For en del år siden levede i Rejsby en mand, som hed Adam. Han havde en ræv i tøjr, men den kom løs og løb sin vej, og da folk gjorde ham opmærksom derpå, sagde han: Klar æ et. Det er siden bleven et mundheld: Klar æ et, soj han Adam, da lob æ ræv. M. J. Skov, Øster-Åbølliug.
En mand, der døde for mgle år siden, havde den vane at bruge det mundheld: Nu igjen, til alt, hvad han sagde. En gang kom hans kone og mældte, at hans gamle tjenestepige var død. Hvad, hvad, nu igjen, sagde manden. H.C.Brøns.
da.etk.JAT_06_0_01226
A hår iløiøel løw;et ve løwn ålld mi daww. P. C. Jørgensen Havbjærg, Glamsbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01225
Til Krøsus sa' den vise Solon ved synet af hans skatte: først bag vel livets sikre hegn boer livets lykke! Hvordan kommer det til at rime? A. Birch, Ølgod. Man læser tegnene med i sætningerne.
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms...
Tro ikke hører Sig alt ser Gjør hvad vil Hævn du kan Kristen Pedersen Havbjærg, Torsted. Den midterste ordrække ned ad skal læses hver gang. Man begynder med 1ste ord i 1ste række, føjer dertil hele auden række og (iider med første ord i sidste række.
Indskrevet i Joh. Arndts Sande Christendom, 1690. Fordansket af S. J. J.: Denne Bog Tilhorer mig Just Lauersen Baden. Gud unde mig Så at Læse og forståe, at ieg det ævige liv og salighed kunde fåe. Amen. Horsens.
Den gang lærer Sørensen, der vai i Havrevad, søgte om embedet, anførte han i ansøgningen som grunden dertil, at han stod i begreb med at indlade sig i ægteskab med et elskeligt væsen af det andet kjøn. Nu var det netop et af de grimmeste kvindfolk, en kunde se, og han tog hende for pengene og ikke for hendes godhed, så han regnede hende ikke. Hun havde...
Degnen i Hellevad han hed Niendahl, og han valen gang kjørt til Åbenrå med en bonde. Så blev han fuld der inde, og da de nu skulde hjem, kunde han ikke godt finde sig i at sidde på denhor agefjæl og fandt det mest bekvemt at lægge sig ned bag i vognen. Men som de kjørte, gik bagsmækken af vognen, og bonden tabte ham på vejen. Da han nu kommer hjem og...
På et gravminde stod følgende indskrift: Livet er en drøm, min mands var for kort. A. Birch, Ølgod.
På et gravminde stod: Hvil i fred, til vi sees. Det var over et ægtepar fra Foersom hoved, der havde levet meget dårligt sammen. A. Birch, Ølgod.
På et gravkors har jeg hørt der skal stå: Elsket og savnet både af Gud og mennesker.
da.etk.JAT_06_0_01216
Ovre på Fanø har en kone sat på gravkorset på hendes mands grav: Jeg skal komme efter dig.
da.etk.JAT_06_0_01215
På et gravminde på Ærø står: Her ligger Søren Jensen til ankers hos sin kone, han letter ikke, før han kaldes for Guds trone. Det er jo over en styrmand eller kapitain. Rasmus Lavrsen, Ollerup.
Herunder hviler min kjøre mand, i livet kjørte han med sand, holdt mere af brændevin end af vand, og deraf døde min kjære mand. pens. lærer Wagner, Vejle.
På et gravkors over én, der klinkede. Her hviler Niels Kristensen Rummel, han er nu fri for alverdens tummel, han er nu gangen til hvile og skal ej mere drile. J. P. Kristensen-Randers.
PI Vejle kirkegård skal der være et trækore, hvorpå der står malet: Herunder hviler min madamme, nu bar hun fået fred, og jeg fik den med det samme. Kn bai:er Lavisen i Vejle siger, at han har læst det. pens. lærer Johansen, Vejle.
PI Sønderholm kirkegård findes et gravkors med følgende indskrift: Herunder hviler N. N. fodt 187 og dod 1873. Der er jo glemt et 0, da der skulde st:\ 180" Lærer Sterup, Hjallerup.
I Kijij'int) kirke pa Falster er der et maleri, som forestiller Jonas slugt af hvalfisken, og så står der underneden Jonas af hvalfiskens bug råber jammerliL't ud op til Jesu øre for at komme på det tfirre. Lærer Rosinus Lavrsen, Ollerup.
da.etk.JAT_06_0_01209
På en af sine mange visitatser kom biskop Balle ind på en gård, hvor han traf en her i omegnen bekjendt bonde ved navn Per Dal, don gang en 20-årig knos mod et opvakt hoved. Bispen forelagde ham en del spørgsmàl, som han besvarede med lethed. Så tog Per Dal sig den fribed at spærgo bispen, om han ikke også turde gjore ham et spørgsmàl. Jo, gjærne. Kan...
