På Skramgårdens mark i Svindinge sogn (Gudme h.) har der hidtil stået to stenhøje (stendysser). Den ene af disse kaldte man den lange høj, og en meget stor sten på denne kaldte man Skulørstenen. Højen er tildels ført bort omtrent 1880. Ved den anden høj har en karl endnu omkring ved 1878 en aften set en mængde små skikkelser med spidse luer og grå ben...
Henne mellem Krarup og Sofælde(\ Krarup sogn) findes en mark, som man kalder Lillefeldt, og nær ved Lillefeldt ligger en meget stor banke, hvor folk underti den har set sære ting. Man har fortalt mig, at Morten Stenhugger således en gang har set nogen kjore ud af banken i karet.
da.etk.DS_01_0_00134
Der blev nisser og bjærgmænd og sådan noget til på den måde, at da Vorherre styrtede de onde engle ned fra himlen, så faldt nogle af dem på bjærge og banker, og det blev til bjærgmænd; nogle faldt i skove og moser, og det blev eliefolk, og de, der faldt ned i bygninger, blev til nisser. Det er jo smådjævle alt sammen. Hvor de ellers havde en nisse i...
I en familie var manden en lang og mager en, og konen var gjort noget af æddike og peber. Så gjorde han hans aftenbon i sengen hver aften, og den lød således: "Gud fri mæ frå ildebråend og tyv'háend og nisser og varulve og spøgelser og især den gal" Gret' Springer (det var nu hans kone)!" Konen havde også hendes bon. De havde lidt mark, og da han en dag...
I min bedstefaders tid var der en ulv her, der bed så mange kreaturer. Den var forst efter tre plage og rev stykker af lårene af dem, og siden bed den en tre kreaturer på én strækning, et et sted og et andet et andet sted i den retning, den havde faret. Folk var den gang så overtroiske, og de troede, det var en varulv. Den havde bidt et kreatur på den...
Varulven kan aldrig komme nogen Steds ind uden under et Dørtrin, aldrig derover. Marerne er ganske bitte små som et Rugags, vil man gribe efter dem, forsvinder de. De kan komme ind gjennem et Naglehul i en Mur. Sætter man Naglen i, kan de ikke komme ind. Der var således en Mand, der led af Mareridt. Da Maren var kommen, tog han Naglen og satte ind, så...
Min Moster Ane tjente hos Hans Kristensen i Rettestrup, Vejlø Sogn. Han var en Varulv, hvilket blev bekjendt en Gang, da han og Konen var kjørende til Næstved. Da de kommer på Vejen ved Ole Hansens Stubbe i Rettestrup, så siger han til Konen: »Hold Tømmen lidt, mens jeg går om bag ved Stubbene, og hvis der kommer noget, slå så fra dig med dit blåtærnede...
Min Fader har fortalt, at han har set en Varulv. En Aften gik han ud for at sørge for sin egen Ting (i sit eget Ærende) og satte sig ude på Møddingen. Da så han på én Gang sådan en fæl én ligesom en grim stor Hund, der kom og bed efter ham. Den havde kun tre Ben. Min Fader tog da en Gjærdestav og smak til det, man nu må kalde den bageste Ende, og da løb...
I Husum på Sjælland tjente en Karl hos Hans Kristian Hansen, han gik ud hver Aften et vist Klokkeslæt, og ingen vidste, hvor han blev af. Manden var kjed af det og sagde: »Jeg vil ikke have den Løben.« Ja, han undskyldte sig: »Det kan ikke hjælpe, jeg skal af Sted.« Så vilde Manden holde på ham, men ved det Klokkeslæt begyndte han at skjære Tænder ad...
Der tjente en Karl og en Pige hos en Gårdmand, og Karlen var en Varulv. En Aften de var ude at spasere, gav han hende et Tørklæde og sagde, at hvis der kom nogen og overfaldt hende, skulde hun slå fra sig med det Klæde. Så gik hun hen i en lille Skov i Nærheden. Kort efter kom en stor Hund fra Skoven farende hen imod hende og foer løs på hende. Hun slog...
