Om én, som er bejængt med pestilentse, skal leve eller dø. Den, som er befængt, skal indgives 1 kvintin stødt krebsøjen udi varm eddike; beholder han det udi sig, er et godt tegn, men kaster han det fra sig igjen, det er et vist tegn, at hans hjærte er forgiven. Alit. Et stykke hvedebrod, læg det udi den syges vand en nat over, bryd det om morgenen i...
Brænde mølle kaldes en vandmølle imellem Middelfart og Assens. Den brændte nytårsdag tre år i træk, deraf har den fået sit navn. Den fjerde nytårsdag turde folkene ikke bo på møllen, men flyttede ud med alle deres ejendele. Da kom en gammel mand gående og spurgte, om han måtte blive der om natten. Folkene svarede, at det måtte han gjærne, men de turde...
Der var en gammel kjælling, der boede i Linå, hun kom om aftenen tit hen til smedens der i byen for at sidde og varme sig ved hans kakkelovn. Smeden havde hørt, at denher kjælling skulde være en heks, og så var han meget nysgjerrig efter at få at vide, om det nu virkelig passede. Hau vidste, at hun holdt meget af at få en dram, og derfor gav han sig til...
I den tid jeg var hyrdedreng, var det en sommer, at køerne var så forskrækkelig slemme til at bisse. Det var nu noget, som jeg var meget kjed af. Så var der én, der lærte mig, at jeg skulde gå hen til Bertel Jessen på Mollertip mark, han kunde bisse-korset, og når jeg fik det lært og læste det for køerne, så bissede de ikke, om det end var nok så varmt....
I Skibdrup mulle, Eltang sogn, levede for mange år siden en mand, som havde friskud. En gang skød han pà eu ledstolpe og satte da haglene ind i den modsatte side af den, så man skulde mene, hun havde stået på den anden side og skudt og herved vaudt han et stort væddemål. En gang, da der var flere jægeie samlede, talte dø om, at det ikke altid var så let...
A tjente som fårehyrde i Øster-Høgild i Rind og lå ved en lidt ældre søn i et bagkammer ved ovnen henne i den østre ende af salsen. Det var hen i sommertiden og grumme varmt, og da han passede høvderne, og a fårene, så skulde han gå ved dem til midnat. A lå da ene en tid om aftenen og ventede efter, at han skulde komme. Så hører a døren gå fra...
Jeg kan fra min bellietid huske en karl, som hed Jens Gadegård, han havde en søster, som hed Dorothea, og hun kom over til Kjøbenhavn at tjene. En gang havde hendes frue sendt nende uden for byen for at bringe noget døbetøj igjen, som hun havde lånt, men de så hende aldrig mere. Siden fandtes liget helt nøgent, og de dømte nu, at hun var slået ihjel og...
Præsten Jahn i Vesterbolle havde en aften været i selskab på Lerkenfeldt og kjørte hjem over heden. Der er nogle bakker, og da de var kommen over den første af disse, standsede hestene. Præsten spørger, hvad der er i vejen. Ja, kusken vidste det ikke, men han kunde da ikke få hestene af stedet. Præsten spurgte, om han ikke havde en kniv hos sig. Jo, det...
Tidernes ophold. Tag så meget klokkemalm, skrabet eller filet af en klokke, som hænger i et klokketårn, som en god stor kuivsod, og giv patienten det i en pægl varm vin og lad kende straks derpå enten gå til en håndkværn og deftig arbejde derved, eller hvad andet hun kan tage sig eu god varme ved i en studs, at hun kan blive træt, ti længe vil det ikke...
Etandetråd. Vrist munden op på patienten, imedeussygdommen tager den, og kom i halsen på den (?) dråber blod, som du tager af patientens fingerende på den mindste finger af den hånd inden til, som skal skjæres korsvis hul på, blænd samme dråber, så varme de kommer af fingerbalden, med god skarp æddike, slag den blanding blod og vinæddike straks i halsen...
