Varulven kan ellers ingen magt få med én, når man bliver ved at gå rundt i stuen, for den skal forind (ad navlen). p. L. J.
da.etk.DS_02_F_00027
Når piger kryber tre gange igjennem en horseham i Fandens navn, så skal de i ægteskab ikke mangle brød til deres børn, men det første bliver også en varulv eller en mare. P. L. J.
Der var en dreng det var nok oppe i det nordlige Sjælland som skulde gå ud og give hunden dens aftensmad. Da han blev noget længe borte, gik en pige ud for at se, hvad der blev af ham, og hun fandt ham da stående henne ved hunden. Så snart hun nærmede sig, råbte han: «Jeg bli'er, jeg bli'er!* - «Hvad bliver du ?» spurgte hun, «bliver du en varulv...
Dem, der havde stærkt sammengroede Øjenbryn, de var meget mistænkte for at være Varulve. De kunde blive omskabte til Varulve af og til, men kunde ikke selv gjøre ved det, og så åd de Mennesker på Vej Og Sti. Rasmus Jørgensen, Flintinge.
En karl fortæller, at maren var så slem til at ride ham, og når det var sket, var hans hår så sammenfiltret, at det ikke kunde redes ud i et par uger. Amager. F. L. Gr. F. Varulve og marer.
Hvis en varulv kan få fat i et ufødt drengebarns hjærte og spise det, kan den frelses. Sjælland. E. F. Madsen.
En mand bliver til en varulv .... En sort hund på tre ben .... Trævler mellem tænderne o. s. v. H. Rørdam.
Er ojenhårene groet sammen over næsen på en mand, er det en varulv. Lars Frederiksen.
Varulvene hjumper som trebenede får og er gramme især efter frugtsommelige koner. Pebersvendene bliver til varulve, og pebermøerne til marer. Et sted var der oppe under loftet et underlig fedtet hul; man kunde få et helt lag fedt på fingrene, når man tog derop i, men de turde ikke lukke det, for det var maren, der havde sin gang der. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_F_00005
Når man vil stille blod, så skal man skrive: Busa, Berta, Bertia. Det er nok, når man skriver ordene med fingrene på det legeme, som blodet vil forløbe. p. l. j.
Over syge læses Fadervor (uden amen) med tilføjelse af: Et sort får eller et hvidt, enten du lever eller doer. p. ],. Juhl.
Et æg. sat på enden for én, gjør, at denne bliver syg, så ingen doktor kan hjælpe, men kloge folk kau nok. Finder man ægget, skal det kastes på ilden. P. L. J.
Hvis man ved udplantningen af kål vil plante et par på en steu for et par kjærestefolk, så ser man, at de får hinanden, når de gror, og omvendt, når de ikke gror. P. L. .1.
da.etk.DS_07_0_00991
For at få sin kjæreste at se skal man aftenen til Agathe nat klæde sig stiltiende af og sige, idet mau går bagvendt i seng: »Agathe nat den fromme min kjærest monne [måtte] komme.« P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00982
Når man vil se den pige, man en gang skal have til kone, skal man lægge et spejl under sin hovedpude kongeafteneu i de tre kongers navn. Bliver man ikke gift, får man en ligkiste at se. P. L. J.
Når man nytårsaften er ene i stuen og med et lys i hver hånd går hen for spejlet og siger højt, man ønsker at se sin tilkommende brud, så viser hun sig i spejlet. P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00967
For at vinde en piges kjærlighed, prikker man hul på sig og lader tre dråber blod lobe ud på et stykke brød eller et æble, som man skal få pigen til at spise. Eller man kysser pigen med en snogetunge i munden. Man har dog kun glæde deraf, til man bliver viet. P. L. J.
En mand, som lever endnu i Eltang ved Kolding, gik i mine drengeår omkring og handlede med havefrø, og når han på sine rejer opholdt sig i Bjert syd for Kolding, overnattede han gjærne hos mine forældre, som han kjendte fra tidligere dage. Han bad da gjærne om, at jeg måtte sove hos ham, og det tillodes, da han var en ordentlig og renfærdig mand. En...
Hekse kan ikke gå under røn. Derfor stikker man røn over alle huller på huset st. Hans aften. p. l. J.
