Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i...
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
Der var tre brødre Harpøth i Ringkjøbing. Den ene var så gjerrig, og den tredje så fattig. Den fattige stakkel søgte hjælp hos brodrene, men kunde ingen få hos den gjerrige; hvorimod den tredje stadig hjalp ham og gav ham, hvad han trængte til. Han havde en rod livkjole, som han havde haft fra sin ungdom, og den blev han ved at bruge ved enhver...
Stine Ladefoged i Hvidbjærg gik altid i hvide træsko, som hun selv malte rode, og i et rødt skjørt og en rød trøje, og rødt klæde havde hun om hendes hoved. Vinduer og døre var rode, og hvor en så i hendes hus, var det rødt. Hun havde også 4 rode køer og en rød tyr, og der var en rod skorsten på huset. Lige sonden hendes hjem er 4 veje, og når hun kom...
En karl skulde hente jordemoder. Det var Nille i Tø>slev, og så blev han gnaven på hende, for det han ventede for længe. Da han så kom til Gjerlev, hvor der var en rendesten tværs over vejen, gav han hestene et smæk af pisken, og i det samme råbte ban om til konen: Hold balians, madam! Men det var jo for sent, hun lå allerede bag i vognen med benene...
Der var en mand i Mygdal, der hed Per Fælled, han ejede en gård og var en rigtig drillepig. Der var en anden én, de kaldte Grisen, og så en dag, Per Fælled traf på ham, så drillede han ham med at sige: Øf øf! Den anden blev gal, og de kom så til at slås. Grisen var den stærkeste og sparkede Per Fælled ind i hovedet med træskoene, så han til sidst opgav...
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
Neden for Hjælpensbjærg i Vestervig boede for nogen tid siden en indsidder i et lille hus, han hed Jens Snevver. Han hånde været smuk, dygtig og klog i ungdommen, og som soldat færdig, men blev gal af kjærestesorg. Nu levede han af at tigge og skrabede al slags forråd sammen. Alligevel var ban rævesnild. En gang kom han til ejeren af teglværket i...
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
Da Per Hausen lå i vejgrøften og var fuld, kom præsten kjørende forbi. Hvad leder han efter?" siger præsten. Efter æ måde, fallil, svarte Per Hansen. Han havde været efter et par mænd i sognerådet, og så skrev de til ham, han skulde passe godt på at have gjorde om hans ankere. Han skrev tilbage: Hvorfor I mig den påmindelse gav, måske banden' om...
Der var en mand i Høstrup, der bed Per Hansen, han var noget slem til at drikke. Han gik også for lidt i kirke, og så skulde han betale 15 skilling til præsten, og Per Hansen blev så dømt til at gå op og betale dem. Da han nu kom, så lod præsten, der hed Ole Hjerrild, ham forstå med, at hvis han gik i kirke, så kunde han blive fri, og han skulde da spare...
Missing
da.etk.JAT_06_0_01136
Jens Hansen arbejdede en gang nede i Branderup mølle, og der havde do samtidig en skrædder at sy. Ham skulde Jens Hansen sove ved om natten, og det var han kjed af. Den første aften, lav de havde været i seng en lidt, så står Jens Hansen op og går from og tilbage ad guivet med hans store økse i lianden, den stod nemlig der inde i kammeret. Så giver han...
Jens Hansen fra Højest på Agerskov mark var møllebygger af profession og sådan en morsom mand. Han vilde en dag ud til Tonder, og så kom han ind i et værtshus imellem Tonder og Kloster, der kaldes Damhus. Der sad et par advokater inde, og de vilde narres med ham, for Jens Hansen kunde nok stille sig an, som han var stjampe, og det gjorde han altså nu. De...
Der var en mand i Velling, der hed Morten, det var sådau en morsom mand. En gang var han kommen hen til en nabo, og konen sætter mad på bordet for ham og beder ham om at smide på Hun går så ud i kjokkenet, men kommer lidt efter ind igjen og siger: Værsgod, nu skal du spise, Morten. Tak, siger han, skal jeg også spise? og dermed trækker han syv...
Smeden i Attcrup, Bendiks Hybschmann, og så Niels Sønniksen fra Allerup, de var en dag i Honning med hverandre. Lav de skulde hjem om aftenen, så skulde de forbi Fiskholm kro. Niels Bæk hed kromanden, og de vilde nu derind, men han var i seng, og så bankede de ham op. De stod så og snakkede sammen om, at når ban nu kom i den bare skjorte og lukkede op...
Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne...
Der boede en mand på Syd-Langeland, der hed Brandt, han var en rigtig spilopmager. Han fik en dag en gammel kjælling op at age. Hun sad på et sædeknippe, og der sad hun nu og faldt i sovn. Han løftede hende da af vognen, uden at hun vågnede, og lod hende sidde på vejen. Noget efter kom der en anden mand kjørende. Vil du op at kjøre med? siger han til...
En pige kom en dag op at age med skalken fra Mjels. Sa gav han sig til at snakke med hende og spurgte hende, om hun kjendte ham, de kaldte skalken fra Mjels. Nej, men hun havde nok hørt tale om ham, og han havde hverken gjort' hende ondt eller godt, og gav sig så til at fortælle, hvad hun havde hørt. Så kjørte han midt ud i Mjels vad og sagde: "Nu kan du...
Min bedstefader var en meget praktisk bonde, og maugo søgte råd bos ham. Han hed Jens Lavridsen Skov. Der kom en mand til ham for at rådføre sig med ham i en meget vanskelig sag, og da sagde han: Ja, når a ikke véd et råd, så kan I lige så godt patte mig ned, for så er det ikke værd at beholde mig længere Frøken Marie Skan, Sommersted.
