Den gamle Bertel Sørensen Langthjem er nu ved døden afgået, 74 år gi. Aldrig havde han lært noget båndværk, men arbejdede i alle metaller såvel som i træ og med udmærket kunstfærdighed. Især udmærkede han sig ved forfærdigelse af stueure. De er af kjendere ansete som udmærkede, skjønne nøjagtige og uopslidelige. Han selv sagde, at om hundrede år skulde...
Brugen af fremmede ord. Pas på, at lampen ikke expederer! Skibet kommer, jeg kan lige se det ude i orienten. H. Tafteberg, Horsens.
Lav Kjeld Holm i Stavning var en dreng, da kom kjedelføreren og overnattede ved hans forældre. Så var der snak imellem dem om, at der skulde være stænderforsamling. Kjelds fader spørger så om, kvart nytte det skulde være til det stænderi, og det forklarede de ham så. Ja, siger han, det forer vel til mundkrig og pennekrig, som det plejer. Niels Madsen...
Over skoledøren i Grarup stod i begyndelsen af 1800 ugedagenes navne med følgende bogstaver: S. M. D. M. 1). F. S., altså på tysk, skjøndt børnene ikke læste tysk i skolen. De fortolkede da bogstaverne sådan: Så må da mennesket dø for synden, eller også i omvendt orden: Så fører da mennesket døden med sig. Pastor .leusen, Ringenæs.
Mathias Kristensen i Dcder fortæller, at da han tjente i Tørnskov i Nørre-Logum sgn, da forslog de vinteraftenerne med sang og fortællen. En anden karl, der hed Xiels Top, han var så god til at fortælle krønniker, og Mathias var god til at synge. Manden opfordrede os til at tage fat, idet han sagde: Skal vi have sangen føret eller prædiken først? Æ...
I Kjøbenhavn levede for en del år siden en kommissionær ved navn Jons Pedersen Høg, Han var egentlig murer af profession og havde ikke lært at skrive. Men da det ved de kjob, han sluttede, naturligvis var nødvendigt for ham i det mindste at kunne skrive sit navn, så gjorde han sig megen umage for at opnå denne færdisrhed, men det blev ham dog ikke muligt...
da.etk.JAT_06_0_01122
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
Kåd for glemsomhed. Man smører sig i nakken med teglstensolje. Seminarist L. Andersen, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01119
Der var to søstre i Skjasrbak, de kaldtes Kirsten Knuds piger. De havde både kolonial- og manufakturhandel og tillige landbedrift til en hest og to køer. Den ene af dem, Martha, giftede sig i en fremrykket alder med én, der hed Anders. Begge kvinder gik nu sådan og vågede over Anders, at han ingen skade skulde komme til hverken på sjæl eller legeme. En...
Da kong Christian d. 8de og dronning Karoline Amalie i fyrrerne drog omkring i landet, kom de også til Dagbjærg. Her samledes en stor menneskemasse om dem. og det var selvfølgelig mest bønder. Iblandt andet henvendte dronningen sig til mængden med det spørgsmål: Hvad lever I af, her ude på landet? En gammel bonde ved navn Palle Søvsig tog nu ordet og...
Ved kong Christian den 8des besøg i Mønsted 1840 tik beboerne den snurrige ide i den milde sommeraften at opstille sig på begge sider af landevejen, hver med et tændt lys i hamlen. Det var just ikke noget storartet fakkeltog, men dog udtryk for god vilje. Flere talte med de kongelige, og Palle Bryrup bad ham om at blive fri for at betale skat af et...
Der er blevet sagt, at det var et underligt folkefærd i Mønsted og Dagbjærg, for andre steder tog man til ægte og avlede børn, men der avlede man børn og tog til ægte. Det har måske været slemt nok dermed forhen, men sådan er det ikke nu.
Kalkmændene er skyldte for at ville se sig selv vel meget til gode. Der fortælles, at de på deres kalkrejser førte tønder med sig til at måle kalk i, hvor der var en bevægelig bund, og de kunde da efter behag skyde don op og ned, eftersom de vilde unde vedkommende kunde en stor eller lille tønde kalk. En gang de leverede kalk til en godsejer i...
En dame i Hillerød kom ind hos en manufakturhandler for at slå en handel af. I butikken traf hun kjøbmandens lille 2-årige datter, og til hende sagde hun: Hvor gammel er du? 5 år. Er du så gammel og dog ikke større. Dertil svarer den lille stilfærdig: Jeg er ikke ret stor, men jeg tror dog nok, jeg kan leve. p. K. Toksvig.
Den gamle Maren Kjøbmand i Ribe, når hun kom ind et sted. og hun gik forbi en bænk, hvorpå der sad nogen, så sagde hun: Ja, undskyld, a lørøer ino. Frøken Højberg, K s-Lyngby.
Præsten kom springende her ned til mig og vilde fortælle mig den nyhed, te nu skulde vi have en ny salmebog. Æ svarte: Ja, det gjør De mig rele ikke glad mod, det kan De fortælle nogle andre. Ja, der kom mere af den Helligånd i den, siger han, og de har nu taget de gode gamle salmer med. Men do tog reje nok ikke min salme med, don glemte de at få...
En somand havde faret som kapitain i mange år, og til sidst blev han bonde her og boede i Mjolden. En dag skulde han trække til marks med en kalv, men den gjorde sig tvær, og han kunde ikke komme af sted med den. Så siger han : Nu har æ faret til sos i så mange år og styret de største skibe, og så skulde æ lade mig styre af sådan en kalv, nej, gu gjør æ...
Lange Ole Nielsen i Søndersø var balstyrig, når han var fuld. Hver gang han kjorte til Odense og kom tilbage, kjørte han ind hos en kone i Næsby, der holdt halvt kro. og drak sig fuld, slog så alting i stykker og kjorte så galt, at han tabte vognen i stumper. Når han næste gang kom der, betalte han for forrige gang. Jakob Rasmussen, Stensby.
En gammel kone sad og så på, hendes søn spillede kort med en anden ungkarl. Ror hvert spil spurgte hun: -Hvem vandt nu? Når de så sagde: Det var jer søn, så sagde hun: Nå, hvad. ja, én skal jo vinde, og én skal tabe . Blev der derimod sagt: Det var den fremmede, så sagde hun: Gid Fanden had de kwåtspel. Den kone har jeg kjendt, manden var dod, før...
