En gammel Kone har fortalt mig følgende: Hun og hendes nu afdøde Mand boede i et lille Hus ude i Resen Mose. En Aften, da Manden var trukken af hans Klæder ude i den varme Stue og vilde gå ind i Kammeret ved Siden af, hvor Alkovesengen stod, blev det så underligt for ham. Han kunde ikke finde Sengen, og ved at famle omkring der, hvor Sengen skulde stå,...
En Søofficer Stibolts Kone hun lå en Nat i sin Seng og vågnede ved at føle en varm våd Hånd i sit Ansigt. Senere fik hun at vide, at hendes Mand den Nat var forlist, men var kommen derfra med Livet. Lærer Hansens Hustru, Torsted v. Horsens.
Andreas Lavrsens Kone i Refshale gik i Sommer (1893) ned i Engesvang Mose for at stakke Tørv. Om Middagen lagde hun sig for at hvile lidt, men kunde ikke sove, da det var meget varmt. Hun mærkede nu, at der lagde sig en iskold Hånd på hendes Kind. Nogle Dage efter druknede hendes Datter Marie i en Mergelgrav. J. Jensen, Refshale.
På Selde Remmer er der en Høj ude på Marken, hvori der boer Ellefolk. En Mand gik og pløjede der, og da han havde pløjet flere Gange forbi Højen, begyndte han at blive sulten. Da han igjen kom forbi, fik han Øje på en varm Skoldkage, som Ellekonen havde lagt op til ham. J. P. Wammen, Gislum.
302 b. »Plovmand, Plovmand, far min Rag', så skal du få en varm Kag'l« Sådan sagde en Bjærgmand, der var ved at bage. fare: gjøre i Stand. S. Kristensens Hustru, Salten.
Madmoderen eller pigen i huset skal om aftenen vel bevare ilden og tildække, så den kan leve Datten over, ti slukkes den, så de om morgenen skal låne eller slå andeu varme, har troldfolk den dag et måltid mad af samme gård. J. B.
Om våren, fra den tid ploven kommer i jorden, og til kornet er sået og bliver så højt, at det kan kjendes, må ingen brande af huset udbæres med varme i, det forårsager sorte og forbrændte aks den sommer i kornet. J. B.
Karlene havde ønsket ham hertil, og han vilde ikke gå. forend han havde fået varmt blod. Præsten lagde sin hund op på bordet: »Der har du varmt blod, men skynd digså herfra.« Straks hug Fanden sine lange negle i hunden og åd ham levende op o. S. V. Jørgen Jensen.
En herremands frue på Julskov går igjen i Frue-skoven. Hun siger med en klagende kvindestemme: "Jeg fryser." Han går igjen i Dastrup-skoven og svarer med en grovere stemme: "Gå så ned til Julskov og varm dig." lærerens kone, svostrup.
Der fortælles, at ved Fruerskoven ved Julskov skal en gang to mænd have pløjet om natten for at udvide deres jord. For at vildlede og bortkyse folk, der færdedes på vejen mellem Refsvindinge og Kullerup, og som kunde opdage deres jordtyveri, sagde stadig den ene: "Jeg fryser", og den anden svarede: "Gå til Julskov og varm dig." Men dette klagcråb og svar...
På Ivernæs boede en gang en herre, der tillige med sin frue var meget ond. Så efter døden havde de ingen ro, men gik og spøgede omkring ved gården. Tit kunde de folk, som var sildig oppe om aftenen, høre, hvor de gik udenfor og klagede sig, og det var da fruen, der sagde: "Uu, det er så koldt, hvor jeg fryser!" Hvortil herren svarede: "Så kan du jo gå...
I Karlskov, en mil fra Middelfart, skal i gamle dage have stået en borg, der hed Tvesgàrd. Nu findes der næsten ikke spor af den, men en gammel mand i Vejlby, på hvis lod den har ligget, fortæller, at han ofte ved nattetid har hørt en rost sige: "Hu, hu, jeg fryser!" og en anden stemme svare: "Gå ctil Tvesgàrd og varm dig!" - "Jeg tør ikke for hunden!" -...
For kighoste. En står op om natten stiltiende, borer ind i en stolpe med et spigerbor, til boret bliver varmt, tager det fuldt af smør og giver patienten. Det gjores tre gange og stiltiende. J M.
Udenfor fiskerlejet Snekkersten syd for Helsingør ligger eller lå indtil for få år siden en del store sten i søen. Den største af disse kaldes Snekkersten eller Snekkesten, fordi i gamle dage snekkerne blev bundne ved den. Overdelen af den var temmelig smal, så at et reb kunde slåes om den. Hver gang den sten lugter varmt brød o. s. v. p. stolpe.
En mand og en kone havde lovet hinanden, at den, der d
Der var lige sådan en dreng, som var kommen med ellefolkene i Havreballe skov. Heroppe i Lovpåren {Lovpurrerne) ved Kyvlingshoj har der også været ellefolk. De brændte miler, men kunde ikke have dem i fred for de kanaljer. Det var nu de Tebstntpper, der brændte der, og min fader var med. Så kom ellekonerne og vilde varme dem. En karl fra Tebstrup tog en...
Ellefolkene skal have holdt meget af varme, skjondt de boede inde i den kolde jord, ti de kom tit frem med bornene på armen og varmede sig ved bagerovnen. Lærei Schive.
Der er en høj ved Mariager, der kaldes Hohøj, den havde en gang en karl gået op og lagt sig på, og så var han falden i søvn. Han vågnede da igjen, men lige i det han vågnede, hørte han en stemme nede under sig i højen, der sagde : "Vandet er varmt, og kniven er sleben, og grisen skal stikkes, som på Hohøj ligger." Det kan nok være, karlen skyndte sig at...
Provst Mørch i Barnier prækede så mageløst rørende, og han græd selv voldsomt på prækestolen og talte sådan, at menigheden sad og tudskrålede. Da de gik ud af kirken, sagde han: Puha! den var varm. I dag fik jeg Fanden gale mig de gamle kj ællinger til at græde i kirken, så det duede noget. Frøken Schytte, Nibe.
Provst Mørch i Barmer holdt en søndag en ganske udmærket præken i Sebberkloster kirke. Da de så gik ud af kirken, var tilhorerne helt optaget af prækenen, og nogle fremmede, han havde, gik ved siden af ham og udtalte deres store henrykkelse over, hvad de havde hørt. Så sagde han, efter at have gået og hørt på deten lidt: Puha, ja den var varm, men det...
