153 datasets found
Danish Keywords: varulv Place of Narration: Vallekilde
Hvor Vejen går af fra Landevejen ned til Hjulby Sø ligger en meget skummel Gård, der hedder Lindeborg. Her sad en Gang nogle Karle og spillede Kort og bandede forskrækkelig. Ud på Aftenen går Døren op, og en pænt klædt Mand kommer ind og giver sig til at spille med. En Stund efter tabte en af Karlene et Kort og bukkede sig ned derefter; da så han med...
En Nat, som jeg lå i mit Hus her i Vallekilde, vågnede jeg og så et Lys uden for. Jeg farer op og tænker: »Har du glemt at slukke Lyset i Butikken.« Jeg havde nemlig Butik lige overfor på den anden Side af Gaden eller Vejen. Da ser jeg en Mand stå udenfor Døren der ovre med en Lygte i Hånden, og en Kone indenfor bøje sig ud over den nederste Halvdør. Men...
Bliver nogen bidt af en Hund, skal den strags slåes ihjel, for hvis den nogen Sinde får Vandskræk, får Mennesket den også, hvor la ugl han end er borte. V. Bennike. Svendborg.
da.etk.DSnr_04_0_01174
To Karle og to Piger vilde en Aften skrå over Markerne til en Gård, hvortil Vejen gik i store Slyngninger. Så hørte de en Vogn komme fra Frørup Kirke-allé hen imod dem. De skyndte sig da for at komme til at krydse Vejen, når Vognen kom, og se, hvad det var for én; og de kom også først og blev stående i Ledhullet. Vognen knagede og rumlede i Vejen, som om...
da.etk.DSnr_02_H_00265
Bødkerens Nabo havde tjent hos en Forvalter. En Nat var han oppe, og da var det, som han livagtig hørte Forvalteren komme op ad Trappen, gå lige hen til ham og tage ham i Brystet, så han sank i Knæ — og dog vidste han, at Forvalteren var der ikke. I det samme forsvandt også Skikkelsen. Natten efter døde Forvalteren. Fra Lendemark. E. Trier.
I Stenstrup ved Svendborg hørte i 1869 to på forskjellige Steder i Byen boende Mennesker Kirkeklokken at ringe en Aften, da de vidste, at Tårnet var lukket. Nogen Tid efter kom en Kone der fra Byen for Retten, mistænkt for tidligere at have taget Livet af sin Mand og nu af sine Børn. Hun tilstod da blandt andet, at efter at have slået Børnene fordærvet...
Marerne kan nu gjøre sig lige så små, som de vil, så de kan gå gjennem et Nøglehul, om de vil ind til den, de vil ride. Så sætter de sig lige ret her oppe på Brystet af én, og så længe kan man ikke sige et Ord eller give en Lyd fra sig. Ja, jeg tjente en Gang der nede et Sted i Lendemark, og der var nu et Værelse ved Siden af det, hvor jeg lå, hvor der...
En gammel Kone fortalte, at når hun i sin Ungdom var med at rive Slod, så lod de nogle små Bunker ligge, som ikke blev kjørte hjem, og det, sagde hun, var til Jetten i Upsal. Fra Lendemark. E. Trier. Skikken kjendes ellers ikke på Sjælland; har Konen halt hjemme på Møen? A. O.
da.etk.DSnr_02_C_00021
Jeg har hørt, at Nissen kan tage hele Læs Hø. Det var sådan en Aften, at en Kone kom ud i Stalden, og da kom det hende for, som om Hesten var løs og trak af med Høet. Så gik hun ind til Manden og bad ham gå ud og se til. Han gik også. Lidt efter kom han ind igjen. »Nå, fik du LIesten fat?« spurgte hun. Nej, det var Nissen, sagde han. Fra Lendemark. Ved...
da.etk.DSnr_02_B_00172
Ellefolk findes i flere af Højene i Bjerresø. En Mand der fra Byen, som hed Ole Pedersen, var bleven savnet i flere Dage. Da kom han en Nat til Simons Svigerfader og bankede på Ruderne for at blive lukket ind. Han svarede, at på den Tid af Natten lukkede man ingen ind, han måtte komme igjen næste Dag, om han vilde tale med dem. »Nu har je væt i Højen i...
Når hønseue (kr pip, skal hiuden trækkes af spidsen af tungen med en knivspids, lægges inden i en klat smør og og trykkes ned i halsen på dem. Ringkjobing. V. Bennike,
St. Hans urter plukker de unge st. Haus aften, bærer dem hjem uden at sige et ord og sætter dem parvis i loftsbjælkerne, den ene for eu karl og den anden for en pige. Bøjer de to planter sig så mod hinanden, bliver parret ægtefolk. Man kan på lignende måde se på urterne, hvor længe man skal leve. De kaldes derfor også kjærestekål, levekål eller st. Hans...
En træskomand i Tarup, Frørap sogn, fik en gang sådant et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig, spise eller sove; men så en gang havde de dog fået ham udenfor sit hus, og straks blev han sund og frisk. Men da han atter kom ind, faldt han om og havde det lige så vovt som før. Sådan blev det ved i flere år; udenfor huset kunde han være...
da.etk.DS_07_0_00907
På Lolland, hvor der i hegnene er så mange gamle stynede pile, vokser tit i toppen af dem rønnetræer, der kalde flyvende maj. Stikker man hul i en koes horn og stikker sådan eu kvist der i, kan hekse ikke tage smørret fra dnnne koes mælk. Mange folk går med en tol på en tommes længde af en gren af flyvende maj i vestelommen, da det værner mod troldtøj....
Når man på Hjelm fører køerne på græs og om efteråret igjen fører dem i stald, må man altid passe med en økse at hugge et kors over døren. Fra Lendemark. E. Trier.
Fortællerens morfader bavde ord for at kunne lidt mere end almindelige, folk Nu havde pigerne kjærnet i to dage og ikke faet smør endda. Da blev han ærgerlig og bød. at de skulde gjøre etstoitbål i ovnen, og da det så flammede stærkest, tog han kjærnen for at slænge fløden der ind, men inden den kom ud af bøtten, var der smør. V. Benuike.
En gammel kone, som hed Barbara, var i ry for trolddom. Når pigerne om middagen gik ud for at malke, så satte hun sig bag ved et gjærde og malkede nogle træpinde, og derved tog hun mælken fra køerne, så bønderne fik ingen. E. Trier. Fra Lendemark.
En ganske ung, meget snaksom pige i Frarup gik og havde noget arbejde for i gården sammen med karlene. Hun sagde så med ét, at hun kunde få alle vognene i »gårdet« til at løbe om af sig selv. Det vilde de jo nok se, og hun mumlede så nogle ord, som hun ikke en gang forstod selv, og vognene tog da også på at løb ruudt i gårdet, så det var rent...
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
da.etk.DS_07_0_00545
En fynsk sadelmager har fortalt, at da han for nogle år siden var soldat, ?tod han en gang på vagt i en skov ved Frederiksværk. Da løb en hare tæt forbi ham og lagde sig lidt derfra. Han gik hen og jog den bort med en sten, men den kom igjen og lagde sig på samme sted. Sådan kastede han flere gange efter den, og den kom al tid igjen. Den løb nogle gange...
da.etk.DS_07_0_00050