Varulven kan ellers ingen magt få med én, når man bliver ved at gå rundt i stuen, for den skal forind (ad navlen). p. L. J.
da.etk.DS_02_F_00027
Dem, der havde stærkt sammengroede Øjenbryn, de var meget mistænkte for at være Varulve. De kunde blive omskabte til Varulve af og til, men kunde ikke selv gjøre ved det, og så åd de Mennesker på Vej Og Sti. Rasmus Jørgensen, Flintinge.
En karl fortæller, at maren var så slem til at ride ham, og når det var sket, var hans hår så sammenfiltret, at det ikke kunde redes ud i et par uger. Amager. F. L. Gr. F. Varulve og marer.
Hvis en varulv kan få fat i et ufødt drengebarns hjærte og spise det, kan den frelses. Sjælland. E. F. Madsen.
En mand bliver til en varulv .... En sort hund på tre ben .... Trævler mellem tænderne o. s. v. H. Rørdam.
Er ojenhårene groet sammen over næsen på en mand, er det en varulv. Lars Frederiksen.
Varulvene hjumper som trebenede får og er gramme især efter frugtsommelige koner. Pebersvendene bliver til varulve, og pebermøerne til marer. Et sted var der oppe under loftet et underlig fedtet hul; man kunde få et helt lag fedt på fingrene, når man tog derop i, men de turde ikke lukke det, for det var maren, der havde sin gang der. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_F_00005
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
Kristen Degn var til overhøring, da han var 12 år, og han svarte bispen så godt, at han vilde have givet ham hans guldur, når han vilde have fulgt med ham og så studeret til præst. Men han svarede og sagde, at han havde nok i hans egne synder at svare til, han vilde ikke have de andre deres også. j. B. og M. H. Lille-Tåning.
Madam Hald siger: Hvad vil han helst have, Thomas Elle, enten en snaps til hans smørrebrød eller en skål tevand?" Han svarede: A tak, madam, begge dele er gode. Så fik han begge dele. j. B. og M. H, Lille-Tåning.
Kristiane i Vestergård boede i noget, de kaldte Lokken, den gang de havde solgt begge deres garde til deres børn. Det var sådan en slem kjælling, og da hun var dod, kunde de folk, der havde lejet huset, høre klokken slå hver aften, så snart det var mørkt, endda den ikke var der, for den var bleven solgt ved avktionen til en i Elling. Det var et...
En kræmmer var kommen ind til en mand at ligge, og så blev han og karlen enige om at slå ham ihjel om natten. Da de var komne ind i kammeret til ham, skulde karlen slå, og manden holde ham. Da manden havde nu fået hold, så siger han. Slå nu, slå nu! Hvor skal a slå? Du skal Fanden ta mæ slå i hovedet! Så slog han manden i hovedet, te han...
De fandt en kræmmer hængende i et træ ved Springbanke på landevejen imellem Yding og Tåning. Hans kram var taget, og de mente, at han var bleven plyndret. Han skulde være bleven taget af dage i hans kvarter i en gård på Yding mark, og folkene der skulde have slæbt ham ned og anbragt ham i det træ. Han var fra Skanderborg og hed Henningsen. Per Lavrsen og...
En pige fødte i dølgsmål her oppe i Ovsted sogn og tog barnet af dage, og hun blev jo opdaget og draget til ansvar for hendes handling. Dommen lod pa. at hun skulde henrettes. Se så søgte de Enevold Hvid på hånd, det gjorde hendes forældre, om hun kunde ikke beholde livet. Han boede på Tammestrup. Han sagde dem hele tiden, fra de begyndte at snakke med...
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
I Sjælland i Kulsvieregnen har de et knolletræ bag i vognen. Det er en knippel at slås med. En siger: Ja, det er vel bedst, vi får knolletræet med. Ja, det forstår sig. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Nogle tyve fra Ask de kjørte omkring og stjal. Så kom de en aften til en gård, og gik ind ad overstuen og tog lige af ét greb en sengs klæder. Men der tog de en skrædderdreng med, som lå i sengen. Han var nu så fattet, at han forholdt sig rolig, indtil de var komne ind igjen og vilde have noget mere. Så kom han ud af klæderne, lige så splitternøgen som...
Kristen Degn var så klog til at føre hans sager for retten, at herredsfogden bød ham 300 daler for at flytte af jurisdiktionen. Han indrettede også hans sager derefter og flyttede. Så kom han og forlangte hans 300 daler, og herredsfogden måtte ud med dem. Han vilde have sit hus brændt af og gik så til legestue, men havde fået det godt nok stilt an der...
Der var en Svensker, der hed (histavHagemann, og det var ret en forvoven krop. En gang red han af ene storhed pà hans hest op på et mølleloft og vilde have redet ud af vinduet. Men så forbod de ham det. Så kjøbte han en stor puddel og smed den ud af vinduet, og den sprak. Så kunde han nok skjønne, at hans hvide mær heller ikke kunde have holdt. Han boede...
Enevold Urede i Yding havde været i Frankrig, og det fortalte han meget om. Sådan fortalte han: A havde en gang en halv pægl ved den ene side af mig og et halvt kalvehoved ved den anden. Så sagde a til mig selv: Nu har du Dævlen støde mig nok, til hvad side du ser. Han pralede af, at han havde noget at sige hos de andre. Når a sagde: Læg jer nu ned,...
