Der har været ellepiger i lunden ved Gjesing niolle. Jorgen Podemand så to én aften, han som sædvanlig gik fra gården til sit hjem i Torslev. De var at se som de pæneste piger, og kom ad en vej, der kryssede hans, tæt forbi barn, og så vendte de ham ryggen og slog et skogger op ad ham. De var hule i ryggen, og da han så det, så «kan et nå-c vææ, a fek...
På en gård i Binderup, Dalby nedre sogn, havde de en gang i flere år en dværg til hostmand, som al tid gik så voldsomt på, at han odelagde alle deres karle, for de kunde umulig holde ud med ham. Men så en sommer havde de fået en karl, der besluttede at prøve på ved list at stå sig med den Slemme. Da de skulde ud at hoste, forsynede han sig i al stilhed...
Der er bjærgfolk i Koldbakken. Niels Mollers kan aldrig have deres heste til at stå bundne der ude om natten; de har prøvet det mange gange, men de rykker dem al tid løse og kommer hjem. Det er ved den side af bakken, der vender her hen imod Teede; der er en dam, og der om ved er det, det er galt, Bjærgfolkene gjør sådan en allarm med at slå deres kister...
Der er en høj ved Mariager, der kaldes Hohøj, den havde en gang en karl gået op og lagt sig på, og så var han falden i søvn. Han vågnede da igjen, men lige i det han vågnede, hørte han en stemme nede under sig i højen, der sagde : "Vandet er varmt, og kniven er sleben, og grisen skal stikkes, som på Hohøj ligger." Det kan nok være, karlen skyndte sig at...
Der ligger en stendysse (et gammelt gravkammer) tæt ved siden af vejen fra Dalbyovre til Tørslev, dens overligger vender sig hver gang, den kan lugte nysbagt brod. Der er også noget pusleri på færde ved den i mørke. Den gamle Niels Juls fader i Dalbyovre var en aften i hostens tid gået ud for at flytte øgene, som stod der i nærheden. Så syntes han, at...
På Mejlby mark ligger ved den østre side af Randers-Hadsuudsvejen nogle høje, som kaldes TrehØje eller Halm høje. En sommeraften, da ungdommen i Mejlby gik på gaden, kom de til at se op efter Trehøje, og så da et lys der oppe. De gik efter lyset, for de havde hørt, at når man kunde få held til at kaste en kniv ind i det, så kunde man finde en skat under...
da.etk.DS_01_0_01190
"Det var i Vindblees, at bjærgmanden lånte et par stude at kjore sit flyttegods hen med, og der lå en skjæppe penge i båsen forved hver af dem om morgenen, da manden kom ud i nodset og fandt dem døde. Der, hvor bjærgmanden havde kjørt, blev der en lavning, så det var ikke så sært, at studene styrtede, når de var så hårdt læssede. Men det véd konen nok...
Der var en kone, som var kommen i tanker om, at det barn, hun havde, matte være en skifting. Hun klagede sig over det til en nabokone, og denne gav hende de bedste råd, hun vidste, til at komme efter sandheden og få rådet bod på det. I folge disse råd tog konen barnet med ud i kjokkenet, hvor hun slog et æg i stykker, dannede to kar af skallen, prak et...
Der, hvor nu Lem malle i Støvring herred er bygget, stod før en høj, der kaldtes Vratl/øj. Da den blev sløjfet, fandt man så mange sorte lerpotter med aske og ben i; der var også mange store sten inden i højen, de stod så pænt på kant, som om de dannede en begravelse, og der fandtes mange sten i lignelse efter våben, de blev vist sendte til Kjøbenhavn. I...
På Udbyovre mark findes også mauge høje, nogle af dem kaldes Rajshøwtven (Randers-højene). I disse foretog en mand, de kaldte Brede-Mads, sig at grave. Han kjøbte et stykke jord og byggede sig et hus oppe ved dem, fik dem så for en stor del sløjfede, men levede ikke ret længe, og folk troede, det var for alt det roderi i højene. K. M. Rasmussen.
da.etk.DS_01_0_00585
Ost for Li ude, ned mod Lindbjærg skov, men på denne side af Linde mollebæk og kjæret, ligger Lindegarde. Det er to gårde, der før har ligget tæt ved hinanden, men for nogle år siden blev den vestlige flyttet nærmere til byen, så nu ligger kun den ene på den gamle plads. Der er eller har været ellekjælliuger i Lindegårde ; der er et næsten sløjfet bakke...