Øjenvand, som er godt. Tag brun sukker candi for 2 sk, hvid kobber røg for 1 sk., gjør det vel fiu med en kniv, tag en flaske, der kan gå brændevin i for 2 sk., gak så til en rindende strøm, tag flasken fuld af vandet mod strømmen, slag det så bort, tag anden gang glasset fuld imod strømmen, slag det og bort, tag tredje gang imod strømmen, behold det,...
Sten. Tag bonnehalm og kom i en ny potte med vand, læg over potten en længe brugt vel med sved deftig gjennemtrukken hattepul, jo svedigere, jo bedre, læg så et låg ovenpå og lad det syde i tre timer, lad patienten drikke deraf kver morgen fastende en god drik varm, så længe det varer. Af et gi. håndskrift. Inger i Bøllumsgård.
Når en har sårelse i hovedet, skal en tage en tusse og komme i en lerpotte, lægge låget på og kline det godt til, samt sætte potten i ovnen, når den er godt varm, og således brænde tussen i potten. Det pulver bredes imellem noget fedt og smøres på et linned stykke, samt lægges på såret. Efter en dags tid begynder såret at læges og kommer sig. Chr....
Sønnens kone i Krageskov var så overtroisk, at når der kom fremmede, stod kun altid henne ved kjokkendøren med ryggen ind i stuen og råbte til dem: »Vend ryggen til, a kan se dig der først.« Det har hun sagt til mig, og når vi vendte os, var det først hun vendte sig om. Efter at hun først havde seet de fremmede på ryggen, var hun en meget gjæstfri kone....
Min moders fader var kusk på Sparretomyh Fyen. Der hængte en flæskeskinke oppe på loftet, den kunde de ikke blive ledig, de kunde smide den af loftet så tit som de vilde, og i den varme bagerovn eller i åen eller havet. Herremanden havde skudt vildsvin på en anden mands rettighed, og da den mand fik det at vide, lod han den første indstævne. Så over det...
Der hørte en eng til Vorgård, og fru Ingeborgs mand havde tilstedet bønderne, at de skulde have den efter hans død, meu det vilde hun ikke gå ind på. De blev ved at forlange den, men hun sagde nej. Ja, så kom hun til Helvede. Hun svarede og sagde, at uår hun kom, hvor hendes mand var, så var det nok. Men kunde de skaffe at vide, hvordan han havde det,...
I fjendetid var de rømt her af byen allesammen så nær som en kone, der var frugtsommelig, hun kunde ingen steder komme. Men hun havde alligevel sådan skjult sig, at hun kunde se, når der ingen var, og kunde så gå hjem til ildstedet og slukke ilden. For fjenderne tændte jo ild både i lo og lade og gik i seng med støvler og sporer på. De brød sig ikke om,...
Ikke langt fra Horsens ligger byen Ut, og om dette navns oprindelse fortælles følgende : En mand gik en gang fra Klakring til Horsens en varm sommerdag. Undervejs blev han grumme tørstig og gik derfor ind i en gård, hvor nu Ut ligger, tor at få sig lidt at drikke. Konen sagde: "Nu skal a komme med noget ut, vi er ved at brygge i dag, og andet kan a ikke...
Ved Kippinge kirke på Falster var der en lægedomskilde, hvor man kunde få sit helbred ved at vaske sig med vandet, og det var lige meget, hvad sygdom man havde. Folk, der kom slæbende dertil på krykker, gik raske derfra; krvkkerne lod de blive tilbage som et tegn, der kunde vise andre, hvad kræfter vandet ejede. Så var der en gang en nidkjær luthersk...
I Bråby sogn er der spor af grundvold til et kapel, hvor der fordum hang to faner, som det overtroiske folk plejede at bære omkring på markerne, når det var meget varmt, for at de kunde få regn, og når man fik altfor megen regn, for at man kunde få klar himmel. Resen. I 54.
