Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulde være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gården, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev...
En Kone i Homå har fortalt, at hendes Bedsteforældre havde et Sted, hvor de kunde have en Hest og et Par Køer. Men den ene Ko døde altid for dem. Lige så såre de havde én kjøbt og fik den sat ind i Båsen, så døde den Natten efter. Det varede sådan ved i År og Dag, og Manden var bleven næsten helt rungeneret ved at kjøbe Køer uafladelig. Han gik nu og...
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
Der var en underlig sygdom i Stavad. Først lo de, og så græd de, og så var de for alvor syge, men efter kort tid var de raske igjen. Når Fanden kom der til om natten, så kunde de hore, om han var gal, for så lod det, som én kom, der lammede så hårdt, og det sagde trisk trask. Men var han mild, lød det, som han gik i bladder, og så sagde det slisk slask,...
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger...
For mange år siden hændte det, at en gård i Vestjylland brændte en nytårsaften. Ejeren lod gårdeu opbygge påny, men da det igjen blev nytårsaften, nedbrændte den atter, og således skete det i flere àr, hvorfor familien blev så led og kjed af at være der, at de en gang, dagen før nytårsaften, besluttede at flytte ud af gården med alt hvad de ejede. Men...
I Tisse var der to gamle søstre, de var og så meget gamle. De gik til kirke hver eneste søndag. Til sidst blev den ene så ringe, te den anden kjørte hende til kirke på hjulbøren. Nu var der jo en herremand på Eskjær, og han siger til præsten en gang, te der ikke var større trolde til end de to. Præsten holdt så meget af dem, for det de gik så flittig til...
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
Jeg var i flere år på Nor . . gård for at passe en gammel adelig dame. Der gik en lang gang gjennem huset med værelser på begge sider, og den stod i den ene ende i forbindelse med kjøkkenet. En nat sad jeg meget sent oppe ved damen og vågede, da hun var meget dårlig og lå i en dødlignende søvn og ofte skulde have medicin. Jeg sad i en sofa og læste i en...
Der var eu grevinde på Gram, som var så grusom, at hun en gang bandt sin pige til den varme kakkelovn, mens huu selv gik i kirke, så pigen brændte helt op. Huu levede i et utilladeligt forhold til en kammerjunker, og han gjorde sig i et selskab til af, at han havde sådan omgang med grevinden. Da hun fik det at høre, nægtede hun det, sagen kom for retten,...
Fru Ingeborg var en dag ude at kjøre. Så siger huu til kusken, hvordan han troede, hendes mand havde det. Ja, han havde det nok både varmt og godt. Hun spørger atter kusken, om han vidste, hvor han var. Nej, det vidste han ikke, men det var blot for spøg, han havde sagt det. Ja, nu skulde han sige, hvor hendes mand var, ellers skulde han af med livet. Så...
Venderne var slemme her på Falster i gamle dage; de kom og plyndrede og brandskattede ved alle lejligheder, så det var rent utåleligt. Falstringerne blev da også kjede deraf og samledes for at lægge råd op og udføre rådet; det blev nemlig at grave en kanal tværs over landet fra Guldborgsund til Bøtø Noer, lidt syd for Væggerløse. Når så Venderne kom,...
I Skjørping sogn inde i Buderupholms skov er en plads, der kaldes Skjørping holme og er omgivet af volde og grave. Her skal der i dronning Margretes tid have været en røverbande, der drev sit uvæsen fra en velbefæstet borg. Om søndagen søgte de til en af de omliggende kirker, hvor de lod, som om de var meget gudfrygtige; men på hjemvejen røvede og...
Om Karen Stigsen her i Tarup fortælles, at der blev stjålet en del penge fra hende. En varm sommerdag, da hun havde sine sengklæder ude i haven for at vejres, bar hun også sine penge derud på en stor melselde. Det var om middagen, da alle folkene sov, men da hun den formiddag havde nydt vel meget brændevin, og det var meget varmt, blev hun tung i hovedet...
I et boelsted på Ale mark ved Horsens levede en mand, som ernærede sig for en del af handel og di og til Horsens og kjobslog. Det var i januar 1811, at Niels Kræmmer en dag sadlede sin hest lor at drage til Horsens. Konen holdt ikke meget af de Horsens-rejser, hun havde for flere år siden haft en drom, der bebudede hendes mand et brat endeligt, og hendes...
I Øsløs sogn er der en jævn stor bondegård, som kaldes Bisgård eller Bispegård, for der er sagn om, at her har været et bispesæde. På den gårds mark var der eu meget stor hoj, som næsten al tid stod gron. En meget varm sommerdag, fortælles der, kom en uhyre stor fugl, som kunde skygge over hele hojen, når den bredte sine vinger ud. Beboerne, som så det...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. Mandagen den 26. juli...
da.etk.JAT_05_0_00473
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
