23de April 1854 strandede et tysk Skib ved Øgsenhaverne. Vi var nede at plante Pile i dejligt Vejr, men om Natten blev der et forrygende Sne- og Stormvejr med Østenvind. Søfolkene kom fra Heiligenhafen med Mursten og lybske Pølser. Der var 6 i alt, og de 5 druknede. Styrmanden blev reddet, men var nær frussen ihjel, og han blev tvungen til at gå for at...
Der var en Karl, der hed Povl Rasmussen, han havde slået hans Kjæreste ihjel, men det var aldrig bleven åbenbaret for Øvrigheden, hvad han havde gjort. Den 23de i hver Måned fik han sådan et Raserianfald, og det blev ved en 2, 3 Dage efter. Det var netop den Dag, han havde gjort den slemme Gjerning. Men ellers Resten af Tiden gik han og var helt...
Der var en Teglværksejer i Tørslev, de kaldte Jens Ballon. Han døde en Eftermiddag Klokken 4 og blev så lagt på Strå, og siden lagt i Kiste som alle andre døde Mennesker. Da han så havde ligget Lig i 5 Dage, så hændte det Natten før, han skulde begraves, da hører hans Kone henved Klokken 2 om Natten, at det bankede på Døren ind til Sovekammeret. Hun...
da.etk.DSnr_04_0_00692
Der var en gammel Degn i Erritsø, der hed Ryholm, han døde og skulde begraves, og der skulde være stort Begravelsesgilde, så de skulde have Kokkekone, og der blev gjort store Anstalter. Et Par Aftener for kom den vogsne Datter hjem og gik så ind for at se til hans Lig. Den Gang lå han endnu på Strå. Hun holdt så meget af ham og stod så længe med hans...
I Kosakvinteren 1813 og 1814 da var der kommen en hel Del Kosakker til Stybbæk. De var komne vesterfra og vilde østerpå. Alle Vejene var føgne efter med Sne, og så havde de sat Poster ud, så at de Folk, der var tagne ind til Åbenrå, de kunde ikke komme hjem igjen for Kosakkerne. Men så var der en gammel Kolonnevej imellem Stybbæk og Hostrup, som havde...
For en 30 År siden var jeg Vinterlærer i Alrum i Stadil. Der var ingen Beboelseslejlighed i Skolen, og jeg boede i Byen. Så sad jeg en Aften i Skolestuen og læste, for der var Varme, og da kom der en ældre Mand ind, som jeg for Resten kjendte rigtig godt, og han så' den Aften så underlig fortumlet ud. Vi sad og talte lidt sammen, og han fortalte da: »A...
I den gamle Krig fra 1801 til 14 kunde de ikke få Salt her i Jylland, og så blev der anlagt Saltfabrikker på forskjellige Steder, hvor de kogte Salt af Tang. Sådan var der en Fabrik ved Jerup i Elling. Der var en Karl, som skulde passe Værket, og så var der en Havfrue, som havde fået Lyst til at gå i Land og stå og varme sig der ved Kjedelen. Hun kom...
Bæsterne gik løse om Efteråret i forrige Tider, men man måtte passe, at de ikke gik på Kalbygårds Mark. De Folk, der lå og skulde passe på dem, var fra Soning. Da de kom ned i Krattet, var der et Bål der nede, og der sad Koner og Børn runden om det Bål for at varme dem. Så vilde Folkene hen at se til det. Da var der en Kjælling, der sad lige ud for Ilden...
I Øster-Alllng boede en heks, som kaldtes Mette Marie Grosen. Når vi skolebørn gik forbi hendes hus, sagde vi: »Der bor heksen« og skyndte os at komme der om ved. Avarfra_Rm# og gik jo til Oster Alling til skole, men da a så blev konfirmeret, kom a til at tjene der i byen og var der i 6 år. Det var ved en gårdmand, der hed Anders Kristensen. Han havde en...
