Vestjyske ord. Baltwom: støj, tommel; drngi: andrik; fløwwskjøt: forfløjen dreng: fræk: frejdig; a ska ha mæ føer: pyntet; en hjarri: uordentlig pige; han kraner: holder sig rank; kno-: flink; lærer dynd; nevver: pille (om fugle); renen: ophovnet; trottdter et: haster det; værrcles: pludselig; pomling: æbleskive.
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Lollandsk,- udtryk. Tykkørende: tunghør; savskraw: savbuk: en brond er hankjøn; de æ så pjæsket: snavset; de æ så fumse: om tøj, der ikke vil passe; en trappes sidestykke hedder vange, trappevange ; mellemleddet mellem vangen og stangen kaldes mæjler; at lave en gåselap : sætte fingrene op over hinanden.
Forskjellige udtryk for at slå en kuldbøtte. At stinke på hovedet (Falster); at stejle en krage; at stinke halehoved; at stejle en boekrage (Lolland); at slå en hookrage (Bågø); at stinke håålhoo (Falster); at skyde en krage.
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
Drikke på dorke: drikke over evne, på trods; ylte ep: vinde et nogle af: våsle: om vand, der strømmer lun tig ud af en tud. Bårso ved l'ricstø.
Sjællandske ord : Dørre: stole på; kure: vogte eller ruge; kløps', klods, bunden til hestens ben: smæilig: nøje. Murermester L. Hansen, Præstø.
Ord fra Helnæs. llulli: hvordan; dræ sig på: klæde sig på; dræ sig a: klæde sig af; fli sig: pynte sig; klaeri: bedrøvelig; la! for og læ fra: spænde for og fra. P. Runge, Helnæs.
De latte dedatte: det lod det da ikke til; de latte de da: det lod det til; nå ha jæ blåt bro//, høet, baet, køwt, bæær u, spunnen ti tæjue gåen å go mæ hæjle huset, å i-da håe jætte sit næ;er hæjle da/ri. P. O. Jurgeiisen Havbjærg, Glam-ibjærg.
Læjt jord: let jord. Fyen.
da.etk.JAT_06_0_01076
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
Digt: dygtig; hyne: hjørne; owne: middagsmad: ylos: en ko, som ikke har fået eller er med kalv det år, overloben. Søndersø. Mnskr. .1. H. Kdsberg.
da.etk.JAT_06_0_01074
Mælkdrækker betyder en kalv det første år den er fodt; krushæret: den, som er puklig eller har skade på skulderen; madolden er et udhulet træ til et salttrug; et las skov betyder et læs gjærdsel, ris: madtøjet er bøndernes madpose, som broges til hove: ak, det slemme skam er en talemåde, nar man ynkes over nogen; hovstor: indbildsk eller storagtig....
Øwni å vowni å kakkeløwni, ka do see de, mi lille dreng, så ska do fo i kawring føste gang di fåer komme te mårkend; åssenså: også; får en seen: for det sammes skyld; jeg er lige he^'el alha?m : aflægs. Nørreby, Klinte.
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
De drjer dem noget, inden de kommer: de tøver for længe. Fy en.
da.etk.JAT_06_0_01070
Råbarre viud : god vind: falde til fjennd: fedme; stummer: larme; stui over en bog: hænge over en bog; trippel og regent: travlhed; hakkekylling: mistebarn; det faldt hen i godt vejr: hk en god ende; gui: barn: hædeles: helvede; landbrænnd ; strandbredden; elske vallend : sejle tæt ved land ; stuuf: snuble; skurre: kjøre rask; troldmorki.de gamle sagde...
da.etk.JAT_06_0_01069
Vrimmelkravet: værkelig ; ordlam : lidet veltalende. Morten Henrik Eriksen, Besser.
da.etk.JAT_06_0_01068
