Der var en kok på Lerkenfeldt, som var dod i tre dage. Da han vagnede op igjen, vilde generalen have at vide, hvor han havde været henne. Ja, han havde været bade i Himmerig og i Helvede. Hvad de bestilte i Helvede? De var ved at lave en stol til generalen, og de tre ben var færdige. Generalen skal ikke have duet meget, siden han fik det svar. Kristen...
I Kragelund havde man for godt 40 år siden (183040) kun træredskaber, træplove, træskovle og grebe, træharver med trætænder. Manden eller karlen, som harvede, havde et bundt trætænder med sig i marken, så ban kunde sla en ny i harven, når en knækkedes, hvilket ikke så sjælden skete. Den første skovl med jærnblad, som kom til Kragelund, fik Anders N. ved...
Der skal flere Gange og af mange Mennesker være set en menneskelig Skikkelse passere fra Klosteret og over til Kappel, som en (lang skal have varet et Kapel, og der har også været en Løngang fra Vestervig Kirke til Kappel. Alle dem, der mødte den Skikkelse, de blev syge og var syge i 3 Dage. Det var en Gjenganger, og ingen vovede at gå den Vej om...
Der er en Dam i Præstens Have i Gram, og den har forhen været meget stor. Foruden den har der været 3 til, den ene neden for den anden. Nu er de nederste helt fyldt, og der er bygget et Hus, hvor den nederste var. Vældet var den Gang så rigt, at Vandet løb bestandig af den ene i den anden. Det så ud til, som de var gravede, og det var sagtens Fiskedamme....
I Sønderup Kirke i Himmerland findes indsat i Væggen en Sten med følgende Indskrift: Her liger begrafven erlig oc velbørdig mand Balser Matisen tiel Repstrvp som døde år 1579 med sin kiere høstrv erlig oc velbørdig frove Dårthi Klavsdather som døde år Gvd ver dem nådig. Inde på Pladen mellem deres Billeder står: hofve ck Der er 10 Våbenskjolde....
Et Sted i Uldum lå Manden og Konen i Sengen og hørte, at begge Dørene ind til Sovekammeret gik op, og så kom både et stort og et lille Kvindfolk bærende med noget ligesom noget Ligtøj ind til dem. Den ene gik baglænds, og den anden forlænds og bar noget, ligesom for ikke at krølle det. Så siger Konen: »Det bliver en af os to, lille Fåer,« for de havde...
På Haugård tjente en Gang to Karle, som var blevne skilagtige, og de kom overens om, at deres Trætte skulde afgjøres næste Søndag. Da Dagen kom, blev den ene Karl hjemme og stenede en Høle, men den anden Karl gik i Kirken og hørte Guds Ord. De mødtes derefter ved det nordvestlige Hjørne af Havgårds Lade og prøvede Kræfter, og den Karl, der gik i Kirke,...
Imellem Borgegården og Ladegården (på Erikstrup) er en liden omflødt Høj, meget navnkundig, fornemmelig her udi Egnen af den gruelig Spøgeri, Ellekongen (eller Djævelen) fordum Tid haver ladet sees, og som af gamle Mænd siges have haft sit Væsen i denne Høj, og i de sorte Kro ve, i den østre Ende af Koret høres her omkring for Ufredstider, og midt i...
For at fordrive lus hos køerne kan man bruge den aske, som er bleven tilbage, når mau har tillavet sin nytårsaftens nadver. Koerne skulde sældes med den, idet man tager asken i et sold og ryster og skubber dette hen over ryggen, så denne bliver overdrysset der med.
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
Neden for Egtved er der en lille dal, som kaldes Rumlepotten, der går det ikke ganske rigtig til. Ved aftenstid kau man ofte se en hare komme løbende ned ad vejen igjennem byen. Folk har mange gange forsøgt at slå den ihjel, men det vil aldrig lykkes, den ændser ikke, om der end bli ver slået efter den, men fortsætter rolig sit løb, indtil den kommer ned...
Der var jessin en gammel heks i Dollerup skov, som eno ojler ho see en staj, men ejsen var hun fejt klog å vist beskeen med ojlting å kun gyr ojlt, vad e skul væær. No var de da jen gang, så skul hun åg med te stajs med en gammel boon, som boj n^jen ve e hav. Som di no sin kam tæt hen te Flensborre å var ved e holl vej, så spur den gammel boon hin, om...
Vi wa fi kåål, dæ wapo illejawt i Hoog mues en awten, å a gik såen i min æjen taugke let frææ di anne. Mæn så kam dæn jænnowdæm løøven å såå: »Åå, Niels, Niels, sko?idæå ræn, de æ rent galt fat!« Å så mæ de sååm kam hunnen looven å pev enn imæll mi bien, å så bløw a åsse rær å begønt å løøv. Mæn de bløw ve å fåfulle wås he;'elt øive te Ølstevæjen, å da...
Min moder gik en aften og vilde hjem til Ve/rum. Som hun nu går over Skikkild hede, kommer der en mandsperson, en stor høj skikkelse til hende og går nu snært ved siden af hende, og de fulgtes ad et stød. Det gjorde sluf i sluf, ligesom han gik i et par store træsko. Da de kommer til skjellet mellem Skikkild og Timling marker, gik han foran hen til en...
En præst kjørte hjem ad ved nattetid og med ét gav det et ryk i vognen og hestene, og kjøretøjet standsede. Præsten spurgte kusken, hvad der var i ve)en, og bad ham piske løs, men hestene kunde ikke trække. Så stod præsten af, gik hen bag vognen, tog det nærmere baghjul af og mumlede nogle ord, stod så op i vognen igjen, og de kjørte videre. Præsten...
Der, hvor Nørre-Andrup, Frammerslev og Oddense sogneskjel går sammen, er der en stor firkantet sten, som folk kalder Ane Knags sten. Der siges at ligge en kone begravet, som havde hængt sig og altså ikke måtte begraves i indviet jord. Der er altid sådan en underlig susen i nærheden af stenen. En mand gik en gang der på heden, hvor stenen ligger, og han...
Den store sørøver Knud Søhane, som boede på StoreRugived, havde sin havn nede ved åen en 300 alen fra en række af 5 gravhøje syd for, og hvor der er blevet opgravet en ankerstok og flere stykker skibsvrag. Oldn. arkiv. A. P. Gårdboe.
Store-Rugtved har været en roverborg, og der bar boet en sørøver, som kaldtes Knud Søhane, men hans egentlige navn var Knud Povlsen (eller Jensen). Hans borg og tårne har stået osten for den nuværende gård, der er endnu tydelige spor af volde og grave, og der er store munkesten på pladsen. Dronning Margrete augreb ham på hans borg for at forhindre hans...
