390 datasets found
Danish Keywords: varm Place of Narration: Navtrup
Det er ikke godt, når vrangen af dugen vender op.
da.etk.JAT_03_0_01016
Når man har skåret hul på et brød og kommer til at vende den ende, man har skåret af, mod døren eller vinduet, skal man en gang komme til at savne brød. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_00157
Når de på Langeland havde optærsket om vinteren, skulde folkene, der tærskede, have musegilde. De fik steg og varm mad om aftenen. Fru Karoline Rahbek, Døllefjelde.
da.etk.JAT_01_0_01646
Maj kuld gi'r laden fuld. en kold maj gi'r en varm lo. N. C. Andreassen.
da.etk.JAT_01_0_00889
Pers dag (22. febr.) kaster st. Peder den varme sten i vandet. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00634
Formiddags regn giver varme, eftermiddags regn giver kuld. H. JJr.
da.etk.JAT_01_0_00337
Når mosen damper, fyrer mosekonen, eg sa vil hun enten brygge eller bage næste dag, d. v. s., at det næste dag enten ril regne eller blive meget varmt. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00330
Når kornet var ophøstet, skulde der altid stryges for kålen. Når folkene kom hjem om aftenen, fik do en pot varmt øl og et stykke smørrebrod. Frederik Poulsen.
da.etk.JAT_01_0_00263
Alt hvad der på Fur ligger mod øst, er her ned ad, selv inde i stuen: Sæt dig længere ned, o: mod øst. Mod vest hedder op, selv om det er end lige ned. Sæt glasset længere op o: mod vest. — Nu kommer wajer o: vi andre. Når det er koldt, siges: De æ stywle wæjle i då. I varmt vejr spørger den ene den anden: Ka do hææl dæ? I koldt vejr: Ka do båå dæ....
da.etk.JAH_03_0_00084
Et gjenfærd gik og råbte til hans kone, som også gik igjen: "Huhu, jeg fryser mine fødder." Hun svarede: "Kom ind til gården og varm dig." De havde en gang gjort noget falskeri på den gård. rasmus kjær, villfndrup.
da.etk.DS_05_0_01945
Når man drikker oven på varm pølse, får man kolden. J. A. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02223
Den febersyge skal nok komme sig, når han får noget smør, som er smæltet ved den varme, man har frembragt ved at bore med en naver i en stolpe. P. L. J.
da.etk.DS_04_0_01883
Når nogen blev heftig syg, sagde man, at han var troldkryst. Så skulde han gjennem en varm øgpude, der var bleven varm på en hest. Erik Sørensen, S.-Saltum.
da.etk.DS_04_0_01815
Der var én i Iglsø, de kaldte Otto, og han brændte kul i ellene oven for Karmark. Så kom der en ellekone og varmede sig. Han smed en skovlfuld varme kul på hende, og så råbte de om hjælp. Han løb nu ind i en rugager og blev der til om morgenen. Lavrs Jensen, Vinkel.
da.etk.DS_02_A_00146
Min bedstefader gik eu aften ved midnatstid hjem ad, da hørte han, vist i Malling bjærge, én råbe: "Mette, har du vandet varmt, og kniven bvas?" Det kan nok være, min bedstefader kom hjem i en fart. Lærer Frederiksen, Homå bede.
da.etk.DS_01_0_01297
En anden kone havde også fået en skifting, men en dag lod hun bagerovnen gjøre rigtig varm og satte uugen på brodskåden, men som hun var lige ved ovnsmundingen, kom en troldkone lobeude o. s. v. L. C. P.
da.etk.DS_01_0_01026
Når svanen flyver mod de varme lande, bliver det vinter ved Danmarks strande. M. R,
da.etk.JAT_03_0_01359
Viben ligger om vinteren i dvale på bunden af moser og kjær med et grønt blad eller græsstrå i munden. En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev så lagt på ovnen. Da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01494
Smukt vejr pa Mikkels dag tyder et frugtbart år, regn derimod et fugtigt og tørvejr et varmt.
da.etk.JAT_01_0_00803
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_06_0_00612