Da Jens Pedersen havde fået Henrik Smidt og Sehrian af provsten, begyndte han at hjælpe folk. Fortællerens moder, som boede på Time mark, kunde en sommer i hans ungdom ikke få smør af fløden, hvor meget hun så kjærnede. Der gik da bud efter Jens Pederseu. Han kom og bød dem fyre godt i kakkelovnen, lod dem tage deres plovjærn af og gjøre dem rene,...
Der var en gammel én fra Lundum skov, der gik og tiggede, hun hed Rakker-Mette, og Rakker-Stine det var hendes datter. Dem hovede a ikke. Én af dem kom ind til min moder, hun havde nu lidt overtroisk ved sig. Hun sad just og gav sit barn patte, da Rakker-Mette kom ind. Siden den tid trivedes det barn aldrig mere og blev en sølle skabning, a troede...
Der var en skytte på Restrup, der hed Mørch, og han var friskytte. Samme tid tjente min fader der for kusk. Eu aften havde de siddet og sviret i Restrup kro, og det var bælgmørkt, da de skulde hjem. Så siger min fader sådan i overmod: »Hvis du kan skyde strikken af bommen« der var bom den gang ved kroeret »eller skyde en hare ude i Ryddet, så kalder...
Man har hørt selvmordere græde i moders liv. Enkelte kunde se, når et selvmord var nær for hånden, og kunde sige til andre, når han gik forbi: Ham ser vi ikke mere. Man kunde se en sort hund følge dem, og Djævelen spøge for dem, til han fik dem. En mand tænkte på at hænge sig, men fortrød det, da han lagde rebet om halsen, navnlig da han mærkede, at...
Der var én på Lundenæs, mens det stod ude i engen, som hed Per Ebbesen, det var så meget et skarns menneske i alle retninger, han havde gjort allians med Djævelen og skulde høre ham til, men fik ikke at vide, når han skulde hentes, blot så meget, at den aften kokkepigen ikke kunde få hans grød til at koge, skulde han hen. Han sagde til skytten, at når...
En gammel kone, der er død for flere år siden, har fortalt, at da hendes mormoder tjente som lillepige i Valløby præstegård, var der en bryggerspige, som var kjæreste med karlen. Hun vilde gjærne bøde hans tøj, men det måtte de andre piger ikke se, og derfor gjorde hun det om natten. En aften var ovnen dejlig varm, så satte hun sig derind, og lillepigen,...
Udfor Glæde i hild sogn strandede et skib, der førtes af nn norsk kapitain, som selv var ejer af skibet og ikke havde været hjemme i flere år, hans navn var Johan Plesner. Da han nu kom i nærheden af hjemmet, en by i det sydlige Novge, såkorn der storm just den aften, da han kunde kave kommet i land, og lige som han var ud for kysten, og han drev over...
Et par kjærestefolk kjørte fra Varnæs til Nørre-Hjarup. Da de kom her ved Skedebjærg, hørte pigen et forfærdeligt skrig. »Tys, der er noget,« siger hun. »Nej, «siger brudgommen, »det er vinden.» Men så kom der ét skrig igjen, og med det samme sprang karlen af vognen, og pigen sprang med og ilede ind i dalen. Da lå der en pige på jorden på en 16, 17 år og...
Der var en skolemester i Taftebjærg, der hed Kristen. Om aftenen gik han jo bygang hen, hvor nogen samledes, og så havde han fået den vane at sætte sig oven på kakkelovnen, forder var jo altid kun lidt varme. Når han nu sad der i hans store skindpels, tog han jo al varmen, Det var de andre ikke rigtig tilfreds med, og så en aften fandt et par stykker på...
Præstens kone i Haslum døde, og så skulde hun jo sættes ind i kirken om natten før hun skulde begraves, sådan var det skik den gang. Men så listede degnen sig derind med hans lygte, for han vilde stjæle en guldring, hun havde på hendes lillefinger; men han kunde ikke få den af hende, og derfor tog han hans kniv og vilde skjære fingeren af med. Så kom hun...
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at...
