8OO. Bliver det tort Mikkels dag. da kan man så rug i en bæk vådt det modsatte. Nik. Chr.
På Bartholomæi dag (24. aug.) skal man skjære malurt op, og smør, som kjærnes den dag, er der en vis lægedom ved. Nik. Chr.
Når det blæser sydostvind Kjeld Svihygs dag (8. juli), bliver bygget svang. Nik. n,r.
Wàlbårre tææs wel jån ænten rææn adle blææs. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00731
Bærtelnios to (24.april) er lige så godt som 100 læs hø. Skauderborg. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00727
Vor Frue nat hærer tranen lys til senes (da skal man gå i sene fed dagslyset). Nik. Chr,
Man må ikke spise rugkjærner på Rug-Peders dag, ellers kan man ikke blive mæt hele året omkring. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00657
Den 22. februar (Peders stol) kaster st, Peder den rode sten i bækken (da kommer varmen). Nik. Chr.
Bønderne lægger meget mærke til de tre forste fro dage efter bellig tre konger. Den forste for torvebjærgning, den anden for høbjærgning, og den tredje for høsten. Er de grå, eller der bliver rænfog (snefog), bliver bjærgningerne heller ikke gode. Nik. Chr.
Solskinsregn piner troldene. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00372
Frøernes kvækken om aftenen er tegn til godt vejr. men kvækker tusserne, bliver det ondt vejr. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00340
Man skal høste byg i rude og rug i grøde, så får man godt både foder og fode. Nik. Chr.
Når det tordner på nogen gren. da bliver det et frugtbart ar. .. Nik. Chr.
Klar ap i sky. læ rææn i Ty, læ plætøen dryvvw, læ bogen flyww, læ fattemajs bøen kom tø"r i huus, læ rigmajs bøen blyw gjæmmelbløt.
Det regner, og det biøser, og vejret er sá kobl, og all di bitte høvrer de kryber i en bold.
Bas k, kom besend te bøj, wa hvwe han legger i Alken-løj, slæb ham ap mæ læsmestang, kyr ham bjæm mæ læjer å tromm, gi ham en g>to påt sood grød i hans læjelomm.
Go dav! Tak! Hvor æ do fræ? A æ fræ AVonng. hvor æ dawv æ lonng, a æ træsko æ tonng, à æ mældnuwie æ smo à kvons fo, spiset let ft ekke tit, tiele op à silde i sæng, skam sku die tien få dræng. Vejle-eguen. Nik. Chr.
I har vel hørt tale om den bitte Las Kaisen. som boede her i Åby og var en rigtig skjælmsmester. En aften gik en karl til Havgærd med en måtte tobak, han havde kjøbt sig. Hvad Las Kaisen har at gjøre, han hyller et låddent skind over sig og sætter bag efter ham. Da han nu var kommen lige i hælene på karlen, så sagde han: Bak, bak! Karlen vendte sig...
Præstens kjørehopper var i en særdeles god foderstand, foruden skaftehavre i hakkelse fik de en halv tønde løs havre om ugen. Nu var der nogen, som havde indbildt provsten, at det var unødvendigt med den løse havre. Kristen Kusk gjorde nok modforestillinger, men præsten vilde kun tilstede to skjæpper. Næste søndag, da de kjørte hjem fra Lendum...
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. Hvad, røgte du nu atter tobak her...
