En husmand, der havde en frugtsommelig kone, kom en aften hjem fra arbejde. Doren var lukket i, så han havde læs med at komme ind, men jorden var rodet op et sted under sylden. Da han kom ind i stuen, lå hans kone på sengen og var død, og livet var revet op på hende. Så vidste den elendige mand nok, hvem der havde gjort det, og da han så sig for omkring...
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
Tre piger fra Forlev havde hørt, at når de krøb nøgne igjennem en horseham tre gange, så kunde de aldrig få (rigtige) bom, for de skulde blive til varulve, og det fik de lyst til at prøve og gik derfor ud på mærsket med en horseham. Men en dreng, der havde hørt deres snak, fortalte deres forehavende til et par mænd, som straks gik ud og fulgte pigerne...
Når en kone går nøgen igjennem en følleham, da vil hun føde born uden smærte, men det første barn bliver da enten en mare eller en varulv. Fire piger fra Greve vilde benytte dette middel, og de tog en sådan ham og gik med den ud ved stranden, men da de var afklædte, kom nogle af byens karle bag på dem og jog dem nøgne tilbage til byen. Kristoffer Jensen.
Der tjente en Karl i Skovshoved Kro. Om Natten var han Varulv og efterstræbte de Fiskerkoner, der ventede Små. En Aften sad mange Fiskere om Bordet, da Krokarlen kom ind. Så sagde en af Fiskerne til ham: »Det var dig, der plagede min Kone i Nat. Jeg kan se, du står med noget af hendes Forklæde mellem dine Tænder. Det er dig, der er Varulven.« Karlen gav...
Min Moder havde været ovre hos Herredsfogden i Løve Herred, der boede i Vinde-Helsinge, at betale nogle Penge, og da hun så gik hjem i Mørkningen, så ser hun noget som en sort Puddelhund komme i Møde med hende. Da den kom lige forved hende, rejste den sig på to og gik ligesom et Menneske. Hun hilste Godaften, og så gav den en sær hul Lyd fra sig. Da den...
En mand var ude at kjøre med sin kone, som var frugtsommelig. Da de kjørte hjem om natten, vilde manden gå afsides et ojeblik, og han sagde da til konen, at hvis der skulde komme noget efter hende .... Den vilde splitte konen ad cg komme til at æde barnehjærtet..... Næste morgen, da de spiste frokost, så konen, at manden havde trævler af forklædet...
En tækkemand, Peder Rasmussen, blev anset for at være en varulv, ti den, der tjente tækkemand (var håndlanger) for ham, så en gang op på taget, og da lå der kun det tomme klæder, men manden var borte. Et par timer efter var tækkemanden i klæderne igjen og fortsatte sit arbejde, men ingen fik at se, hvorfra han kom, eller hvorledes han kom i dem. A. N.
En karl og en pige kjørte hø. Mens de læssede, gik karlen op i skoven .... Hun måtte tage sig i agt for at støde efter den med forken .... Ulv springende, og kun med nød kunde pigen værge sig .... «Det var jo dig, der var her, du har noget af mit forklæde imellem dine tænder.* Siden var karlen fri for at blive varulv. Eriksen, Branidrup.
En mand, som boede på Sjælland, blev hver nat omskabt til en varulv, og han skjæmmede sig meget der af, på grund af, at han måtte løbe lange stykker vej. En gang, da han havde været kjørende bort, var konen med .... En stor hund .... Kun forklædelinen igjen .... Konen fortalte, hvad der var sket i hans fraværelse. Manden lo kun ad hende. Ved denne...
Når piger kryber nøgne igjennem en følleham, skal de kunne føde born lige så let, som når et øg foler. Varulven går omkring i skikkelse af et vildt dyr eller en stor hund og graver sig ind under syldstenene. a. N.
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
