Der var et Par Folk der oppe i Bissinge. Konen kunde aldrig ret forstå sig på Manden, for altid, når de var ude, om det var til Gilder eller andetsteds, så skulde han lige godt altid hjem, når Klokken var 11. Så var det nu sådan en Aften, da de havde været ude, at Manden lidt efter 11 kjørte hjem. Men som de nu kom til det Sted, hvor det gamle Tinghus...
En mand og en kone, begge to unge folk, kjorte en vinteraften i gråvejr ved midnatstid fra besøg. De sad ene på vognen. Så siger manden til konen, at han skal af lidt, og hun måtte holde på hestene. Meu for han stod af, tog han et hjemmestrikket, gult, uldent klæde af halsen og flyede hende, idet han sagde, at hvis der kom noget, skulde hun slå dygtig...
En kone var frugtsommelig. Så en dag om sommeren, hendes to små born sad uden for og spiste grød, kom der et underligt dyr på tre ben hoppende, og det var en varulv. Konen løb straks ind, smækkede og låsede doreu. Så kom ulven hen til de småborn. Den ene var en lille dreng, og han siger: «Vil du have lidt grød?» Dermed tog han lidt på skeen og viste det...
Der var en mand og en karl, som gik i heden og grov torv ved siden af kjæret. Så siger manden til karlen: «Vi vil have os en ordentlig sovn i dag, for det tilkommer torvegravere. » Den mand han var meget uvenner med hans nabo. Denne havde et føløg, som stod med sit føl i nærheden. Som de nu har lagt dem til at sove, så rejser manden sig op og går hans...
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
En horseham er den hinde, som føllet er omgivet af ved fodselen. Man havde den tro over alt på Sjælland og har ikke helt mistet den endnu, at når en kvinde i sit første svangerskab krøb igjennem sådan en ham i Fandens navn, vilde hun undgå fodselssmærter, og det er aldeles vist, at det har været prøvet. Hvis det første barn var en dreng, blev han en...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
Der var én, vi kaldte Tosse-Niels, han boede i Fattighuset, og så gik han omkring på Sognet og var 8 Dage hos én og 8 Dage hos en anden. Han kunde blive forvandlet til en Varulv. Jeg var som lille Pige Barnepige og tjente hos Anders Hansens Enke, der boede på Lindhøjgård. Den lille Dreng, jeg passede, vilde så gjærne ud og se Kreaturerne og Svinene, og...
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
Martin Andersen ved Korsør kan huske, at hans farmo'r fortalte ham og hans søskende, da de var born, så mange historier om varulve, og de blev så bange, at når det blev aften, trak de benene op på bænkene for ej at blive varulvebidte. Han kan huske, hun gav følgende forklaring, når hun blev spurgt om årsagen til varulvefortryllelsen: Der gives kvinder,...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