Varulvene vilde i Lag med frugtsommelige Koner og rive dem ihjel for at blive forløst fra Trolddommen. De skulde nemlig have et ufødt Drengebarn at æde. Der var en Karl her i Byen, Jørgen Væver, han var mistænkt for at være en Varulv. Piger kan blive fri for Smærte, når de skal føde Børn, hvis de kryber nøgne gjennem en Følham. Jørgen Jørgensen...
Per Hjulmand mente, at menneskets sjæl kunde forlade legemet i skikkelse af en mus eller sådant et dyr. Det kaldte han for en mare, og den foer på mennesker eller heste, redte dem ilde til, og filtrede hestens manke. En anden skulde slå en spand vand over hovedet, så stod den i menneskeskikkelse og jamrede sig og havde ofte mange mil at gå hjem. (Se :...
I Fredensborg fattighus var der for nogle år siden en gammel stum kone, der gik omkring og solgte frugt. Hun havde en gang boet i et matros-herberge i Helsingør, og da var hun ej stum. Om værten der i huset var det et almindeligt sagn i byen, at han var en varulv. Så en aften, som konen står i gården og poster vand, kommer der en stor hund til hende og...
En karl og en pige var ude at grave torv. Han vidste ikke af, at han var varulv, og det var imod hans vilje. Så grov han en tid, men da skulde han hen i hans eget ærende. Om lidt kom en stor, grimme ulv .... Forklæde .... sled det i pjalter. Bort igjen. Lidt efter kom karlen, og de begynder at grave. Så siger pigen: «Du kan tro, a har været ved mit spil,...
Der var forhen tale om, at nærenstid en karl gik hen og tog den ham, som føllet ligger i, når en hoppe foler, og så går igjennem den, så kunde han blive skabt i en ulv. Der var en karl, som havde gjort det, og så var både han og manden i engen at slå. Da kom det på ham, at han blev til en ulv, og han gik hen og rev føllet ihjel og fortærede en stor del...
Varulven rev får og kalve ihjel og pinte køer, så blodet kunde løbe ud af yveret på dem. Der blev en gang et lam henne hver dag for byens hyrde et sted, og folkene mente, at det var en ulv eller ræv, der gjorde det. Men konen troede ikke manden ret og hængte sit gamle røde ryes skjort over et lam. Hun passede nu selv på, at de alle kom vel ind, men et...
Der var et Par Folk der oppe i Bissinge. Konen kunde aldrig ret forstå sig på Manden, for altid, når de var ude, om det var til Gilder eller andetsteds, så skulde han lige godt altid hjem, når Klokken var 11. Så var det nu sådan en Aften, da de havde været ude, at Manden lidt efter 11 kjørte hjem. Men som de nu kom til det Sted, hvor det gamle Tinghus...
En mand og en kone, begge to unge folk, kjorte en vinteraften i gråvejr ved midnatstid fra besøg. De sad ene på vognen. Så siger manden til konen, at han skal af lidt, og hun måtte holde på hestene. Meu for han stod af, tog han et hjemmestrikket, gult, uldent klæde af halsen og flyede hende, idet han sagde, at hvis der kom noget, skulde hun slå dygtig...
En kone var frugtsommelig. Så en dag om sommeren, hendes to små born sad uden for og spiste grød, kom der et underligt dyr på tre ben hoppende, og det var en varulv. Konen løb straks ind, smækkede og låsede doreu. Så kom ulven hen til de småborn. Den ene var en lille dreng, og han siger: «Vil du have lidt grød?» Dermed tog han lidt på skeen og viste det...
Der var en mand og en karl, som gik i heden og grov torv ved siden af kjæret. Så siger manden til karlen: «Vi vil have os en ordentlig sovn i dag, for det tilkommer torvegravere. » Den mand han var meget uvenner med hans nabo. Denne havde et føløg, som stod med sit føl i nærheden. Som de nu har lagt dem til at sove, så rejser manden sig op og går hans...
