Folk skal være omkomne i hobetal af pesten, så at de, der var i live, måtte ringe med kirkeklokkerne for at høre, hvor der var andre i live. Der var mænd, som kom til at eje hele byer, da ingen kunde gjore dem noget for at kalde byen sin. I en anden by kunde der være en kvinde, som kunde kalde den by sin, og ved giftermål imellem et sådant par, kunde der...
Der var en præst i Fruering, der hed Rasmus Møller, han havde rødt hår, derfor kaldte folk ham Røde-Ras. Samtidig var der en præst i Astrup, der også hed Rasmus Møller, og ham kaldte de Sorte-Ras, fordi han havde sort hår. Det var for resten flinke folk begge to. En gang traf jeg kapellanen ved domkirken i Viborg, og for ham kom jeg til at fortælle om...
På Mandruphøj er der fundet en mængde svære teglstensbrokker, som de kun findes i de ældgamle ruiner. Den er endnu ikke udgravet, dog findes der et hul i toppen af den. s. jensen sort, århus.
Den største kampesten, jeg nogen steds har set, lå i 1835 på Allelev mark, tæt vest for byen. Den var flere favne lang, og når man gik op på den, var det, som man stod på en lille kjæmpehøj, og den gik vist langt ned i jorden. Man fortalte, at en kjæmpe havde stået ved Grenå og slynget den i sit strømpebånd til det sted, hvor den lå, og havde på den måde...
Eu gammel kone i Stjær ved Århus havde sagt begge Peder Ditlevsens dotre, efter at de var bleven gifte, at deres gårde skulde brænde, og det vidste hun deraf, at da de var kjorte fra gildesgården til deres nye hjem, efter at bryllupsgildet var endt, var der sprunget ildgnister fra hestenes sko på den vogn, hvorpå brudefolkene kjørte, og hun kunde også...
En mand, der boer i Århus, fortæller, at da han en aften gik på vejen osten for Borbjcerg Icirkebæk i følge med en anden mand, så han livagtig et hus på den plads, hvor han bestemt vidste, at der intet hus var. Han spurgte da den anden mand, om han så noget. Ja, han så et lys, men ikke andet. Næste år blev der virkelig bygget et hus på det selv samme...
da.etk.DS_02_J_00206
Lygtemanden er en landmåler, der mod bedre vidende har sat fejl skjelpæle og nu vil vise, hvor de burde stå. Sort.
Der går en hovedløs hest ad vejen fra Torso bcek gjennem Mondrup til Ormedal hver nat klokken 12. Jens Bonde véd meget at fortælle om den hest. s. J. Sort, Århus.
da.etk.DS_02_H_00164
Kjen Paris og hendes fader er flere gange kommen om ved en stor so, som lå på vejen ved Klokkevad-sig, Hun kunde se den og sagde: «Kom her over, fader, ellers falder du over soen.» Når de så den so, spurgte de al tid lig. Hendes broder, Niels, var også meget synsk og så ligskarer, liglam, lignøgler m. m., ligesom han også så lygtemænd dandse og kunde...
Holger Danske skal sidde ved en stenmur et sted her i landet, og når fjenderne kommer, skal der til sidst ikke være flere mænd i Danmark, end der kan samles om et tøndebånd. Så skal der gro en torn op i Viborg sø, og den skal Holger komme og binde hans hest ved og så vande den i soen. Nu skal han samle de tolvårs drenge, og de skal drive fjenden ud af...
Jesus ud af siu urtegård så, så syv synlige ord for ham stå : «Min son, stat hårdelig og strid mandelig, døden er endelig, men glæden er evindelig.» Ethvert Guds barn, som læser denne bon tre gange hver langfredag morgen, hans sjæl skal aldrig friste Helvedes nød, Helvedes ild udslukkes, Himmerigens dor oplukkes. In.... Ane Marie Kristensdatter,...
Tranehbje på Mondrup mark består af tre tæt ved hinanden liggende hoje, af hvilke de to nu til dels er lagt under ploven. Ved siden af er nogle sige med vældhuller i, som kaldes Tranekjærene. På den storste af disse hoje brænder lys, særlig i tåget vejr, og det er set af mange. Her har også været et ustyr af skarnstrolde, der ledede folk vild o. s. v....
Nissen i Aldrup. Da han havde dræbt koen, tog han groden og smed til hunden, men opdagede nu smorret. Imidlertid havde manden set den dode ko, og han og karlen slæbte den ud i laden og lod den der ligge til næste dag. Nis ærgrede sig over sin gjerning, tog efter nogen betænkning koen på nakken og gik til Langå for at bytte den. Men ned ad de Hvorslev...
Jeg har ingen steder på et lige stort jordsmon set så mange kjæmpehøje, som der for tredsindstyve år siden fandtes i den sydlige side af min fodebyes mark, Trabjærg i Borbjcerg sogn. Rækken af disse går i sydvestlig retning fra Sevel sogneskjæl hen imod Mejrup kirke, og enkelte af dem havde særskilte navne som Storehøj, Klovnhøj, Salshøj o. s. v....
Når man følger vejen fra Torso mølle til Ajdt, kommer man om ved en bakke, der er overgroet med småtræer og buske, og efter eu tidligere ejer kaldes Søreii Ajdt's skor. Der vilde børnene gjærne soge hen for at samle jordbær. En lille pige fra Tungelund, som gik meget derud, forsvandt en gang sporløst. Folk havde set hende gå ind i skoven, og i flere dage...
Det bekjendte sagn om, at de, der byggede Borbj ærg k irke, måtte love deu Slemme, at han måtte få den første brud, der kom over Kirkebækken, når de måtte bygge kirken i fred, havde hele befolkningen i den østre del af sognet fuldkommen tilegnet sig. Brudefolkene fra Trabjærg, Skave, Tinkedal, Hogager og Abildholt kjører omtrent en halv mil af deres vej...
På Jens Ovesens mark i Mondrup er en knold, der kaldes Lusknold. Det har været en høj, men en forhenværende fæster lod den udgrave for stenenes skyld, da der fandtes en stenstue i den. Under arbejdet blev manden helt overfyldt af lus, og alle de kreaturer, der kom i nærheden af højen, blev også lusede. Deraf har højen fået sit navn, og i længere tid var...
I den østlige ende af Tungelund og den vestlige side af Mondrup marker ligger en række høje, en 13, 14 stykker, der næsten alle har sit navn og siu historie. Den ene er så høj, at der kan tælles 23 kirker på den, og den kaldes Mondrup høj, hvor en skat skal være begravet. Flere har forsøgt at finde den, men er altid blevne forhindrede deri. Bavnehøj med...
En tør måest giver et varmt ruggulv. Ersted.
da.etk.JAT_01_0_00834
I nat skal st. Per have den varme sten i jorden. K. M. R.
da.etk.JAT_01_0_00647
