A hår iløiøel løw;et ve løwn ålld mi daww. P. C. Jørgensen Havbjærg, Glamsbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01225
Forældrene må ikke, hvis et af deres børn doer, opkalde det næste efter det eller blive ved at gjentage det samme navn, da hornene så vil blive ved at do. p. Jensen.
Ve manndas rææn æ uug æ skæænd. Bramming efterskole.
da.etk.JAT_01_0_01675
En frugtsommelig kvinde må ikke gå over et hareleje, ti da vil barnet få et hareskjøver, med mindre hun tre gange går baglænds over det samme sted. C. Schade, P. K. Madsen og J. M.
Næe vi fo fastelavn o bagen, ska vi te å go i seng ve dawen. J. A. Jensen, Balle.
Når kvinden kommer hjem fra dåben med barnet, skal hun sætte sig med det for overste bordende og bryde noget brod over dets hoved, det skal give barnet lykke og lyst til at stnebe efter høje ting. J. B.
Kommer æ int om Guds hællen daw, så kommer æ om Karens daw, væn æ å skal kom kry vend ve en staw. Om vinteren. Filer: Guds hællen dav, må do mæ vendt, men kommer æ int Guds hællen daw o. s. v. A. L.
Peders dag taer æ foer hende lam ve hende loer å takker hende håsbond for foder. M. Mollor.
En kone, der som pige tjente mine bedsteforældre, var en gang nedkommen med en lille, og folk kom og så til hende. Hun var nu en gris, og der var ikke noget ved hende, men hun var jo da bleven gift. De spurgte, hvordan kun havde det, og hvordan det stod sig med den lille. A, den er såli sæ gu, vi hore en ålde. Den legge her i sengen ve mæ. Så siger...
Der boede en sørøver på Hjelmen, der, hvor fyret nu står, og han gav signal til den sørøver, der var på Hjortholmsbakheme. Greve-Søren, Nordby.
Der ligger en meget stor sten til grund under våbenhuset ved Lerbjærg kirke, og den har i sin tid stået i kirkegårdsdiget. Mens den stod der, var der under den begravet et liglam, som kom og viskede med sin hale på doren, hvor et menneske skulde dø. Niels Povlsen, Lerbjærg.
da.etk.DS_02_H_00044
Sognets bedste næring er her som andre steder i herredet husebinderiet eller strømpefabrikation, som bønderne lærer deres børn, forend de lærer abc. Her boer, om ikke i sognet uden ganske få, dog i de omliggende sogne, mange hosekræmmere, der er mesten vel bemidlede mænd, som holder store og stærke rideheste alene for at ride omkring i alle herredets...
Når solen er lige ved at gå ned, star der undertiden en rod stribe op fra den. En gammel kone sagde herom: Der æ en snebil ve a suel i awten, vi fo blæst i muen. C L. Rasmussen.
De samlede meget mos på kirkegården og farvede mørkegrønt i. Det kaldtes mosgrønt. Lødgryden brugtes til engelblåt. Det var ægte. GuUestrup.
Fruedag skal æ foer ta æ lam ve si loer a taksi hosben fur engue oer. Der skal da være så meget græs, så fåret kan gå ud med lammet og sige tak for vinterføden. Skallerup. Th. Nybo.
For ikke så grumme mange År siden levede der i Nybøl et Par gamle Koner, der var de ivrigste Spindersker i Verden, og heller ikke Løverdag Aften eller Juleaften stod Rokkehjulet stille hos dem. Endelig døde den ene, men næste Løverdag Aften kom hun ved Midnatstid til den anden, der endnu sad og spandt, og viste hende en gloende Hånd, idet hun sagde: »Ser...
da.etk.DSnr_02_G_00080
En Nordmand kom ind på en gård i Ugilt for at bede om brød. Konen og pigen sagde, at de ikke havde tid til at give ham noget, da de var ved at bage. Dertil svarede han : »I skal nok få tid 1« og så gik han sin vej. Så snart han var borte, gav de dem til at dandse og kunde ikke lade være. Kort efter kom manden hjem, han havde været ude at pløje, og da han...
De 12 rovere i Sandalsbjærg vilde en gang røve på Toftegård. Konen var ene hjemme. De krøb ind ad rendestenen, men efterhånden, som de kom ind, huggede konen hovederne af dem. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01554
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
