Om Gården Børret på Ovrø er der bleven spået, at den skal forgå ved Ild. Ved det første Øgsehug, de gjorde, da Gården blev bygget, gav det nemlig Ild fra sig. Den er også nu brændt for 2 År siden. Datteren på Gården og hendes andre Søskende var som Børn meget bange for Ild, da de havde hørt om den Spådom. Men da de blev ældre, så glemte de det...
Min Fader havde en Mølle, der lå inde i en Skov tæt ved en Sø. Så var der et Kammer, hvor Møllersvenden lå om Natten og hvilte sig, og der var et stort Ildsted, hvor der brændte Ild bestandig, for de havde Træ nok. Da kom en Ellepige ind til ham for at varme sig. Hun så pæn nok ud for til, men var hul bag til. Nu lå han i Klæderne, og så sprang han op og...
En Mand sad oppe østen for Byen i en Lavning og brændte Miler. Der var Ellefolk på det Strøg, og så kom der en Kone og satte sig ved Milen og samlede hendes Klæder op for at varme sig. Så tog han en Pind og jog til hende. Hun blev gal og råbte nu en hel Del andre Ellefolk til sig for at hjælpe hende. Manden blev ræd og sprang hjem ad, og Ellekj ællingen...
Manden fra en Gård i Bjærgsø var ude på hans Mark at pløje med fire. Der lå Byhøj, som nu er jævnet, da der er taget Murgrus i den så længe, til den helt er forsvunden. Som de nu kom om ved den, lå der en Gridsel og var i Stykker. Så gjorde Manden den i Stand, og da de kom tilbage, lå der en varm Skoldkage til ham og Drengen. De spiste den og befandt dem...
Når de bagte i Norup i Vile Sogn, så kom Bjærgkonen med hendes Kage og skulde have den baget. Den skulde alligevel ikke ind i Ovnen, men den skulde isnes. De så hende stå der et Øjeblik og varme den. Der var en lille Bakke et bitte Krumme norden for Gården, og der var hun fra. De Bjærgfolk kunde ikke være her for Dingdang' og Kirkesang', og derfor rejste...
Min Fader var en Gang en tidlig Sommermorgen gået ud med Hestene på Runkenbjærg for at græsse dem der, inden de skulde på Arbejde. Der var nemlig meget Græs, og vi havde varme Somre den Gang, så han kunde godt ligge der ude med dem. Da gav det et Skrald i Bjærget, ligesom en kunde have slået en stor Kiste i Låse, og han blev ræd, og Hestene blev rædde....
Et sted her i Tirstrup kunde de ikke kjærne smør, de kjærnede og kjærnede, og endelig søgte de råd hos en klog mand. Han sagde, at de skulde tage den kjærning fløde og så varme ovnen og smide fløden der ind i, så skulde gjerningsmanden nok komme. Så så de, der kom en gammel kone vester fra fra Snorup, men hun kom ikke længere 8nd til Agerlcrog vad, der...
Når man ikke kan få smør, må der én have stjålet dette af fløden. Man skal da, hvis man vil straffe tyven og måske derved få at vide, hvem tyven er, varme ovnen og kaste fløden derind, da vil den, der har stjålet smørret, blive skoldet. Man troede almiudelig N. S. til at kunne hekse, og man var derfor ikke fri for at være bange for ham. Etsted, hvor man...
Ved siden af Sødinge torvemose ligger Lammehave Lung, som hører til herregården Lammehave. Den har i gamle dage tilhørt Sødinge by, men herremanden gjorde ed på, at det var hans ejendom o. s. v. Siden har det spøgt der, og man har om natten kunnet høre en ynkelig klagestemme råbe disse ord: "Jeg frys, jeg frys!" Derpå svarede en frygtelig grov stemme:...
Ved foden af Præstebjærg, Fanefjord, fremvælder en kilde, som er meget kold om sommeren, men om vinteren bliver varm, og et stykke is, som kastes i den, smælter straks. Kvinder, som lider af modersyge, drikker af denne kilde og bliver for det meste helbredede.
I Målev-egnen sees der på marken en sten, som hviler på syv mindre. Tæt ved er en kilde med fersk vand, som kaldes st. Ibs kilde, hvorom der hos menig mand er den gamle tro, at man i den varme sommertid ikke let kunde vente at få regn, når denne kilde ikke omhyggelig var renset. Resen i, 28.
En kone fortalte, at om natten, som hun lå og sov, vågnede hun ved, at en iskold hånd kom og slog hende over håndleddet. Hun troede straks, det var hendes mand, men da hun følte ind på hans hænder, var de så varme. Så vendte hun sig om og så ud i stuen, for det var månelyst. Der stod en anden seng lige op til hendes med hovedenden, og deri lå barnepigen...
Også fra Laven, som skjeller med Sejs, går der sagn om eliefolk. Ved Milestederne var der sådan opført en lille jordhytte, hvor den, som skulde passe milerne, kunde gå i ly for vejret. Der brændte gjærne en ild foran hytten, for at de kunde have den at varme sig på og tillige for at give lys, og en gammel mand så da tit ellefolkene komme og varme sig og...
En mand plovede på Handest mark, og da finder han en skade liggende midt i furen. Så gjorde han den i stand. Et par timer efter lå der en varm kage på en tallerken. Han spiste den, og den smagte godt. Det var lige ved siden af Møgelhøj. Glenstrup.
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Peder Nørum, der boede i Skovby i Gjellerup, var tækkemand og var undertiden noget vanskelig over for dem, der skulde sy for ham. Så kom nogle drenge i tanker om at ville have spil af ham. Det var et gammelt stuehus, de tækkede på, med en åben skorsten, og den lod de nålen løbe ned igjennem, så den kom med spidsen ned i ilden, og da den var bleven dygtig...
Anders Jensen kom med bud fra Yasholt til Per Smed i Tilsted, om de kunde få skoet i morgen. Da han kom ind i smedien, lagde Per Smed sig med armene på spærhagen, der stod på blokken foran ambolten. Svenden Morten så på Per Smed, at han blinkede, og vidste nok, hvad det betod, og sagde i det samme for sig selv: A forstår dig nok ja, a forstår dig nok...
En gammel mand i Strellev var så vanskelig med maden, for enten var den for varm eller for kold. En dag sagde han til konen: Nu er det for varmt igjen, du skal minnede om til Ane Jørgens med det. Han mente jo, hun skulde gjore et vend om til naboens med maden, så blev den nok afkjølet. A du er da også så aparte med det, sagde hun, en kan aldrig...
Morten Miller var arbejdsmand og havde fået sit ben knust ved at tage sten op. Så blev han alvorlig syg og fik tyfus. Distriktslægen i Horsens blev da hentet. Da han kom, havde Morten stærk feber. Hvad har han fået at spise? siger doktoren. Konen, der var en Samsinger, svarede: Han har såmænd ikke fået andet end en varm pandekage, hr. leger, og det...
da.etk.JAT_05_0_00156
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...
