Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
Alemændene havde en temmelig besværlig næringsvej, da de lå og flakkede om bestandig med heste og vogn, men de havde jo lyst til det. En aften kom to ålemænd her til Ry og vilde blive i kroeret natten over. De var helt forkomne og vilde gjærne have noget varmt i livet. Men det kunde ikke godt ske lige strags. Ja, det var da også lige meget, når de kunde...
Det var forhen meget varmt om sommeren, og når så mandfolkene en tre timer midt om dagen holdt op med at arbejde, gik kvindfolkene med glibe ned i fjorden og fiskede ål. Lavrs Knudsen, Bode.
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
Edder på en finger eller lå kan kelbredes ved, at det lidende lem sættes i en fugl, der lige er død og endnu bar sin naturlige varme. N. Kr. Pedersen, Gr.
I Bjærggård i Nederby på Fur kom i gamle dage undertiden en ellekoce ind, når de bagede, for at varme sig ved ovnen. Hun havde gjærne et barn på ryggen, og hendes bryster var så lange, at hun kunde slå dem over skuldrene og give barnet på ryggen die. R. H. K.
Til gilder blev gjæsterne først opvartet med et stykke tør kage, det var ikke bestemt til at spise, men til at putte i lommen. På vejen til kirken smed de det ud på jorden, hvor der stod børn, og det var meget kjærkomment for dem. Når der kom fremmede, beværtedes der med smørrebrod og varmt øl eller mælk, hvori der kom en klat smør. Kristen Mikkelscu,...
Galer hanen på usædvanlige tider om aftenen eller natten, så skal der straks findes på hans fødder. Er de kolde, kommer snart lig af. gården, er de varme, så skal ilden vel bevares ; galer han på usædvanlig tid på dagen, især nær ved stnedøren, skal der sees efter øltønden, ti da kommer der gjæster, og så mange høns han har hos sig, ligeså mange fremmode...
Når svalerne kommer i februar, bliver det et strængt forår, kommer de derimod forst i marts eller april, får vi en varm sommer. Godt og dårligt år.
Før de fik jærnkakkelovne, havde folk kakkelovne af mursten med et fyrhul fra skorstenen, og når de så fik den godt varm, stoppede de en vad hedetorv i hullet. Kakkelovnen kunde da stå og holde sig varm længe. For at trækket ikke skulde være helt tilstoppet, blev der et lille hul åbnet over fyrhullet, lig det der er i bagerovnene. Mikkel Sørensen. Samme...
Folk, der om vinteren har brugt frosne trærødder til at varme ovnen med, når de skal bage, har undertiden set en vibe komme flyvende ud af ovnen ; varmen har altså vakt den af sin dvale. .]. K. Jensen, Borup.
Borup var bygget helt sammen. Kjæltringpakket kom i slæt og vilde ind. Men kvindfolkene samledes og brugte varme ildklemmer at forsvare sig med og kylte ild ud på dem. Dørup.
I Gjøtrup spiste de til juletid opstuvet hvidkål og varmt kjød, samt varmt øl, men ingen kaffe, og så spilte de kort om pebernødder. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
De brugte meget hedetorv furhen, og tier kundide sætte kàlgryderne på og fá dem til at koge næsten uden ild. I de tørv var der jo en hel del sand, og nar det blev hedet op. var det gruelig til at varme. Der var også den fordel ved dem, at maden aldrig faldt pà, om også det var hvedemad. Per Kytter. Tøstrup.
Da en hovbonde fra Ryslinge i forrige århundrede kjørte for en jomfru fra Søjstrup til Ryslinge kirke i ægt, sagde hun til ham, da de kjørte hjem: "Guds ord er dyrt at kjøbe, i kirken var der ikke så meget som en varm kakkelovn eller en kop the." Lars Frederiksen, Ryslinge.
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
da.etk.JAH_01_0_00263
En Herremands Frue på Julskov går igjen i Frueskoven. Hun siger med en klagende Kvindestemme: »Jeg fryser«. Han går igjen i Dastrup-Skoven og svarer med en grovere Stemme: »Gå så ned til Julskov Og varm dig.« Lærerens Kone, Svostrup. Kullerup S., Vindinge H.
Når man drikker ovenpå varm Pølse, får man Kolden. Opt. af J. A. Jensen, Balle (Odder S., Hads H.). Som Dreng måtte jeg aldrig få noget at drikke, efter at jeg havde fået sort Pølse at spise, når vi havde slagtet, om jeg end var nok så torstig. E. T. K.
Bybud Marqvardsen i Sæby fortæller: Min Fader hed Marqvard Markus Nielsen, og han blev tit hentet hen til Børn, der havde Kighoste. Det var for det, han havde Navnet Marqvard, for det skulde nemlig være en Mand med et sjældent Navn. Han skulde da bore i et Stykke Træ, indtil Boret blev varmt, og der kom så lidt Smør i Borkoppen. Når det så smæltede, gav...
Der fortælles, at da Ansgar rejste rundt her i Norden, kom han en Aften til det ene af de to Huse, der lå i Dalen mellem Agerskov og Branderup. Han var meget træt af Rejsen og bad om at blive der. Konen var så god ved ham, som hun kunde være, og gav ham varmt 01 til Nadver. Så kaldte han Dalen Ølkonens Dal, og siden har den haft det Navn. Hans Nissen...
