drog omkring som glarmester. Folk var rædde for ham, og de gav ham alt, hvad han bad om. Han kom ind til Anders Holm i Skibby og sagde: God-dag. God-dag, Lavst, og velkommen! A håer dæ lisså kjær i daw som en hawerkjære. Ja, den kan du så meget gjærne få, Lavst. Da han...
Døve-Lavs og en kjælling, han havde, kom en nat til at ligge i Mørke. Han var vist ikke gift med hende, for han var skilt ved hans rigtige kone. Han var glarmester og kjørte her omkring med den kjælling og så de børn, han havde både ved hende og den anden. Som de nu havde været der om natten, og konen om morgenen var ude at malke, så råber kjællingen til...
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa...
En Mand havde været i Ålborg at levere nogle Heste, han havde solgt. Da han kommer i Hammer Bakker, nåer han et Kvindemenneske, der bærer to store Kurve. Hun råber ham an, om hun måtte ikke få Kjøren, for hun var vagt gangende. Jo. Så kommer hun også op, og som de nu sidder, kommer han til at se til hende og opdager, at hun har et stort Skjæg. Så véd han...
Der skal også være passeret noget i Klode Mølle, som ligger meget længere tilbage i Tiden. Der var jo Kro og Herberg for Rejsende, og så kom der en Aften en rig Handelsmand, som havde mange Penge hos sig. Kromanden slog ham ihjel, tog hans Penge og begravede ham ude i Toften. Ingen havde Mistanke til Kromanden, der jo sagde, at den fremmede var rejst,...
Jagtjunker Schrader og hans Kone levede et ulykkeligt Ægteskab, både han og Husjomfruen sagde om Fruen, at hun var en Djævel. Hun måtte ikke en Gang komme ud i Haven, for det hed sig, at hun vilde ødelægge, hvad der var. Jeg arbejdede der ude hver Dag om Sommeren, og jeg skulde altid have Nøglen taget af Havelågen, for at hun ikke skulde komme ind. En...
Der ligger to lange Høje på Vinding Nygårds Mark, og i dem er to Kjæmpebørn begravet. De kom øster fra og blev forfulgt af en Drage. Moderen løb forved, og hun havde så lange Bryster, at hun kunde slå dem over Skulderen, og så kunde Børnene gå til og patte. Børnene kom altså ikke længere end til Vinding, der tog Dragen dem, og der er de begravet. Konen,...
Sinn vi bløw gywt bowe vi te Huus i en Goer, å da besøgt ini Mower wås, å wa ve wås om æ Næt. Om æ Måån sejer hon: »I vil snåer spør Lik, får a høør å sow en hej el Håvven Uun hær udden æ Goer i Næt.« Kort efter døde Konen i Gården, og der var stor Begravelse. En Måån ve æ Dåwwer sæjer mi Mower: »Vi vel snåer spør Lik, får i Awwes, da a liig wa kommen i...
Et Sagn fortæller, at der langt tilbage i Tiden hverken var Klitter eller Sand på og om Amrom, men den bestod af Ager, Marsk, Hede og Skov. Da skyllede Havet Liget af en forunderlig skabt Mand i Land på Kysten. Man lagde ham i en Ligkiste og begravede ham ved de andre døde. Men nu blev det rent galt, Havet blev vildt, satte Brændinger ind over Land og...
I Helvedes Kjælen ved Næsby ved Skoven boede en Natravn. Den kom hver Aften flyvende, og da kunde vi høre det suse i Æbletræerne. Den lignede Bagsiden af en Vogn og sagde: Baw-Baw. Det var ikke rådeligt for nogen at vrænge efter den, for så kunde den slå ned på ham, og da blev han aldrig Menneske mere. Helvedes Kjæle var bundløs, og når man stak i den,...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
Hos Kristen Jensens i Lundby var de så plagede af rotter, at folkene måtte ligge med en kjæp i sengen, ellers gnov rotterne i dem. De havde en so, der havde haft grise, men de var bleven tagne fra den, så gik rotterne til og pattede den. A så det fiere gange. Så satte a rotterne ud af laden for ham, idet a læste over dem og jog dem ud i en lyngstak. De...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
Hænve søten hunder boi dær i Kåpshåldt en riig hooskrææmer, dæ hit Nels Jakobsen. Riig va ban, få han å hanstoo broer di skængket et åldterklææ te Løjem kirrk. Jæt ganng law han vår te Kiiler ommslaw, da drømmt han dæær tree næter i træk, te hans kuen jæmm i Kåpshåldt vår møje plawet a tyww. Så ræjst han jæmm, å de viist sæ, te va han haj drømt vå regte....
