Galer hanen på usædvanlige tider om aftenen eller natten, så skal der straks findes på hans fødder. Er de kolde, kommer snart lig af. gården, er de varme, så skal ilden vel bevares ; galer han på usædvanlig tid på dagen, især nær ved stnedøren, skal der sees efter øltønden, ti da kommer der gjæster, og så mange høns han har hos sig, ligeså mange fremmode...
Når svalerne kommer i februar, bliver det et strængt forår, kommer de derimod forst i marts eller april, får vi en varm sommer. Godt og dårligt år.
Før de fik jærnkakkelovne, havde folk kakkelovne af mursten med et fyrhul fra skorstenen, og når de så fik den godt varm, stoppede de en vad hedetorv i hullet. Kakkelovnen kunde da stå og holde sig varm længe. For at trækket ikke skulde være helt tilstoppet, blev der et lille hul åbnet over fyrhullet, lig det der er i bagerovnene. Mikkel Sørensen. Samme...
Folk, der om vinteren har brugt frosne trærødder til at varme ovnen med, når de skal bage, har undertiden set en vibe komme flyvende ud af ovnen ; varmen har altså vakt den af sin dvale. .]. K. Jensen, Borup.
Borup var bygget helt sammen. Kjæltringpakket kom i slæt og vilde ind. Men kvindfolkene samledes og brugte varme ildklemmer at forsvare sig med og kylte ild ud på dem. Dørup.
I Gjøtrup spiste de til juletid opstuvet hvidkål og varmt kjød, samt varmt øl, men ingen kaffe, og så spilte de kort om pebernødder. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
De brugte meget hedetorv furhen, og tier kundide sætte kàlgryderne på og fá dem til at koge næsten uden ild. I de tørv var der jo en hel del sand, og nar det blev hedet op. var det gruelig til at varme. Der var også den fordel ved dem, at maden aldrig faldt pà, om også det var hvedemad. Per Kytter. Tøstrup.
Da en hovbonde fra Ryslinge i forrige århundrede kjørte for en jomfru fra Søjstrup til Ryslinge kirke i ægt, sagde hun til ham, da de kjørte hjem: "Guds ord er dyrt at kjøbe, i kirken var der ikke så meget som en varm kakkelovn eller en kop the." Lars Frederiksen, Ryslinge.
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
da.etk.JAH_01_0_00263
En Herremands Frue på Julskov går igjen i Frueskoven. Hun siger med en klagende Kvindestemme: »Jeg fryser«. Han går igjen i Dastrup-Skoven og svarer med en grovere Stemme: »Gå så ned til Julskov Og varm dig.« Lærerens Kone, Svostrup. Kullerup S., Vindinge H.
Når man drikker ovenpå varm Pølse, får man Kolden. Opt. af J. A. Jensen, Balle (Odder S., Hads H.). Som Dreng måtte jeg aldrig få noget at drikke, efter at jeg havde fået sort Pølse at spise, når vi havde slagtet, om jeg end var nok så torstig. E. T. K.
Bybud Marqvardsen i Sæby fortæller: Min Fader hed Marqvard Markus Nielsen, og han blev tit hentet hen til Børn, der havde Kighoste. Det var for det, han havde Navnet Marqvard, for det skulde nemlig være en Mand med et sjældent Navn. Han skulde da bore i et Stykke Træ, indtil Boret blev varmt, og der kom så lidt Smør i Borkoppen. Når det så smæltede, gav...
Der fortælles, at da Ansgar rejste rundt her i Norden, kom han en Aften til det ene af de to Huse, der lå i Dalen mellem Agerskov og Branderup. Han var meget træt af Rejsen og bad om at blive der. Konen var så god ved ham, som hun kunde være, og gav ham varmt 01 til Nadver. Så kaldte han Dalen Ølkonens Dal, og siden har den haft det Navn. Hans Nissen...
Det er en almindelig Sige her på Egnen: Det er sådan Varme i Dag, de kan ikke være i Jegsen Kirke for Varme. Men der er jo ingen Kirke i Jegsen. Det Sted, der kaldes sådan, er imellem Jegsen og Tåstrup tæt nord for Jegsen By. Det er et højt Sted og kan sees helt ind til Århus. Vi brændte altid Blus af Voldborg Aften der, og de Adslever og de Jegsener de...
En gammel Kone har fortalt mig følgende: Hun og hendes nu afdøde Mand boede i et lille Hus ude i Resen Mose. En Aften, da Manden var trukken af hans Klæder ude i den varme Stue og vilde gå ind i Kammeret ved Siden af, hvor Alkovesengen stod, blev det så underligt for ham. Han kunde ikke finde Sengen, og ved at famle omkring der, hvor Sengen skulde stå,...
En Søofficer Stibolts Kone hun lå en Nat i sin Seng og vågnede ved at føle en varm våd Hånd i sit Ansigt. Senere fik hun at vide, at hendes Mand den Nat var forlist, men var kommen derfra med Livet. Lærer Hansens Hustru, Torsted v. Horsens.
Andreas Lavrsens Kone i Refshale gik i Sommer (1893) ned i Engesvang Mose for at stakke Tørv. Om Middagen lagde hun sig for at hvile lidt, men kunde ikke sove, da det var meget varmt. Hun mærkede nu, at der lagde sig en iskold Hånd på hendes Kind. Nogle Dage efter druknede hendes Datter Marie i en Mergelgrav. J. Jensen, Refshale.
På Selde Remmer er der en Høj ude på Marken, hvori der boer Ellefolk. En Mand gik og pløjede der, og da han havde pløjet flere Gange forbi Højen, begyndte han at blive sulten. Da han igjen kom forbi, fik han Øje på en varm Skoldkage, som Ellekonen havde lagt op til ham. J. P. Wammen, Gislum.
302 b. »Plovmand, Plovmand, far min Rag', så skal du få en varm Kag'l« Sådan sagde en Bjærgmand, der var ved at bage. fare: gjøre i Stand. S. Kristensens Hustru, Salten.
