Ved alt, hvad man gjør i Fandens navn, er at mærke, at hvis man døer, inden målet nåes, skal man høre Fanden til. P. L. J.
Tøndense- gården var én af de voveste gårde på Vedbygårds gods. Da Hans Tøndensen døde, så kunde herskabet ikke få nogen til at tage gården i fæste, men så vidste de ikke bedre råd, end de tvang en karl til at gifte sig med en pige, som tjente herremanden og var frugtsommelig, og de måtte nu tage gården. Men det så kun mådeligt ud for de stakkels folk,...
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
I Kregome levede en præst ved navn Hoffmann, som skal have stået i forbindelse med andre fruentimmer, hvilket konen ikke vidste noget af, da der aldrig gaves tilladelse til at komme på hans studerekammer. Da nu præsten døde, efterså konen alle hans breve, hvoriblandt der var en del fra fruentimmer, hvorover konen blev så forbitret, at hun kastede disse...
Den febersyge skal nok komme sig, når han får noget smør, som er smæltet ved den varme, man har frembragt ved at bore med en naver i en stolpe. P. L. J.
På en af Kulby bylodder er en banke, som hedder Spurvetoft. Der skal ligge et kongeløsen, men for bjærgfolkenes skyld har man aldrig vovet at grave det ud. p. l. j.
I Bliden skal der være en hulke (et bundløst dyb). Gartneren på Sæbygård og en karl vilde en gang måle, om de ikke kunde nå bunden. De tog da atten høvævler (a: reb til at binde læs med), som de bandt sammen og bandt et langjærn i enden; dette tog de med i en ege og stagede den så ud over hulken. Da de kom derud, lod de høvævlerne løbe helt ud, men de...
For at hindre, at maren rider hestene, skal man blot tolde en lok af manken ind i bæslingen (o: skillerummet mellem hver bås), så rider den der. p. L. J.
For at maren ikke skal ride små born, kommes et vættelys i enden af listen. P. L. J.
Når man vil være fri for mareridt, skal man blot lade være at tale om morgenen, da maren ikke kan lade sit vand, inden man har talt. Den skal da nok komme og forsøge at få vedkommende til at tale, men når man har holdt igjen en tidlang, skal man sige tre gange: «Du er en mare!» og når den dertil svarer ja, så er de begge frelste. P. L. J.
da.etk.DS_02_F_00060
Den gamle Hans Morten i Herslev havde med nissen at gjore, og man sagde, at han var al tid på hans loft, for der måtte aldrig nogen komme. Når der skulde lægges sæd op, stod Hans Morten selv der oppe og tog imod sækkene. Så var der en karl, som, i det han kom op med en sæk, vilde titte ovenfor, men da faldt lemmen ned på hovedet af ham og havde nær slået...
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
Der var en mand i Biersted, som blev anset for at være en varulv. Da han skulde begraves, så stak en mand sin tjornekjæp i graven og sagde: «Så vist som denne tjornekjæp aldrig kan blomstre og gro fast, så vist kommer denne mand aldrig til Himmerig.» Men da nu folk havde været i kirke og kom igjen, da havde tjornen blomstret, og den sad så fast i jorden,...
På Allerslev mark ligger Lishøj, og der ud ad gik en aften en kone, som hed Ane, for at se efter hendes mand, der skulde komme hjem fra Præstø. Som hun stod oppe på højen og så ud ad Ravnemollen til, så hun en lille, trebenet hund komme løbende ind i højen. Den gjoede og foer lige mod hende. Hun blev bange og skyndte -ig hjem, men som hun kom ind ad...
En Mand og hans Kone kjørte en Nat hjem fra et Besøg. Pludselig holdt Manden stille, sprang af Vognen og sagde til Konen: »Hvis der nu kommer nogen hen til dig, så skal du slå fra dig med dit Forklæde.« Derpå gik han, men lidt efter kom der en Ulv hoppende på tre Ben. Konen slog fra sig med sit Hvergarnsforklæde, så den fik ikke Magt over hende. Noget...
Det var nu den Gang der var Varulve, og det har nu ikke min Fader selv set, men han har hørt det af sin Fader, og han har hørt det af en gammel Mand i Magleby, og han har selv set det. Så var det nu denne her Mand i Magleby, han kom en Aften ridende ud mod Skoven, og da så han 10 eller 11 Piger, der havde spændt en Øgeham ud, og de tre havde sprunget...
Niels Andersens Kone på Drøsselbjærg Mark fortalte mig en Gang, at hun en Dag stod i Gården og skyllede Tøj, mens hendes Mand og Karlen var nede ved en Dam efter Vand, og hun så bukkede sig, da kom der noget og rev hende i Nakken, det var ligesom en stor sort Puddelhund. Idet hun nu rejste sig op, sagde den: »Huu!« for det var en Varulv. I det samme kom...
Der var Varulve ude ved Vedskjølle Teglværk. En gammel Mand, der hedder Peder Hansen og boer her henne ved Siden af og nu er Banevogter, han tjente der ude som Karl og fortæller, at der en Aften kom én, som han løb efter med en Staver i Hånden. Så løb den ind i Stenhuset, hvor Stenene stod og tørredes, og der knurrede den inde som en Hund, så han turde...
Når en var Varulv, og de nævnede ham ved det rigtige Navn, stod han der for ved dem. En Nabomand vilde rive et Føl ihjel, og så fik en anden ham til at stå der. Jokum Kristensen, Sæsing.
