I vågestuerne sang de over lig. Aftenen før liget skulde begraves, blev der bedt en 2, 3, 4 om at komme og holde vågestue. De sad og sang nogle salmer, og så blev de beværtede med smør-og-brød og varmt øl. Siden, da kaffen kom i brug, fik de kaffe. Der var en gammel mand i Ry, det første kaffen blev brugt her, da han havde fået en skålfuld kaffe, og da...
I Hoven bruger man at dyppe hver skefuld grød i mælken, når man spiser grød, men i Skarrild bruger de den skik, at de tager forst grød og så mælk, og når grøden er for varm, hænger de hver skefuld på nedrelippen så længe, til de har fået mælken hentet. Deraf kommer det, te æ Skarrildboere de er gjæjjmundede. Det er jo melgrød, de spiser der omkring. Påbøl.
Der har været 18 huse og 6 eller 8 gårde på begge sider af Engesvang bæk. Man kan endnu pløje ildstederne op og kakkelovnspotter af brændt ler. De potter var så hæslig gode til at varme, og børnene lå og stegte kartofler i dem. Den sidste pottekakkelovn her i egnen, var ude i Elbækhus. Den gamle kone der ude sad og stegte kartofler Og varmede hendes brod...
Den hårde Birkedommer Hans Chr. Fogh blev 1786 fjernet fra Østrup-Skovgård. Han og hans Medhjælper gik ude i Folkestuen, mens Karlene spiste deres Mad. Den måtte ikke være varm, for at de kunde spise den så meget des hurtigere. De brugte også at slå Karlene slemt. 1796 blev han Skifteforvalter ved Ravnholt Birk, men turde ikke være der, da han var bange...
da.etk.DSnr_04_0_00643
En Nat, da det stormede forfærdelig, lå en Sømands Kone i Troense og var så ulykkelig ved at tænke på sin Mand, der netop var ude på Havet. Han var nemlig Skipper. I sin Nød bad hun så inderlig til Vorherre om, at han vilde give hende et Tegn på, at Manden var i Behold. Da var det, som der lagde sig en varm Hånd ovenpå hendes, og så var hun trøstet, nu...
Om Gården Børret på Ovrø er der bleven spået, at den skal forgå ved Ild. Ved det første Øgsehug, de gjorde, da Gården blev bygget, gav det nemlig Ild fra sig. Den er også nu brændt for 2 År siden. Datteren på Gården og hendes andre Søskende var som Børn meget bange for Ild, da de havde hørt om den Spådom. Men da de blev ældre, så glemte de det...
Min Fader havde en Mølle, der lå inde i en Skov tæt ved en Sø. Så var der et Kammer, hvor Møllersvenden lå om Natten og hvilte sig, og der var et stort Ildsted, hvor der brændte Ild bestandig, for de havde Træ nok. Da kom en Ellepige ind til ham for at varme sig. Hun så pæn nok ud for til, men var hul bag til. Nu lå han i Klæderne, og så sprang han op og...
En Mand sad oppe østen for Byen i en Lavning og brændte Miler. Der var Ellefolk på det Strøg, og så kom der en Kone og satte sig ved Milen og samlede hendes Klæder op for at varme sig. Så tog han en Pind og jog til hende. Hun blev gal og råbte nu en hel Del andre Ellefolk til sig for at hjælpe hende. Manden blev ræd og sprang hjem ad, og Ellekj ællingen...
Manden fra en Gård i Bjærgsø var ude på hans Mark at pløje med fire. Der lå Byhøj, som nu er jævnet, da der er taget Murgrus i den så længe, til den helt er forsvunden. Som de nu kom om ved den, lå der en Gridsel og var i Stykker. Så gjorde Manden den i Stand, og da de kom tilbage, lå der en varm Skoldkage til ham og Drengen. De spiste den og befandt dem...
Når de bagte i Norup i Vile Sogn, så kom Bjærgkonen med hendes Kage og skulde have den baget. Den skulde alligevel ikke ind i Ovnen, men den skulde isnes. De så hende stå der et Øjeblik og varme den. Der var en lille Bakke et bitte Krumme norden for Gården, og der var hun fra. De Bjærgfolk kunde ikke være her for Dingdang' og Kirkesang', og derfor rejste...
Min Fader var en Gang en tidlig Sommermorgen gået ud med Hestene på Runkenbjærg for at græsse dem der, inden de skulde på Arbejde. Der var nemlig meget Græs, og vi havde varme Somre den Gang, så han kunde godt ligge der ude med dem. Da gav det et Skrald i Bjærget, ligesom en kunde have slået en stor Kiste i Låse, og han blev ræd, og Hestene blev rædde....
Et sted her i Tirstrup kunde de ikke kjærne smør, de kjærnede og kjærnede, og endelig søgte de råd hos en klog mand. Han sagde, at de skulde tage den kjærning fløde og så varme ovnen og smide fløden der ind i, så skulde gjerningsmanden nok komme. Så så de, der kom en gammel kone vester fra fra Snorup, men hun kom ikke længere 8nd til Agerlcrog vad, der...
Når man ikke kan få smør, må der én have stjålet dette af fløden. Man skal da, hvis man vil straffe tyven og måske derved få at vide, hvem tyven er, varme ovnen og kaste fløden derind, da vil den, der har stjålet smørret, blive skoldet. Man troede almiudelig N. S. til at kunne hekse, og man var derfor ikke fri for at være bange for ham. Etsted, hvor man...
Ved siden af Sødinge torvemose ligger Lammehave Lung, som hører til herregården Lammehave. Den har i gamle dage tilhørt Sødinge by, men herremanden gjorde ed på, at det var hans ejendom o. s. v. Siden har det spøgt der, og man har om natten kunnet høre en ynkelig klagestemme råbe disse ord: "Jeg frys, jeg frys!" Derpå svarede en frygtelig grov stemme:...
Ved foden af Præstebjærg, Fanefjord, fremvælder en kilde, som er meget kold om sommeren, men om vinteren bliver varm, og et stykke is, som kastes i den, smælter straks. Kvinder, som lider af modersyge, drikker af denne kilde og bliver for det meste helbredede.
I Målev-egnen sees der på marken en sten, som hviler på syv mindre. Tæt ved er en kilde med fersk vand, som kaldes st. Ibs kilde, hvorom der hos menig mand er den gamle tro, at man i den varme sommertid ikke let kunde vente at få regn, når denne kilde ikke omhyggelig var renset. Resen i, 28.
En kone fortalte, at om natten, som hun lå og sov, vågnede hun ved, at en iskold hånd kom og slog hende over håndleddet. Hun troede straks, det var hendes mand, men da hun følte ind på hans hænder, var de så varme. Så vendte hun sig om og så ud i stuen, for det var månelyst. Der stod en anden seng lige op til hendes med hovedenden, og deri lå barnepigen...
Også fra Laven, som skjeller med Sejs, går der sagn om eliefolk. Ved Milestederne var der sådan opført en lille jordhytte, hvor den, som skulde passe milerne, kunde gå i ly for vejret. Der brændte gjærne en ild foran hytten, for at de kunde have den at varme sig på og tillige for at give lys, og en gammel mand så da tit ellefolkene komme og varme sig og...
En mand plovede på Handest mark, og da finder han en skade liggende midt i furen. Så gjorde han den i stand. Et par timer efter lå der en varm kage på en tallerken. Han spiste den, og den smagte godt. Det var lige ved siden af Møgelhøj. Glenstrup.
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