I Bjerre bakke har der også været bjærgfolk, min mosters første mands søster så dem som lille pige, når de om aftenen løb og legede mellem børnene på gaden, de så ud som små drenge med røde huer på. Når nogen af børnene faldt, slog de et bredt grimt grin op, men hun hørte ingen lyd. Det er også hændet i hendes fødegård, at lys og andre ting har været...
En aften Anders Pedersen i Baby, eller måske det var hans fader, Per Andersen, kjørte hjem fra Randers og var kommen til Liudbjærg bakke, så kunde hestene med et ikke rykke vognen længere. Han kunde ingen ting se, der var i vejen ; men så kom han i tanker om, at han altid havde hørt, at de skulde tage det fjerman hovedlag af hestene og se igjennem det,...
da.etk.DS_01_0_00351
Dæ war en mand, han haj wot i Rais (Randers), da han så kjoo hen a væjen om awtenen å vild' hjem, så tøt han, dæ kam nååd ebag ætte woenen å såå: "Næe 'u komme hjæm, så ka 'u helsen mi søster å sæjj, dedde Hikke fræ Hakke æ døj." No, dengang manden war så kommen hjæm, å di sad å fæk dje nætter, så seje han: "A véd aldrig, hwa de war, a høor ijawten; de...
En hyrdepige sad en gang ved en høj og syede på en særk; men da hun så skulde til at sy ærmerne i, kunde hun ikke finde ud af, hvorledes hun skulde bære sig ad, for at den rette side kunde komme til at vende ud af dem. Som hun nu forgjæves brød sit hoved, hørte hun bjærgkonen inde i højen sige: " Ærmet ret, og bullen vrang, så får særken sin rette gang."...
En mand og hans søu gik en aften til deres hjem i Ajstrup, de kom vist fra marked. Da de kom i nærheden af Tooghøw (o : Tågehøj), siger drengen: "Sikke mange små drenge, der sidder på højen og klør dem i deres hoveder." Ja, manden kunde ingen se. Men drengen så dem, og jo nærmere de kom højen, des tydeligere, og han vilde have faderen med op til dem, men...
To drenge gik og fulgtes ad; den ene var fodt pa en tid, s/i han kunde se mere end andre folk. Som de går allerbedst, giver han sig til at le; den anden svntes ikke. der var noget enten sagt eller gjort til at le ad lige i det øjel.lik, og spurgte derfor: "Hvad ler du ad'% tKan du ikke se det?> sagde drn anden. Nej, jeg kan ingen ting se!" - "Stå så...
Ude ved Bolshøj der har den gamle Jens Ywsen set bjærgfolk og mange gange hørt dem slå deres kister i låse. Nu er højen sløjfet for mauge år siden; men den gang den skulde pløjes, var den gamle så bange, og vilde på ingen måde give dem lov til at bruge øgene til det, så de måtte grave højen den første gang. Karen Marie Rasmussen, Linde.
I en familie var manden en lang og mager en, og konen var gjort noget af æddike og peber. Så gjorde han hans aftenbon i sengen hver aften, og den lød således: "Gud fri mæ frå ildebråend og tyv'háend og nisser og varulve og spøgelser og især den gal" Gret' Springer (det var nu hans kone)!" Konen havde også hendes bon. De havde lidt mark, og da han en dag...
I min bedstefaders tid var der en ulv her, der bed så mange kreaturer. Den var forst efter tre plage og rev stykker af lårene af dem, og siden bed den en tre kreaturer på én strækning, et et sted og et andet et andet sted i den retning, den havde faret. Folk var den gang så overtroiske, og de troede, det var en varulv. Den havde bidt et kreatur på den...
