Kommer æ int om Guds hællen daw, så kommer æ om Karens daw, væn æ å skal kom kry vend ve en staw. Om vinteren. Filer: Guds hællen dav, må do mæ vendt, men kommer æ int Guds hællen daw o. s. v. A. L.
Peders dag taer æ foer hende lam ve hende loer å takker hende håsbond for foder. M. Mollor.
En kone, der som pige tjente mine bedsteforældre, var en gang nedkommen med en lille, og folk kom og så til hende. Hun var nu en gris, og der var ikke noget ved hende, men hun var jo da bleven gift. De spurgte, hvordan kun havde det, og hvordan det stod sig med den lille. A, den er såli sæ gu, vi hore en ålde. Den legge her i sengen ve mæ. Så siger...
Der boede en sørøver på Hjelmen, der, hvor fyret nu står, og han gav signal til den sørøver, der var på Hjortholmsbakheme. Greve-Søren, Nordby.
Der ligger en meget stor sten til grund under våbenhuset ved Lerbjærg kirke, og den har i sin tid stået i kirkegårdsdiget. Mens den stod der, var der under den begravet et liglam, som kom og viskede med sin hale på doren, hvor et menneske skulde dø. Niels Povlsen, Lerbjærg.
da.etk.DS_02_H_00044
Sognets bedste næring er her som andre steder i herredet husebinderiet eller strømpefabrikation, som bønderne lærer deres børn, forend de lærer abc. Her boer, om ikke i sognet uden ganske få, dog i de omliggende sogne, mange hosekræmmere, der er mesten vel bemidlede mænd, som holder store og stærke rideheste alene for at ride omkring i alle herredets...
Når solen er lige ved at gå ned, star der undertiden en rod stribe op fra den. En gammel kone sagde herom: Der æ en snebil ve a suel i awten, vi fo blæst i muen. C L. Rasmussen.
De samlede meget mos på kirkegården og farvede mørkegrønt i. Det kaldtes mosgrønt. Lødgryden brugtes til engelblåt. Det var ægte. GuUestrup.
Fruedag skal æ foer ta æ lam ve si loer a taksi hosben fur engue oer. Der skal da være så meget græs, så fåret kan gå ud med lammet og sige tak for vinterføden. Skallerup. Th. Nybo.
For ikke så grumme mange År siden levede der i Nybøl et Par gamle Koner, der var de ivrigste Spindersker i Verden, og heller ikke Løverdag Aften eller Juleaften stod Rokkehjulet stille hos dem. Endelig døde den ene, men næste Løverdag Aften kom hun ved Midnatstid til den anden, der endnu sad og spandt, og viste hende en gloende Hånd, idet hun sagde: »Ser...
da.etk.DSnr_02_G_00080
En Nordmand kom ind på en gård i Ugilt for at bede om brød. Konen og pigen sagde, at de ikke havde tid til at give ham noget, da de var ved at bage. Dertil svarede han : »I skal nok få tid 1« og så gik han sin vej. Så snart han var borte, gav de dem til at dandse og kunde ikke lade være. Kort efter kom manden hjem, han havde været ude at pløje, og da han...
De 12 rovere i Sandalsbjærg vilde en gang røve på Toftegård. Konen var ene hjemme. De krøb ind ad rendestenen, men efterhånden, som de kom ind, huggede konen hovederne af dem. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01554
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
En pastor Cai stensen, der boede et sted på Fyen, skulde holde høstprædiken. Da han nu skal til at begynde, hiver han en stor kartoffel op af sin præstekjole og viser menigheden. Dette var som indledning til talen. Lærer Sørensen, Løsning. Hr. Mathias Jørgensen Carstensen i Bogense-Skovby. 17911798. Hr. Jørgen Peder Carstensen i Middelfart-Kavslnnd...
En mand, der gjærne vilde give sig ud for at være dansksindet, sagde: A kan no et lii, di brtigge deher fransk pø-om-pø, nej, læ wås blyww ve de gowe dansk suksomsivr-. Elev N. Jepsen, Vejle.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
A war kp ve æ præjst å sku ha mi baer fond tot Så sa^ præjjstmadammen en kn/s fi-mø, a sku driÆ- ku\ mæn a villd er, á a såå: "Næjj tak, far æ buer hk wåt ed wal nr^er, de skal a et ha nøj kiv." E. T. K.
A sier te æ soel, mi maww den er hoel, a sier te æ måån, a er færre ve å dåån. a foler i mi barm, mi meldmad er arm, a føler i mi lomm, der er ikke en kromm, a føler i mi tååsk, der er et unn ååsk, a sier te æ rennd, a er færre ve å grennd. C. Schade, Mors.
Der var en Degn i Oversø, de kaldte ham Per Degn, og han havde en Søn, de kaldte Jens Degn, og han havde jo fået for meget Lyst til Brændevin og gik for tit til Frørup Kro. Det var Familien kjed af, og de vilde have ham vænnet af dermed. Da han troede på Spøgelser, så fik Sønnen, som også hed Jens, sig klædt ud med et Lagen og mødte ham ved æ Bro, og der...
Jens Kjeldsens Fader fra Mallrup gik en Nat gjennem Sååhvaj (Saddelvad) i Astrup og så der et stort Lys. Han gik derhen og så nu en Høne, der sad på en Bunke Sølvpenge. Han trak da sin Vest af og tog en Firskilling af Bunken og lagde den på Vesten. Nu satte han Hønen på den og tog så Besten af Pengene til sig. Derefter tog han Firskillingen af Vesten og...
