De har meget høbjærgning til Sebber-kloster, især ude på holmene. Det skulde bønderne jo så bjærge og kjøre hjem. Byen Valsted, der havde en 13, 14 små gårde, lå midt imellem holmene og Sebber-kloster, og de skulde så kjøre det hjem, for fra deres by kunde de godt kjøre ud på grundene og behøvede ikke at sejle. Da de fik det kjørt, skulde de også gulve...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
En tør måest giver et varmt ruggulv. Ersted.
da.etk.JAT_01_0_00834
I nat skal st. Per have den varme sten i jorden. K. M. R.
da.etk.JAT_01_0_00647
St. Peders nat lægger st. Peder en varm sten ned i jorden. Skallerup. Th. Nybo.
da.etk.JAT_01_0_00646
Stæren rejser om vinteren til de varme la"".la og plukker vindruer. Jørg. H.
St. Stefansmorgen skal man op før dag ved lys og have varmt øl. Det rode øl skulde minde om Stefans blod. Skallerup. Tb. Nybo.
For Maren. Myrrha og Kommen-Brændevin og drikke Morgen og Aften, men holdes varmt. Dorte Marie Povlsdatter, Hov.
Lange Anders Hvam i Brandstrup drev en gang et spil med nogle piger i en legestue. Det var midt om sommeren og varmt i vejret. Da de nu var tørstige, gav han dem noget at drikke, og så kom nogle af pigerne til at pladderp.... der inde midt på gulvet, dem nemlig, der ikke havde deres mødom. Han havde kommet noget i Øllet. Brandstrup.
En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev lagt på ovnen, men da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. P., Grynderup.
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
