Der var en skytte på Urup, han var så berømt, for han skød aldrig fejl, ihvad han skød efter. Så var det en dag, hans herre sagde til ham, at han skulde gå ud og skyde en hjort, og det gjorde han jo, han var ude så meget som et kvarters tid og kom så med hjorten. Så sagde herren: Hvordan det kunde være, den sådan havde svedt. det var dog så mærkeligt med...
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. Ja, a skal nok komme i land, siger han, men...
Ude på Horndrup mark var der bryllup. På vejen til kirken skiltes den vogn ad, som brudeparret kjørte på. Så sagde en gammel kone: Læg nu mærke til det, det går dem ikke heldigt. Karlen giftede sig med en mands eneste datter på den måde, at han vilde have gården med hende, men det fik han aldrig, for hun døde som ganske ung kone. Yed en anden lejlighed...
Det var en gang, de var ved at pynte en brud, da spandt der sig en edderkop ned foran hende, og den, der pyntede hende, sagde: Jøsses, De skal have sorg inden aften. De drog jo til kirke og var snart færdige til at skulle hjem igjen. Men så kom der bud til bruden, at hendes moder var druknet i deres suppegryde. J. B. og M. H., Lille-Taning.
Der var en præst i Østbirk en gang, han var så gruelig stærk. Det var, Så vidt a husker, Såbye, han hed. Så var der en gammel mand i Såby, der hed Niels Ase, han kjørte til Horsens med favntræ, og så kom der en kyrasser til ham og vilde have at vide, hvad han vilde have for hans træ. Ja, det skulde koste tre rigsdaler. Det tykte han da var meget for...
Døve-Dorte har boet på Hanstedgård, og hun har ejet den og godset og givet til hospitalet alt det, hun ejede, da hun blev gammel og mærkede, at hun nu ikke skulde leve længe. Hun var jo så slem i hendes unge dage og bøddelagtig ved hendes arbejdsfolk. De måtte også af og til ride træhesten. Tillige med var hun så skrækkelig til at udsuge bønderne. Så...
Knud Skjælder har boet i et af Rathlousdals huse og haft det i fæste, men om han er der endnu, véd a ikke af. Greven skrev selv fæstebrevet, og deri stod, at han skulde gjøre 30 dages arbejde og levere 30 stegekyllinger. Så havde han også en høne, der rugede kyllingerne ud, og han fik dem samlet alle 30, da de var en tre dage gamle, og gik nu til...
Min moder fortalte, at den sidste ulv blev skudt i Silkeborg so. Den bed 6 får for hendes fader og nogle kalve og klodde hist og her. Så var de Ajt mænd ude på klapjagt efter den, og de hk den jaget for Salten Langso, men der svømmede den over. Den bed et par kalve der, og så kom de på jagt efter den derovre, og folkene jagede den nu ned efter...
Min moder talte om, at der var ulve pa Vrold mark og i Ris, og der bed de to føller for en gammel mand, hun tjente, der hed Anders Jensen, og nogle far og lam. Det var af de ulve, der skulde være kommet her 1814. Mikkel Hansen og Jens Bæk, Lille-Tauiug.
Imens a tjente i Såby, horte a en historie om en mand fra Saby, der kjørte til Horsens, og da han nu var pa vejen hjem om aftenen, og han kom til Staww-Skov (Stubber-Skov), så kom der en ulv op af skoven og satte sig oppe pa Ståww-Høj og gav sig til at tude, og det signal kjendte manden fra oldtid af. Sa sprang han af vognen og skar rebene af det...
Enevold Hvid pa Tammestrup var dod, da marken blev byt. Rasmus Damgård han teste ham af, men han gjorde sa mange kjæltringstreger. Det, de havde faet stilt an om dagen på marken, det kunde blive gjort om om natten. Han var nemlig godsforvalter, da marken blev byt, og han udstykkede den og var så rig. Bade i garde og huse her ned omkring skyldte de ham...
Når piger kryber tre gange igjennem en horseham i Fandens navn, så skal de i ægteskab ikke mangle brød til deres børn, men det første bliver også en varulv eller en mare. P. L. J.
Der var en mand i Biersted, som blev anset for at være en varulv. Da han skulde begraves, så stak en mand sin tjornekjæp i graven og sagde: «Så vist som denne tjornekjæp aldrig kan blomstre og gro fast, så vist kommer denne mand aldrig til Himmerig.» Men da nu folk havde været i kirke og kom igjen, da havde tjornen blomstret, og den sad så fast i jorden,...
Der var en dreng det var nok oppe i det nordlige Sjælland som skulde gå ud og give hunden dens aftensmad. Da han blev noget længe borte, gik en pige ud for at se, hvad der blev af ham, og hun fandt ham da stående henne ved hunden. Så snart hun nærmede sig, råbte han: «Jeg bli'er, jeg bli'er!* - «Hvad bliver du ?» spurgte hun, «bliver du en varulv...
På Allerslev mark ligger Lishøj, og der ud ad gik en aften en kone, som hed Ane, for at se efter hendes mand, der skulde komme hjem fra Præstø. Som hun stod oppe på højen og så ud ad Ravnemollen til, så hun en lille, trebenet hund komme løbende ind i højen. Den gjoede og foer lige mod hende. Hun blev bange og skyndte -ig hjem, men som hun kom ind ad...
En Mand og hans Kone kjørte en Nat hjem fra et Besøg. Pludselig holdt Manden stille, sprang af Vognen og sagde til Konen: »Hvis der nu kommer nogen hen til dig, så skal du slå fra dig med dit Forklæde.« Derpå gik han, men lidt efter kom der en Ulv hoppende på tre Ben. Konen slog fra sig med sit Hvergarnsforklæde, så den fik ikke Magt over hende. Noget...
Det var nu den Gang der var Varulve, og det har nu ikke min Fader selv set, men han har hørt det af sin Fader, og han har hørt det af en gammel Mand i Magleby, og han har selv set det. Så var det nu denne her Mand i Magleby, han kom en Aften ridende ud mod Skoven, og da så han 10 eller 11 Piger, der havde spændt en Øgeham ud, og de tre havde sprunget...
Niels Andersens Kone på Drøsselbjærg Mark fortalte mig en Gang, at hun en Dag stod i Gården og skyllede Tøj, mens hendes Mand og Karlen var nede ved en Dam efter Vand, og hun så bukkede sig, da kom der noget og rev hende i Nakken, det var ligesom en stor sort Puddelhund. Idet hun nu rejste sig op, sagde den: »Huu!« for det var en Varulv. I det samme kom...
Der var Varulve ude ved Vedskjølle Teglværk. En gammel Mand, der hedder Peder Hansen og boer her henne ved Siden af og nu er Banevogter, han tjente der ude som Karl og fortæller, at der en Aften kom én, som han løb efter med en Staver i Hånden. Så løb den ind i Stenhuset, hvor Stenene stod og tørredes, og der knurrede den inde som en Hund, så han turde...
