Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
En mand fra Vollum fortæller, at hans bedstefader en gang lå i fugled (o: for at skyde ænder). Da kom der en ulv til ham, som holdt sig nær til. Men han kunde nok mærke, at det var ingen rigtig ulv, mcu en varulv. Hver gang, han pegede efter den med bøssen, blev den stående, men lod han den synke, kom den nærmere, og således plagede den ham hele natten....
En husmand, der havde en frugtsommelig kone, kom en aften hjem fra arbejde. Doren var lukket i, så han havde læs med at komme ind, men jorden var rodet op et sted under sylden. Da han kom ind i stuen, lå hans kone på sengen og var død, og livet var revet op på hende. Så vidste den elendige mand nok, hvem der havde gjort det, og da han så sig for omkring...
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
Tre piger fra Forlev havde hørt, at når de krøb nøgne igjennem en horseham tre gange, så kunde de aldrig få (rigtige) bom, for de skulde blive til varulve, og det fik de lyst til at prøve og gik derfor ud på mærsket med en horseham. Men en dreng, der havde hørt deres snak, fortalte deres forehavende til et par mænd, som straks gik ud og fulgte pigerne...
Når en kone går nøgen igjennem en følleham, da vil hun føde born uden smærte, men det første barn bliver da enten en mare eller en varulv. Fire piger fra Greve vilde benytte dette middel, og de tog en sådan ham og gik med den ud ved stranden, men da de var afklædte, kom nogle af byens karle bag på dem og jog dem nøgne tilbage til byen. Kristoffer Jensen.
Når bruden ser surt, bliver det regnvejr bryllupsdagen. V. Bennike.
De, der spiser meget salt, er lette ' til at blive forelskede og er flittige kirkegængere. y. Bennike.
Man kan godt love lærken noget for af den at lære at synge og blive glad. Horsens V. Bennike.
Spiser man mange rå fugleæg, bliver man god til at synge, helst må det være af sangfugle, .hil. V. Bennike.
Ojæslinger må have smeltet smør på spidsen af en kniv, tor de må få græs. Det samme gjælder fol. Vestjylland. V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_01176
T Hjelm plejer man altid, når en ko liar kjælvet, straks at give den en spegesild med hovedet ud ad. Det er, for at den snart skal lobe igjen. Har man ingen sild ved hånden, løber man hele byen rundt for at få én. Lemlcinark. E. Trier.
Regner det på våde Per. skal det regne længe efter. Vallekilde. V. Bennike.
Margrete dag (13. juli) er det ikke godt, at det er regnvejr. Salling. Valdemar Bennike.
Løverdag blid giver ugesvid' i dårligt vejr i næste uge). V. Bennike.
Der er mange stjærner og små, bar vi ikke søndenvind, så vil vi få. E. Hansen. V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_00436
Kristi himmelfarts dag er det altid blæsevejr. Så går folk ud langs med fjorden for at lede dem op, der er druknede om vinteren, på den dag driver alle døde op. Sæby på Salling. Valdemar Bennike.
En frue i Ålborg vilde en gang gjærne se en rigtig Gjolbo. Da så en kom til byen, blev han bedt om at komme hen, hvor hun boede. Det gjorde han også, og han blev mældt til fruen af tjenestepigen. A, træk ham ud i stalden og giv ham en tot bo," svarede fruen. y. Bennike.
da.etk.JAH_02_0_00284
Samme Karls Broder (i Salling) gik en Gang til en klog Kone med en slem Finger, skjøndt han ingen Tro havde til, at det kunde hjælpe. Konen læste noget over Fingeren, som den syge ikke forstod, men det endte da med Fadervor. Da der blev spurgt den kloge Kone, hvad hun havde sagt, fremsagde hun et Rim, hvori der stod: Jesus ned ad Bjærget red. Men...
En ung Karl på Salling mærkede en Nat, at en Dreng krøb op i Sengen til ham og trykkede ham mere og mere. Karlen skubbede til ham, te han faldt ud, men Drengen kom igjen og klemte ham stedse værre, så det blev helt forfærdeligt og pinte ham svært. Da gik det op for Karlen, at det måtte være Fanden selv, og han foer op af Sengen og skreg: »Vig bort,...
