31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: ve Place of Narration: Staby Ulfborg
En frugtsommelig kvinde må ikke gå over et hareleje, ti da vil barnet få et hareskjøver, med mindre hun tre gange går baglænds over det samme sted. C. Schade, P. K. Madsen og J. M.
da.etk.DS_04_0_02316
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
I Knude ligger en høj ud imod fjorden, som kaldes Knudehøj, og denne skal have givet byen navn. Om højen fortæller man, at en prinds Knud — somme siger, at det er Gorms søn Knud — skal ligge jordet her. Dette gav stødet til, at folk gav sig til at udgrave højen forrige efterår i håb om at finde guld, men de fandt kun to sværd. I Ejstrup by, Rødding sogn,...
Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun levede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.»...
A hår iløiøel løw;et ve løwn ålld mi daww. P. C. Jørgensen Havbjærg, Glamsbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01225
Forældrene må ikke, hvis et af deres børn doer, opkalde det næste efter det eller blive ved at gjentage det samme navn, da hornene så vil blive ved at do. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00893
Når man holder garn, så får man nej, når man skal ud at fri. p. o.
da.etk.JAT_03_0_00553
Ve manndas rææn æ uug æ skæænd. Bramming efterskole.
da.etk.JAT_01_0_01675
Næe vi fo fastelavn o bagen, ska vi te å go i seng ve dawen. J. A. Jensen, Balle.
da.etk.JAT_04_0_00131
Når kvinden kommer hjem fra dåben med barnet, skal hun sætte sig med det for overste bordende og bryde noget brod over dets hoved, det skal give barnet lykke og lyst til at stnebe efter høje ting. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00891
Kommer æ int om Guds hællen daw, så kommer æ om Karens daw, væn æ å skal kom kry vend ve en staw. Om vinteren. Filer: Guds hællen dav, må do mæ vendt, men kommer æ int Guds hællen daw o. s. v. A. L.
da.etk.JAT_01_0_00814
Peders dag taer æ foer hende lam ve hende loer å takker hende håsbond for foder. M. Mollor.
da.etk.JAT_01_0_00660
En kone, der som pige tjente mine bedsteforældre, var en gang nedkommen med en lille, og folk kom og så til hende. Hun var nu en gris, og der var ikke noget ved hende, men hun var jo da bleven gift. De spurgte, hvordan kun havde det, og hvordan det stod sig med den lille. “A, den er såli sæ gu, vi hore en ålde. Den legge her i sengen ve mæ.” Så siger...
da.etk.JAH_04_0_00219
Der boede en sørøver på Hjelmen, der, hvor fyret nu står, og han gav signal til den sørøver, der var på Hjortholmsbakheme. Greve-Søren, Nordby.
da.etk.DS_04_0_01275
Der ligger en meget stor sten til grund under våbenhuset ved Lerbjærg kirke, og den har i sin tid stået i kirkegårdsdiget. Mens den stod der, var der under den begravet et liglam, som kom og viskede med sin hale på doren, hvor et menneske skulde dø. Niels Povlsen, Lerbjærg.
da.etk.DS_02_H_00044
Sognets bedste næring er her som andre steder i herredet husebinderiet eller strømpefabrikation, som bønderne lærer deres børn, forend de lærer abc. Her boer, om ikke i sognet uden ganske få, dog i de omliggende sogne, mange hosekræmmere, der er mesten vel bemidlede mænd, som holder store og stærke rideheste alene for at ride omkring i alle herredets...
da.etk.JAT_03_0_00330
Når solen er lige ved at gå ned, star der undertiden en rod stribe op fra den. En gammel kone sagde herom: “Der æ en snebil ve a suel i awten, vi fo blæst i muen”. C L. Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00417
De samlede meget mos på kirkegården og farvede mørkegrønt i. Det kaldtes mosgrønt. Lødgryden brugtes til engelblåt. Det var ægte. GuUestrup.
da.etk.JAH_03_0_00340
Fruedag skal “æ foer ta æ lam ve si loer a taksi hosben fur engue oer.” Der skal da være så meget græs, så fåret kan gå ud med lammet og sige tak for vinterføden. Skallerup. Th. Nybo.
da.etk.JAH_01_0_00241
For ikke så grumme mange År siden levede der i Nybøl et Par gamle Koner, der var de ivrigste Spindersker i Verden, og heller ikke Løverdag Aften eller Juleaften stod Rokkehjulet stille hos dem. Endelig døde den ene, men næste Løverdag Aften kom hun ved Midnatstid til den anden, der endnu sad og spandt, og viste hende en gloende Hånd, idet hun sagde: »Ser...