390 datasets found
Danish Keywords: varm Place of Narration: Navtrup
Der blev en kræmmer slået ihjel her nede i Åsted, det er ikke langt her fra. De havde siddet og spillet kort med ham og vundet en del penge fra ham, og så vilde de vel have det fra ham altsammen og endda være pæne folk. De fik ham op ad møllen og lagt ind i en seng, men møllerens folk vidste ikke af det. Bag efter hængte de ham inde i det samme...
Der var også én i Hjerh, der blev slået ihjel på vej og sti; han var så djævels til at stjæle og hed Anders Skov. Ingen kunde have deres sager for ham, han gik tit og ofte og stjal om middagen. Så lå han en dag og sov ved præstevejen mellem Hjerk og Bajlum med hans hoved på eu grøn knot, og da kom der en mand kjørende forbi. I bagenden af vognen sad en...
da.etk.DS_04_0_01311
Mir moder har fortalt mig, at der for flere år tilbage var en degn i Navtrup, som hed Lars. Han var fra Søby iFjends herred, og kaldet i Navtrup blev ham skjænket, da han var i tjenesten, for det han var så godt lært. Han vilde gjærne have en stor dram, men var for resten dygtig nok til sin gjerning, og den gang gik det vel heller ikkesånøjetil....
En karl oppe af Holsten, eller hvor han var fra, han drømte, at der var så mange penge i Lodal henne mellem Roslev og Bajlum. Så spørger han sig frem efter pladsen og finder den også. Han grov ned og fandt pengene. Der sad en kok på dem. Så trækker han af hans uderfrakke og sætter kokken på deståend, lav han tog pengene. Men han tog dem ikke allesammen....
da.etk.DS_03_0_02450
"Den, der kan nøglen til Hvirvelbakk' find', den kan hele Danmark vind'" Hviirelbakke er til nord fra den vesterste gård i Ytrup. Der gik tre karle en aften efter at ville grave i den, for de havde set et lys derover, men de blev rædde for noget, de så, og rejste tilbage. maren primdal, navtrup.
Der har ligget en by sønden for Tovstrup, der hed Gammelby, og den gik under i den sorte pest. Der er nu en stor hede, som kaldes Gammelby hede, og imellem Harre hede og Gammelby hede er en bitte rende, som kaldes Gammelby vadested-. De kan nemt se, at det er fureskåren jord der ude i heden. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_03_0_01529
Der har været en kirke omme i Harre, der hed Frue kirke. Den lå på min moders ejendom. Der var tre nonner i Norup, de var af det kongelige, og de gik derover til kirke. De gamle har fortalt, at der har været et nonnekloster i Norup. maren primdal, navtrup.
da.etk.DS_03_0_00676
Folkene i Nykjøbing vilde have haft Sæby klokke til stormklokke, for det den var så svær. Så blev der drilet et hul i den for at tage noget af klangen. peder ladefoced, navtrup.
da.etk.DS_03_0_00500
En tør måest giver et varmt ruggulv. Ersted.
da.etk.JAT_01_0_00834
I nat skal st. Per have den varme sten i jorden. K. M. R.
da.etk.JAT_01_0_00647
St. Peders nat lægger st. Peder en varm sten ned i jorden. Skallerup. Th. Nybo.
da.etk.JAT_01_0_00646
Stæren rejser om vinteren til de varme la"".la og plukker vindruer. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_01525
Giv koen varmt brød, for at den skal blive tyrgal.
da.etk.JAT_01_0_01006
St. Stefansmorgen skal man op før dag ved lys og have varmt øl. Det rode øl skulde minde om Stefans blod. Skallerup. Tb. Nybo.
da.etk.JAH_04_0_00336
For Maren. Myrrha og Kommen-Brændevin og drikke Morgen og Aften, men holdes varmt. Dorte Marie Povlsdatter, Hov.
da.etk.DSnr_02_F_00029
Lange Anders Hvam i Brandstrup drev en gang et spil med nogle piger i en legestue. Det var midt om sommeren og varmt i vejret. Da de nu var tørstige, gav han dem noget at drikke, og så kom nogle af pigerne til at pladderp.... der inde midt på gulvet, dem nemlig, der ikke havde deres mødom. Han havde kommet noget i Øllet. Brandstrup.
da.etk.DS_07_0_00959
En hest gik en gang om vinteren fast i et kjær. Da den igjen kom op, fulgte en vibe med den ene hov. Den havde et græsstrå i sin mund og blev lagt på ovnen, men da forårssolen begyndte at varme, blev viben levende. N. Kr. P., Grynderup.
da.etk.DS_02_G_00070
I Farup holdtes et -gilde før brylluppet, som kaldtes brudeseng. Det var, når de kom med foon. De blev så beværtede med sort pølse og varmt øl. F. Mikkelsen, Mejlby.
da.etk.JAT_04_0_00149
At fordrive dødt foster. Tag et varmt sigtebrod, besmurt med grøn sæbe, og spise det varmt ofte. p. Hauseu.
da.etk.JAT_03_0_01825
Man må ikke lægge et varmt brod eller en varm kage i vinduet, det kan trække sygdomme til huset. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
da.etk.JAT_03_0_01718