Roverkulen i Båring skov lå i den østlige del af skoven, et par hundrede alen syd for Lille-Bælt og var en slags jættestue. På deu tid gik vejen til Bogense lige forbi skoven. De oprindelige rovere var både gårdmænd og husmænd i Vejlby, og først senere kom de Båring husmænd i komplot med dem. På det strøg, hvor roverkulen var, kaldes skoven Tokelund, og...
Nord for Båring ligger en gård ved navn Jensbjærg. To piger vilde en gang have en dreng til at spinde tobak, formodentlig en leg, som dog nu ikke mere er kjendt. De bandt da hans hænder fast til hans ankler, og i den åbning, som derved fremkom mellem armene og benene, stak de en kjæp, gik derpå deres vej og lod drengen ligge, hvor de havde bundet ham, på...
I den skov i Brændervp sogn, hvori Korsvejsmedjen ligger, blev to piger en gang myrdede, og siden den tid har skoven heddet Myster. Afbildninger af de myrdede i billedhuggerarbejde skal findes i Brænderup kirke. L. F.
En gang var der en meget klog præst i Gislev. Så en nat var der kommen en tyv ind i hans kohus og vilde stjæle en ko. Da vågnede præsten og sagde til sin kone: »Nu er der nogen ude i kohuset og vil stjæle en ko, men de skal nok komme til at tøve, til jeg kommer 1« Om morgenen, da præsten kom derud, stod tyven Og holdt koen i halen. Lars Frederiksen.
I Skovby sogn, Bogense landsogn, ligger den gamle herregård Harritslevgård; den ejedes for en 2300 år siden af en mand ved navn Hunderup. Han var ugift, men havde en søster hos sig. hvem han ønskede at have legemlig omgang med, og da hun undslog sig, tvang han hende med magt dertil. Hun blev nu frugtsommelig, og derover blev Hunderup så forbitret, at...
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for...
Lars Smed havde i sine unge dage til ind i trediveårs alderen været tjener hos en broder til den daværende ejer af Havnholt. Han var dansk gesandt i udlandet, og her havde Lars Smed i en lang årrække opholdt sig sammen med sin herre. For lang og tro tjeneste fik han omkring ved 1770 en gård i Ryslinge, som hørte under Ravnholt. Da en afdeling af de...
Da Lybækkerne var her i Fyen (1535), forsamlede de Favrskov og Kjærte mænd sig for at drage ud at slå en afdeling af dem. Men da mændene kom til Kjærte bjærge, en gold landstrækning i Kjærte sogn, satte de sig ned på en hælde (skråning) at spise davre, ti det var tidlig om morgenen. Da så de i synskredsen noget mørkt, som de antog for at være en skov,...
I nærheden af Gribsvad kro mellem Odense og Middel fait ligger Hellig-Knuds sten. På denne sten satte Knud den hellige sig for at hvile sig, da bønderne fra Vendsyssel forfulgte ham. Der findes tydelige spor i stenen af, at han har 9iddet på den. Sml. Thiele I. 27. L. F.
Der var en gang en dansk konge, der ved et besøg i Kastrup, Vejlby sogn, avlede en søn, som korn til at hedde Svend, og han blev siden konge under navn af Svend Tveskjwg. Der formodes, al levningerne af røverkulen i Bàring skov er ruiner af en borg, hvor Palnatokc har boet, og at det var pæ et besøg hos ham, at Harald Blåtand havde aflagt sit besøg i...
Nord for Båring lå llshøj, der for ikke mange år siden blev gravet bort, men marken, hvori den lå, bærer endnu dens navn. I denne høj var kong Us begravet, og da den blev bortgravet, fandtes der mange urner i den. L. F.
da.etk.DS_04_0_00067
I Blanke i Roerslev sogn boede ridder Ranke, og han ligger begravet i gårdmand Povl Andersens have der i byen, hvor hans høj Rankehøj indtil for få år siden har stået, men nu er den bortført. Ridder Ranke havde også ejendomme i Båring; nord for byen i gårdmand Jørgen Jørgenseus mark er der nogle agre, som kaldes Ranke agre, og her har ridder Ranke tøjret...
Nord for Viby, Udby sogn, lå en lang række store sten, hvor der viste sig lys ved nattetide, og der mentes, at penge var nedgravede her i krigens tid. Men herude gik gårdmand Jørgen Larsen tit om natten og gravede, ti det var hans mark, hvori stenen lå. Om natten fandt han da pengene, der lå under stenen, men om dagen blev stenen kjørt bort. Jørgen havde...
Odin har fra begyndelsen af bygget Odense. Da byen var færdig, grundede Odin over, hvad navn han skulde give den, men han kunde ikke blive enig med sig selv derom. Da besluttede han at få det afgjort på følgende måde. Han vilde bede sin kone ud at bese den ny by, og det første ord, hun så sagde, det skulde være byens navn. De gik ud og så dem om, men...
da.etk.DS_03_0_02130
Udenfor havestuedøren på Julskov står et træ, som er grønt både vinter og sommer. Når det ikke længer er grønt, så forgår Julskov. l. f.
Langt tilbage i tiden skal der have gået en fjord fra Lille-bælt ind til Kjærby. Den gik ind, hvor byen Vedeishave nu ligger, og derfra gik den i retning efter Pavesbro, som ligger sydost for Vedeishave, og derfra er den så gået lidt mod nordvest ind til Kjærby. Hele denne strækning er også en betydelig lavning med høje bakker på begge sider. Kjærby, som...
I ældre tid var der ikke flere moller i Odense end Pjente-mølle og Munke-mølle. Den sidste tilhørte munkene. Pjentcmollc, der var en vandmølle, er nu nedlagt. Den stod ved det forhenværende Pjente-dam, der nu er fyldt. l. f.
Ved Gamborg har ligget et stort slot, Gamborg slot, hvoraf der endnu er tydelige ruiner at se. Lige overfor hvor slottet har ligget, ligger ude i bæltet en lille ø, Svineø kaldet. På, denne ø skal der findes store kobberporte, der førte ind til løngange, som i sin tid gik fra slottet og ind under øen. På den tid, da Gamborg slot var i sin velmagt, var...
Imellem Sodinge og Ringe ligger Glade so, hvor der i gamle dage lå en gård. Den mand, der boede i gården, gik en dag op til præsten i Ringe og bad ham komme og berette sin moder; men da præsten var kommen og havde fået kjolen på, og alterbrødet og vinen frem, så han, der lå et svin i sengen. Så sank alle de mennesker, der var i den, undtagen præsten, som...
Hvert års st. Hans dag rejser folk til Frørup kildemarked med deres syge børn. De kan sikkert blive helbredede, når man vil rejse derhen tre år i rad. Børnene skal da vaskes i vandet, og derefter skal de gå omkring kilden tre gange og se ned i den, men det må ikke ske, før solen går ned. En gang blev der spektakel der henne, men da svandt vandet rent...
