Der skal have ligget en Herregård i Skarrild, hvor nu Kragelund Dam er, og den hed Kragelund. Den sank, fordi de bespottede Præsten. Der blev foregivet for ham, at Herremanden var bleven syg, og så blev Præsten hentet til ham for at berette ham, men da var det et Svin, der var bleven sådan udstafferet og lagt i Sengen. Nu sank Gården. Niels Kragelund,...
da.etk.DSnr_03_0_00688
Biskop Kochs Bedstefader var Præst i Døstrup i Sønderjylland. Der havde de to Klokker i Kirken, en stor og en lille. Med den store blev der ringet ved Begravelser, når det var en mere formående Mand, der blev jordet, men med den lille, når det var Bern og fattige Folk. Det kunde Præsten ikke lide, men det var nu en Gang Skik, og han kunde ikke ændre...
Til Jyske Folkeminder IV Nr. 426 tilføjes, som der udeladt: Det tykte Eva var kjønt, og så vilde hun og gjærne have Skjæg lige sådan. Men da hun skulde nu til at smøre sig selv, kom der en Hund i det samme, og da hun vil til at slå efter den, kom Dyndet et uheldigt Sted, og så fik hun Skj ægget der. Markus Hansen, Arnborg.
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
Når én bar ondt ved at få ilden til at brænde, får én en fordrukken mand. Letbæk mølle.
At suge spyttet frem og tilbage imellem tænderne er at vaske klæder for Fanden. A. N.
Der har været en hellig kilde på Laen mark, vest for byen nede ved kjæret. Der skulde de syge til at vaske dem og have af vandet st. Hans aften. LÆRER RASMUSfEN, CLEESBORG.
Vaskes der tøj i huset mellem jul og nytår, bliver der snart klædt lig i huset. Norden, Chikago.
Når en kvinde klæder sig på for at tage ud, og en del af skjørtets nederste kant krænger opad, vil hun komme vred hjem. Eller:.. blive vred, inden hun kommer hjem. Sj. B.H.S.
Man må heller ikke vaske sig i det samme vand, som sin kone eller en anden har vasket sig i, for så bliver der ufred mellem de to. Hans Kr. Hanseu, Løgsled.
Falder en karls smørrebrod ned på smørsiden, vil han få en skiden kone. Falder det på retsiden: en renfærdig. P. K. M.
Når man vender et brød på ryggen (overringen), vender man lykken fra huset. M. Møller, J. M.
Folkene, der gjorde hove til Ulstrup, kom tit hjem om aftenen med den besked, at de skulde af sted anden dagen igjen. Konen skulde så til at vaske deres madpose, og det var ikke let at få den tør til om morgenen, så dårlige kakkelovne de havde at tørre ved. Dernæst skulde hun til at lave den mal til. de skulde have med, og forst så kunde hun komme i...
Ved rengjøringen til julen er det de allerfleste steder i Lemvigegnen skik at vaske staldvinduerne også. Disse rengjøres ellers ikke på andre af årets tider. Skulde det være et minde om Frelserens fødsel? J. G. Pinholt.
En kone var henne at vaske for en anden. Da kom der bud, at hendes mand havde hungen sig. "Da skulde Satan også have ham, har han nu gjort mig den ulykke!" Jens Mark, Vogslev.
Man må ikke vaske Hænderne i det Vand, der er kogt Æg i. ti så får man Vorler. Marie Fink, Bøffelkobbel (Nybøl S., Sønderborg A.).
da.etk.DSnr_04_0_01198
I et Værelse på Gram Slot er der på Gulvet nogle Blodpletter, som ikke kan vaskes af. De skal stamme fra én, der er bleven slået ihjel der. Mette Marie Vandet, Øster-Lindet. Gram S., Haderslev Vester A.
